Hjem • Nyt • Racen • Hunde • Hay je Ho • Taymyr • Hvalpe • Galleri • Links • Kontakt

Ugerapport • 31. december 2006 • Foto: Maj Tryk mfl. © Tekst: Heidi

---

Det' jul - det' cool
Nåe ja, et eller andet sted i verden skal det såmænd nok være cool. Her er det not - det er hot. Meeeen det er da ved at blive koldere ... så småt !! De har lovet regn og storm i aften, og I like !!!! Det kan måske ha' en præventiv virkning på fyrværkeriet, og formindske skaderne hos dem, der lægger hjernen, når det gamle år skal fyres a'.
Der er vist rigtig mange, der burde nøjes med duracell batterier, i stedet for de noget større batterier, der i disse dage sælges i stakkevis hos diverse byggemarkeder. Men hvis folk ellers nøjes med at gøre skade på sig selv, så må de jo selv om det. At to brødre i det jyske springer sig selv i luften, mens de beskæftiger sig med kilovis af ulovligt nytårskrudt, DET er jo deres problem. Det er jo lidt ligesom med rockere, spritbilister og selvmordsbombere - så længe de nøjes med at slå sig selv ihjel, så er det vel ikk' så ringe endda. Men sådan går det jo desværre ikke altid. Så regn for pokker ... i lårtykke stråler ... og gerne hele nytårsaften og -nat.

Get a life !!
Jeg har vist før nævnt, at vi i år kun har været i Hvalsø-skoven et par gange. Mest fordi det har været hurtigere at køre ned i Tybjergskoven, når det alligevel kun var cyklen, der skulle luftes ... nåe ja og hundene altså !! Men der er nu heller ikke så hyggeligt derude som i 'gamle dage'.

Kontoki's Gibson Girl kom til Danmark i vistnok 1993. Henrik og jeg fik vores førte Siberian i 1996. Debatten har i alle de år kørt på højt plan om hvordan en Siberian Husky skal se ud. Vi er temmelig mange - formentlig med både den ene og anden type - der er ved at være rigtig trætte af den debat. Vi skal jo allesammen være her, og der er ikke rigtig noget, der ikke er blevet sagt allerede. Og alligevel er der anno 2006-tætpå2007 .... ca. 13 år efter debatten rigtig startede .... stadig nogen, der i skoven gider at udtale, at "de showhunde du'r ikke til noget". Åh, det er trivielt. Get a life .... hvad med f.eks. stramajbroderi eller peddigrør ?? Eller måske ku' man også allerede nu begynde at puste indholdet ud af en masse æg, og dekorere dem, så de er klar til påske.

Jeg ved ikke hvad det er de ikke du'r til - de dersens 'showhunde'. Der er faktisk snart en del af dem i skoven (og som så mange gange før, så tillader jeg mig jo at antage, at 'showhunde' betegner en bestemt type siberians - uanset om de rent faktisk bli'r udstillet eller ej - ellers er debatten jo om muligt endnu mere useriøs end først antaget). Udover vores (altså når vi er der !!), så er der italienske importer, australske importer, hunde efter amerikanske importer og brasilianske importer osv. Og der er Taymyr-børnebørn. Set med mine øjne, så du'r de hunde til en hel masse. De spreder glæde og fornøjelse hos deres ejere, og selvom jeg måske ikke har været i skoven så meget i år, så ved jeg fra tidligere, at de week-end efter week-end slæber deres ejere rundt på skovstierne. Der er jo altid nogle, der taler mere om deres tider derude på sporet end andre, men det jeg har set, når jeg har bevæget mig rundt på skovstierne - i mit helt eget dametempo !! - er, at så stor forskel er der sgu heller ikke. Jeg læste faktisk lige i sidste nummer af 'Siberian Husky', at et af vores 'børnebørn' faktisk vandt veloklassen i Sverige sidste år og derved slog en masse af de 'riiiiigtige' løbshunde. Nå, men når den slags sker, så plejer der at komme en milliard dødsyge undskyldninger fra 'de rigtige mushere', så det kom der jo nok også i Sverige sidste år !!!!

I 'egne' rækker, så tror jeg vi kan spørge Sanne om hendes 'showhunde' du'r til noget. Sidste sæson måtte hendes 4 hunde klare det hele selv på de mange skovture. Sanne ventede nemlig på en diskosoperation, og ku' derfor ikke hjælpe hundene på sporet. Både Sanne og hunde kom turen rundt hver gang, og faktisk så de alle 5 ud til at nyde det !!! Fornøjelse for 5 individer på én gang .... DET DU'R, hvis du spørger mig !!!
At de så ikke altid løber lige så hurtigt som alle de hunde, der er avlet alt for høje og langbenede i h.t. standarden (selvsamme standard, der foreskriver, at over maximumhøjde er diskvalificerende!!) .... DET er jo logik for perlehøns ... både showperlehøns og løbsperlehøns !!

Jeg har forsøgt - måske med rigtig ærgerligt held!!! - at være seriøs i debatten i de forgangne mange år, men åh, hvor har man efterhånden bare lyst til at falde ned på det useriøse plan og komme med et lille pip om, at "Nåe ja, det ka' da være showhundene ikke du'r, men det er et faktum, at de ikke stinker så meget som løbshunde, og så ER de jo altså unægtelig en del kønnere !!!" MEEEEN .... selvom jeg allerede er faldet i med begge ben og endnu engang har ladet mig provokere til at 'deltage i debatten', så må jeg hellere undlade at bruge samme usaglige argumenter som 'de andre'. (gå glad i bad, syng jubiduæ, rene vaskevaner varer ved!)

Nå, men en del af dem har jo heller ikke været med i 'gamet' så længe som Henrik og jeg har, så de ved nok slet ikke bedre !!!! Og den der med "Vi synes jeres hunde er uduelige, men vil I ikke gerne høre stolpe op og stolpe ned om hvor go'e vores er?" .... den skaber altså ikke respekt. Og næh .... det gider vi forresten ikke. Man skal vise ydmyghed overfor sine resultater .... men det kræver naturligvis man har nogle resultater at være ydmyg overfor :-)

Børnegløgg i hundehøjde
Nuvel .... vi satsede på, at der stadig fandtes julehygge i skoven juleaftensdag, og aftalte med Sanne at mødes derude. Da Jesper havde cyklet en lang tur med Peek-a-boo og Whobee, og jeg selv havde vandret en god tur med de andre 3, så indfandt julehyggen sig.

Badevægten har hver morgen henstillet til at vi fandt nye hjem til noget af al det juleguf, der har fundet vej til os i december måned, så vi havde medbragt en æske chokolade, som det vistnok lykkedes at slippe af med (vi stak i hvert fald af fra den). Der var traditionen tro æbleskiver, og så havde Pia lavet en fantastisk gløgg - en såkaldt børnegløgg bestående af rød saftevand, rødvin og gløggekstrakt samt masser af fyld. Nøj, den var go'.

Xanadoo fik bevist at hun i hvert fald du'r til et eller andet - nemlig at tigge æbleskiver og pebernødder, om ikke fra børn, så fra ældre damer, mormødre osv. Iøvrigt til min store fortrydelse, for NEEEEEEEEEJ ..... vores hunde må da ikke få slik. Så kommer deres decemberhofter og ditto taljer bare til at ligne mine, og DET du'r til gengæld ikke :-)

Sådan en juleaftensdag kan man iøvrigt konstatere, at enten er os med Siberians bedre til at nasse os ind et sted juleaften, eller også gør vi bare ikke så meget ud af julen som Samojedfolkene. Det var påfaldende, at alle os 'fruer' med Siberians var med i skoven, hvor vi fornøjeligt fyldte os med gløgg og æbleskiver, mens Samojedfruerne blev hjemme - formentlig for at forberede en god og hyggelig juleaften til deres mænd. Der ka' vi dælme da lære noget. Det er måske slet ikke 'showhundene' men 'showfruerne' der ikke helt du'r *grin*

Vinterweber
Tiden går jo forrygende hastigt, når man er i godt selskab :-) ... og da snakken faldt på hvem der havde hvor mange hvalpe og hvor, kom vi i tanke om, at vi da vist hellere måtte se at tage vest på (åh, de nye obligatoriske skovveste ... dem havde vi altå glemt i dagens anledning), inden VI fik hvalpe. Så showbussen blev pakket (og sådan en Transporter ... DEN du'r altså skulle jeg hilse og sige) og vi daffede hjem til den kommende mor, der heldigvis ikke havde født mens vi var væk.

Pga. Twisters kommende hvalpe, måtte vi pænt blive hjemme juleaften. Det er første gang i hele mit lange liv, jeg har været hjemme juleaften. Og faktisk kun 3. gang i samme liv, at jeg ikke har holdt jul med min familie. Engang i syttenhundredehvidkål, hvor jeg holdt jul hos kennel Bilaika, sidste år og så altså i år.

Mens vinterweberen klarede stegen, kunne vi flytte de sidste malerbøtter, for YEPPER DEPPER ... vi er færdige med ombygningen ... for i år altså. 8 måneders støv, rod og ingen plads er slut, og DET er altså den bedste julegave man kan få !!! Min Byggemand Bob du'r !!!!

Yulekuldet
1. juledag prøvede vi noget, som vi ikke har prøvet i rigtig mange måneder. Vi slængede os på sofaen hele morgenen, mens DVD'en kørte med alt det optagede, vi ikke havde set. Vi lavede ingenting !!! Nøøøøj, det er fantastisk at lave ingenting, og kede sig en lille bitte smule.

Natten mellem 1. og 2. juledag holdt Twister os vågne på skift, da hun skiftevis gravede i kassen, vandrede rundt og peb på sædvanlige utålmodige Twister-facon. Og 2. juledag kom så Yulekuldet. Et kuld der er 4 gange så stort som det forrige .... ikk' så ringe endda. Bare altså ikke 4-doblingen fortsætter næste gang :-)

Bare Rikke fra Næstved
En kombineret jule- og fødselsdagsgave fra mine forældre gjorde, at vi 3. juledag kunne køre ud og investere i nogle møbler til vores ellers lidt tomme hus. 'Vi ses i Biva' havde et spisebord og matchende sofabord vi gerne ville ha'. Oppe ved kassen kunne de konstatere, at sofabordet ikke var på lager, men de havde da en bordplade vi kunne få. Benene var i restordre og havde været det siden november ... DET sprang vi over. Men der fandtes et sofabord i Køge, og spisebordet kunne være i Næstved fredag eftermiddag. Vi spurgte høfligt om det var muligt at få Køge-bordet til Næstved, så vi ikke skulle køre land og rige rundt, men damen - der med garanti IKKE er udlært i McDonald - fortalte os meget bestemt, at NEJ ... det var ikke muligt. Nå, men man betaler jo heller ikke for service i Biva (og de vil heller ikke så gerne ha' at vi bli'r lidt længere!!). Det kunne dog - trods alt - lade sig gøre, at vi så hentede det hele i Køge .... og det passede os egentlig godt, for de ka' da næppe være lige så kundefjendske i Køge.
Det spisebord vi havde købt var med 4 stole, og vi ville gerne ha' 6 stole, så vi bestilte 2 mere. Arrangementet stod med 3 stole på hver side af bordet - 3 af en slags på venstre side, og 3 af en anden slags på højre side. Vi havde valgt stolene på højre side. Eneste forskel - med vores ukyndige øjne - var, at 'tremmerne' var lodrette på 'vores' stole og vandrette på de andre. På bordet stod et stort prisskilt med prisen for bord og 4 stole, og til højre for var det et mindre skilt med pris på stolene.

Da følgesedlen var lavet, ville Jesper lige checke en gang mere, og det viste sig, at de to ekstra stole var faktureret til kr. 100,-/stk. end de stod til på skiltet. Det påtalte vi naturligvis, og så skal jeg lige love for at den manglende kundeservice i Biva i Næstved gik helt aldeles i stå. DET var bestemt ikke en fejl med den pris. Der manglede bare et skilt ved opstillingen, for 'vores' stole VAR kr. 100,- dyrere end de stole, der stod på venstre side af bordet. OK ... det mente vi jo ikke lige vi ku' vide, og så er det jo således, at hvis forretningen skilter forkert, og kunden rent faktisk er i god tro, så skal de sælge varen til den pris de skilter med. DET mente ekspedienten fra Bitchville nu ikke. Næh, hvis vi havde læst det med småt på det lille prisskilt, så var det jo klart og tydeligt, at de stole til kr. 499,-/stk. var dem med hørstof på sæderne. OK ... vi havde så ikke lige læst det med småt, og mente altså stadigvæk, at når der kun stod ET skilt med stolepriser, så måtte det være den pris, stolene skulle sælges til. Vi mente jo, at de så måtte sørge for at skiltningen var korrekt. Dertil svarede dullen fra Bitchville, at DET havde de sørme også, men så kom folk med deres børn i butikken, og børnene fjernede skiltene !!!!!!!!!!

Nu var det ikke de kr. 200,-, men mere princippet ... især set i lyset af den utrolig ringe betjening der gjorde, at vi nok ikke helt mente, at det kunne være vores problem, eller noget vi burde kunne regne ud - vi har jo ligesom ingen børn, der går og fjerner skiltene i butikkerne. Så gik den sidste glans af gertrud, og hun meddelte - på en meget flabet vis - at NU gad hun ikke diskutere med os længere. Og så gik hun. På det tidspunkt må jeg godt nok indrømme, at jeg sgu ærlig talt var en anelse vred over hendes opførsel, så jeg gav hende følgesedlen, og fortalte, at så ku' hun nu altså også beholde den. DET ville hun gerne ... hrmf ... !!! Ak ja .... udefra har det såmænd nok lignet en typediskussion i Husky-regi ... Niveauet var en anelse under voksenstørrelse. Men vi startede faktisk med at være flinke og høflige, og dullens opførsel var bare IKKE i orden.

Vi bad om hendes navn, og det var Rikke. Vi ville også gerne ha' efternavnet, for der kan jo være mange, der hedder Rikke, men nej .... det var "Bare Rikke fra Næstved". Og kære Bare Rikke fra Næstved ... NEJ ... vi ses IKKE i Biva !!!!!!!!

Kvinder ka' selv !!
Planen var at jeg skulle handle stort i Bilka, og da vi ikke ville være alt for længe væk fra Twister og Yulebørnene, var vi kørt i to biler. Efter Biva-seancen, kørte Jesper hjem, og jeg drog mod Bilka. Det var egentlig meningen, at vi ville køre til Biva i Køge dagen efter, og bestille det hele en gang til, men på min korte vej fra Biva til Bilka, gik en fanden i mig, og jeg havde faktisk ikke lyst til at købe noget i Biva overhovedet. Bilka havde faktisk et næsten identisk spisebord stående - og endda med OTTE stole !!! Et kald til Jesper, og vi blev enige om, at Biva er yt, Bilka er in. Det KU' naturligvis ha' ventet til dagen efter, men der var kun ét sofabord og to spiseborde tilbage, så jeg turde ikke vente.

I Bilka mødte jeg Jette og Ayoe, og derfor var klokken ret sen inden jeg nåede om til vareudleveringen. Da jeg havde afleveret sedlen, ville jeg bruge ventetiden på at slå burene sammen, så der var plads til møblerne. Et spisebord, to ekstra plader, otte stole samt et sofabord fylder faktisk en del. Øh ... hængelås !!! Der sad desværre på to af burene en hængelås, der gjorde, at jeg IKKE ku' slå burene sammen. Endnu et kald til Jesper for at høre hvor nøglen befandt sig .... "Den har du ikke med !!!" Nå, så måtte jeg slå det eneste hængelåsfrie bur sammen, og mokke de to andre sammen i den ene ende.

Så kom møblerne, og jeg ved da ikke lige hvorfor jeg ikke har tænkt på, at kraftige egetræsborde faktisk er lidt halvtunge. Men det tænker jeg tit over nu !!!! Jeg fik sofabordet ind, men fandt ud af, at det stod forkert, hvis der også skulle være plads til resten. Ud igen og ind igen. Så fik jeg kørt vognen med spisebordet helt hen til bilen, og mokket det op. Det ville jeg stille i højre side, hvor jeg bestemt mente, at det lige kunne gå forbi burene. Da jeg havde fået rejst det op, kunne jeg konstatere, at næh ... det ku' det sørme ikke. Ud med skidtet igen (det er nemlig ikke bare lige således at man lige rykker sådan en størrelse lidt til venstre !!!). Rykke rundt på burene, så der blev plads mellem dem, og så op med spisebordet igen. Puh, det lykkedes. Så var der alle 8 stole og de to ekstra plader, og efter at ha' fyldt forsædet med foldekassen med seler, skagler osv. samt vanddunk og dunk med stakeout, så fik jeg sørme også plads til dem. På det tidspunkt var jeg ualmindelig gennemvåd af sved, og jeg var ret glad for at det var mørkt mens jeg stod der og masede og asede.

Det var vist der jeg fandt ud af, hvad 2007-nytårsfortsættet skal være. ALDRIG køre i Bilka og købe møbler alene. For godt nok ka' kvinder selv, men ikke SÅ selv !!!!!!!!!!

Det er stadig en gåde hvordan det lykkedes for mig - og mine spagettiarme, der aldrig har været gode til at løfte tunge ting - at få skidtet ind i bilen helt alene. Da vi skulle ha' det ud hjemme på Petershøjven, fandt jeg for alvor ud af hvor tungt det rent faktisk var. Selvom vi var to, var det stadig ikke sådan lige at mokke rundt med. Jeg har også haft ondt i højre hånd lige siden. Nej, flyttemand bli'r jeg nu aldrig !!!!

Men nu står det der .... Og så er der vist kun tilbage at ønske RIGTIG GODT NYTÅR .... !!!! Vi 'læses' ved i 2007 !!
Peek-a-boo, Whobee og Jesper på vej i skoven
© Maj Tryk

Xanadoo i XtakeOut
© Maj Tryk