Ugerapport • 3. januar 2008 • Foto: Heidi Taymyr Holm mfl. © Tekst: Heidi
Uha, det går stærkt
Da juleferien startede den 21. december klokken 'nu er julefrokosten slut', var der laaaaaaaaang tid til den sluttede. Nu er det slut. Det føles på en eller anden måde som igår den startede, men i virkeligheden er det faktisk et par kilo siden :-)
Vi har været nogle krykhusarer. Influenza begge to, og så naturligvis ikke en juleferie uden at mit slidte skrog - der i den grad kunne bruge nye reservedele - har ladet høre fra sig. Men det har så til gengæld betydet, at når vi ikke har været til julefrokoster, til juleaften eller i skoven med hundene, så har vi slappet af. Det har været tiltrængt, og det var næppe blevet til helt så meget afslapning, hvis ikke næsernes 11-taller havde gjort det nødvendigt. Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Nåe ja, og ind imellem Charleys Tante, Ballade på Christianshavn og ca. 1.000 andre genudsendelser og oldnordiske film, så har der da også været noget OK TV, vi har kunnet falde i søvn til !!
Er du blevet klippet?
Nej faktisk ikke. Men IGEN har jeg været tæt på. I starten af december måned måtte jeg endnu engang konstatere, at jeg har tunge fødder, og sådanne fødder giver tit tider røde pletter for øjnene. I 2 uger måtte jeg pænt gå og vente på HVOR tunge fødderne var, men kunne altså endelig konstatere, at nej .... de er ikke så tunge, at det koster klip i kørekortet.
Det er 2. gang inden for relativt kort tid, at jeg er ca. 2 km/t fra et klip. Og igen kan jeg konstatere, at politiet har nogle ublu priser. Det kan godt være man kan sige meget om kvaliteten på de billeder jeg tog, dengang jeg tog penge for at tage billeder, men man kan i hvert fald ikke anklage mig for at ha' taget kr. 1.000,- for noget uskarpt lort. Det er i hvert fald ikke allevegne man kan regne med at pris og kvalitet hænger sammen.
Ung han til salg
Det har i hvert fald været tæt på adskillige gange. Meget pænt kan der siges om Yepper, men når der er løbetid i farvandet, så er det i hvert fald ikke hjernen, der trykker ham platfodet. 4 dage før vi drog mod Stockholm kom Xanadoo i løbetid. Good golly miss molly. Yepper er om nogen teenager med kæmpe stort T. Poul Potts go home .... din tenor når ikke Yeppers til sokkeholderne !!! For hunde da, hvor kan den knægt skrige. Det varede heldigvis ikke 3 uger, men til gengæld er Stufee nu igang. Det er dog lidt nemmere, for Stufee er ualmindelig god til at fortælle mr. teen in luuuve, at NEJ .... du er ikke for lækker, og tag så lige og skrid'. Jeg forestiller mig, at Yeppers liv for tiden er lidt som en fartsynders. Det ene klip efter det andet, mens de røde pletter for øjnene danser op til julebal. Men hvis han så ellers får lov at ligge tæt på Stufee og putte, så går det an ... endnu !!!! Men hun er altså også først lige startet. Og vi venter stadig på Twister og Whobee !!! It's gonna be a long and lonely januar !!!!
Så længe Yepper får lov at putte tæt hos Stufee, går det an. Man kan dog nok fornemme Stufees trætte udtryk !!! Foto: Jesper Holm
Og så var der Stockholm
Ligesom med så meget andet i vores ualmindeligt fortravlede 2007, så var vi også bagud med at bestille værelse i Stockholm til årets Nordisk Vinder Udstilling. Der var fuldt booket på Kungens Kurva - hundefavorithotel nr. 1 - og vi bestilte et andet sted. Da snakken begyndte at gå på fælles dansk/svensk buffet-spisning lørdag aften netop på Kungens Kurva, var det jo ret beset sur fredagsrøv, at vi ikke skulle bo der. Men det fik svenske Wolfmark-Mats heldigvis klaret for os, for han kendte nogen, der alligevel ikke skulle bruge deres værelse. Og så var vi klar til en 8-personers buffet mit alles.
Yepper i ringen . Foto Jesper Holm
Med skam i tastaturet, må jeg indrømme, at vores hunde ikke var vasket siden Herning (hvilket er relativt ulækkert for aktive 'slæde'hunde, når vinteren viser sig fra sin mest efterårsagtige, våde side). Så det var hårdt arbejde at forvandle en flok hel-nussede lazaroner til charme, selvtillid og ikke mindst lækkert hår. Men det lykkedes for Jesper, der 'down on his knees', som det så populært hedder i de kongelige kredse, vaskede og vaskede og vaskede, mens jeg tørrede og tørrede og tørrede.
Lørdag morgen kl. 07.20 gjorde vi første stop - nemlig hos Sanne, hvor en nyvasket Fister blev halet ombord, og så gik det nordpå med bilen fuld af 4 drenge og 4 piger - alt inkl. Stufee var på lang week-end hos 'farmor og farfar', mens Peek-a-boo fik lov at komme med til Sverige - mest som turist .... men en ren en af slagsen.
Tiderne skifter - og ligeså gør hukommelsen
Da vi var i så god tid, havde jeg meldt ud, at jeg skulle i A6-centret ved Jönköping. Der har jeg været nogle gange for en del år tilbage, og husker det som et af de fedeste indkøbscentre i mands minde. Åh, en skuffelse. Måske var det forventningens glæde, der var for høj, måske var det hukommelsen, der bare ikke lige huskede helt korrekt, eller også har tiderne skiftet i A6-centret. Det var der nu ikke møjt grin ved. Mens jeg ikke brugte en krone, fik Jesper købt et par høredimser til mobilen, der senere viste sig ikke at virke. Så kan man naturligvis bytte, men det gør man bare ikke lige, når man vender næsen hjemad igen natten mellem søndag og mandag klokken 'puh, hvor er det bare midt om natten'. Nå, men man kan jo altid gi' dem til nogen man ikke ka' li' !!!! :-)
... og søster Yingle i ringen. Foto Jesper Holm
Lørdag aftens fællesspisning blev præcis så hyggelig, som jeg huskede den slags ku' være. Til gengæld er der noget med hukommelsen, når det gælder buffet'en på Kungens Kurva. Efter alle de år, hvor jeg har overnattet på selvsamme hotel, og spist af deres julebufet, så lykkes det mig alligevel gang på gang at glemme, hvor dårlig den rent faktisk er. Ikke en gang deres dessertbord kan rigtig imponere. Men hvad betyder det, når bare man har det sjovt :-)
Efter en go'nat bajer og ditto cola på - ja, jeg husker ikke om det var hos Wilfred og Agnete eller hos Anne og Henrik - så var det tid til lidt skønhedssøvn. Surt at være typen, der vågner lige præcis så tidligt, at jeg ligner mere søvn end skønhed, når jeg vågner :-(
Nordisk Vinderudstilling
Heldigvis havde hundene sovet lidt længere, for de vågnede med både charme, selvtillid og lækkert hår. Med Henrik og Annes 2 Siberians og vores 4 (ja ja ... ved godt af Fister er 'mors' dreng !!), stod vi for knapt 1/4 af tilmeldingerne, og lige netop 4 var det antal titler, der var til rådighed. Dem fik vi lov til at køre retur til Danmark, for både Yepper og Yingle fik hver deres Nordisk Junior Vinder titel, mens Fister og Twister - deres stolte forældre - tog hver en Nordisk Vinder titel.
Så var det Whobees tur. Foto: Heidi Taymyr Holm
Det var en forrygende dag, og selvom jeg havde nok at se til med de 4 hunde, jeg skulle i ringen med, så nåede jeg faktisk at nyde hvert sekund. Det var en vel det man kalder for en win win situation :-) Og langt om længe fik jeg endelig set de svenske Wolfmark-børnebørn. Det var herligt at se dem ... de er fantastisk fine :-)
Der var en rigtig god stemning ved ringen, og de svenske udstillere var meget søde, smilende og hilsende. Og så havde vi hyggeligt selskab af Lena fra Sydspetsens. TAK FOR HJÆLPEN med Xanadoo i bedste tæve !! Jeg er sikker på, at vores vinkende sælunge satte pris på selskabet :-)
Store ring under ombygning til WW08 i Stockholm. Foto: Jesper Holm.
Svensk orden - og så på hovedet hjem og i seng
Hvis der er noget svenskerne kan, så er det at holde udstillinger. Der er stort set styr på alt, når store Stockholm løber ad stabelen. Indgangene med veterinærkontrol er fyldt med kontrollører og veterinærer, så køerne bliver kortest mulige. Der render folk rundt med kost, fejeblad og savsmuld til at rydde op efter diverse uheld, og i det hele taget er der ikke rigtig overladt noget til tilfældighederne. Det er stort, det er flot, og der er styr på det. Eneste klagepunkt er rastpladserne. Det relativt lille aflukkede område bliver hurtigt ualmindelig ulækkert, for selvom folk rydder op efter deres hunde, så stinker der af tis (nej, faktisk af PIS, men det lyder ikke så pænt), og det er ikke bare noget, der lugter af. Der ER tis allevegne. Hundene synes ikke det er ret sjovt at skulle gøre noget som helst derude, og selv på hannerne kan man se, at bvadr .... det er klamt at gå rundt i.
Ude godt hjemme bedst - især når man får svenske tøjbamser med hjem. Whobee er bidt af en gal tøjbamse .... eller også er det omvendt !!! Foto: Heidi Taymyr Holm
Men så er der heller ikke meget andet at klage over. Store ring er altid flot. Temaet i år var "Vi bygger om til WW 2008", og alle officials rendte rundt i blå arbejdsbukser, gule t-shirts samt gule caps. I store ring var der opstillet stilladser og vejarbejdsskilte gjorde det ud for podiepladserne. Måske ikke så julehyggeligt, som det indimellem har været, men en rigtig sjov og opfindsom idé.
Fra opstillingsringen kunne man via storskærm følge vores unge danske juniorhandlere, da de først vandt guld i holdkonkurrencen, og senere satte sig på BIS1 og BIS2 i de individuelle konkurrencer. De gjorde det ikke mindre end fantastisk :-) .... som sædvanlig !!
Jeg er sikker på at WW08 bliver super flot. De svenskere kan bare noget med at arrangere udstillinger.
Efter en lang - men meget fantastisk dag - var det på tide at vende snuderne hjemad. Med Jesper bag rettet, mig foran hovedpuden og hundene højlydt snorkende, landede vi på hjemmeadressen ca. 02:30 - efter at Fister var blevet sat af back home hos en stolt Sanne, og 3 knapt så imponerede hunde-samboer.
Klister-skovtur. Når man går de 9 km rundt om Sorø Sø, så er man fantastisk glad for at ha' byttet spejlreflekskameraet ud med et gammelt PowerShot A20. Men både når man trykker på knappen, og når man senere kigger på billederne, så ærgrer man sig over, at man nu ikke alligevel slæbte rundt på spejlrefleksen. Hold da fest, der er forskel !! Foto: Heidi Taymyr Holm
Da det endelig blev juleferie ....
... var det så altså, at vi blev sådan lidt halvsyge-agtige. Jeg synes faktisk det er lidt uretfærdigt at være hypokonder, og så altid blive syg på fridage !! Så er der altså ikke helt så megen medlidenhed at hente. Nå, men den slags skal man ikke spøge med.
Men 11-taller under næsen eller ej - the juleshow must go on, og vi klarede da både klisterklubbens julefrokost (nu med 9 km gåtur rundt om Sorø Sø) lørdag inden jul, de sidste julegaveindkøb søndag, og så en fantastisk hyggelig juleaften hos hr. og fru husejer i Slagelse :-) Le chef á la Kim havde lavet en fantastisk julemiddag, og så glemmer man næsten, at halsen gør ondt. Det blev en af de juleaftener, der er værd at huske i mange år fremover. Også selvom jeg glemte min mandelgave (som jeg selv havde købt, men hurra for Imerco, for der kan man købe indpakkede mandelgaver, så man ikke engang selv ved what's inside). Og til Linda si'r jeg bare - hvem ka'? Jeg ka'(laha) .... eller også var det bare begynderheld. Måske skal jeg lade være med at udfordre skæbnen og be' om kvit eller dobbelt :-)
Næsen var OK, men ryggen helt gal, da vi 2. juledag drog mod Farum (NEJ ... vi skulle IKKE besøge Brixtofte!!) for at holde julefrokost i familiens skød (det er sgu da et mærkeligt udtryk for folk, der er lige lidt over sutteflaskestadiet .... hedder det virkelig sådan?????????). Og så var den jul ovre.
Det med at fortryde kameravalget var nu hurtig glemt igen, så PowerShot'n kom også med på luftepladsen.
Herretur - gamle Buus prøver at følge med mr. Teen aka Yepper Depper
I samfundets byttehelvede
Med 3. juledag (og åh, jeg glemte at ønske Mamuska-Jette tillykke ..... !!! øv !) kom også de åbne butikker, og ligesom en masse andre, skulle vi på byttetur og købe-ditto. Omend jeg holder meget af badevægten (det er kun det dersens skide display, jeg ikke kan li'!), så var to lige i overkanten, og det samme gjaldt 4 sæt højtalere til 2 computere. Vi endte med en Dyson støvsuger (poseløs naturligvis - det skulle være så smart!), et massagesæde og andre gode ting og sager. Selv Jespers fødselsdagsgave blev ordnet. Han havde ønsket sig en flad, og det fik han !!!
Hundene ville ikke ha' byttet deres julegaver - lidt til sidebenene fra 'farmor' Kis og 'farfar' Plys samt tøjdyr fra mor- og farmor Sanne. Så det slap vi for :-)
Ikke nytårskur men nytårsTUR. Foto: Heidi Taymyr Holm
Og her kan jeg ikke gi' hverken vogn eller kamera skylden for det rystede resultat. Men pyt .... vejret er smukt, også i rystet tilstand. Foto: Heidi Taymyr Holm
I am legend
For ca. 1½ år siden fik Jesper et gavekort til en Nordisk Film bio - sådan et af dem med to billetter, popcorn til man ørler og en præcis så lille sodavand, at den ikke engang kan fjerne saltet fra læberne. For at finde en Nordisk Film bio skal vi køre mindst 70 km (altså t/r), og det med biffen er jo iøvrigt heller ikke så 'hipt ' mere - ikke når man er os i hvert fald. Det er en lyksagelighed at sidde og se filmene hjemme i egen sofarække. Men det udløb 31/12 2007, så vi besluttede os for at bruge det på Jespers fødselsdag.
Jesper ville gerne se den nye Will Smith-film I Am Legend, og naturligvis får fødselsdagsbarnet lov at vælge. Jeg var fra starten klar over, at den film nok ikke var noget for mig. Filmen handler om:
Citat: "'I Am Legend' handler om den geniale videnskabsmand Robert Neville (Will Smith). Men selv ikke han kunne holde den forfærdelige, uhelbredelige og menneskeskabte virus nede, der spredte sig over hele kloden.
Neville, der åbenbart er immun, er nu det sidste overlevende menneske i New York. I tre år har Neville dagligt sendt radiobeskeder for at komme i kontakt med eventuelle andre overlevende.
Men helt alene er han ikke. Når solen går ned, kommer mutanterne frem. Mutanterne er dem, der overlevede virussen – De Inficerede – de lurer i skyggerne og overvåger hver en bevægelse fra Neville, mens de venter på, at han begår en fatal fejltagelse...
'I Am Legend' har tidligere været filmatiseret som The Last Man on Earth (1964) og 'The Omega Man' (1971)."
Selv med forventninger, der lå i sokkehøjde, blev jeg skuffet. Det blev Jesper iøvrigt også. Det var da noget af det arveligste l... jeg længe har set (men OK ... vi SÅ faktisk heller ikke Charleys Tante - vi har formentlig sovet!!). Scifi er ikke rigtig noget for mig, og en hund der dør, fordi den bliver overfaldet af en flok ualmindelig ækle hunde-mutanter uden pels ... arj ... heller ikke mig. Halvdelen af filmen var for klam til mine sarte nethinder, og jeg ku' ikke engang falde i søvn, selvom jeg lukkede øjnene. Næh, så vil jeg skisme hellere se Vild med Dans, Gæt en Vind (eller sang eller whatever) og hvad de ellers hedder - alle disse socialrealistiske TV-programmer (!?!?!?), der sendes i flæng på TV - når der altså ikke lige skal være plads til de sidste 4 års genudsendelser !
Det kan varmt anbefales IKKE at gå ind og se I Am Legend !!!!! Havde vi dog bare valgt Bee Movie !!!
3. dag i træk. Foto: Heidi Taymyr Holm
... det kræver en god pause mener Stufee. Foto: Heidi Taymyr Holm
Tre i rap
På nær en pausedag da vi var i biffen, fik vi udløst vores rigtig dårlige december-samvittighed og havde hundene et eller andet sted - lufteplads, skov eller lign. - hver dag i juleferien. Det faldt således sammen, at vi var ude og køre med de skøre 3 dage i træk frem til nytårsaftensdag, og det havde nær sendt os på forsiden af Ekstra Bladet som dyremishandlere. Da Stufee stod udenfor iført sele, klar til at blive læsset i bilen, lignede hun virkelig en, der var parat til at gå ind og ringe til børnetelefonen. NEJ .... IKKE IGEN !!!!!! Tre dage i rap er bare for meget for dullen. Til gengæld var vejret fantastisk smukt den nytårsaftensdag, så jeg havde kameraet med på turen rundt - og er der noget smukkere end et 6-spand, hvor den ene af de to bagerste hunde slår bremserne i hver 3. minut??? Der er i hvert fald ikke noget, der ser mere kikset ud end at stå der og balancere på den ene halvdel af vognen med kameraet om halsen, den ene hånd på knappen, og så være ved at ryge på bagperron og albuer, bare fordi den rødhårede gimpe valgte at bremse, bedst som jeg var ved at tage et billede.
1. januar fik hundene derfor fri fra skoven, og nøjedes med en kanon løbetur (ad libitum) på den store lufteplads.
Der er vel ikke noget at sige til, at man ryster lidt på hånden, når man opdager to paparazzi-fotografer på skovstien .-) Foto: Heidi Taymyr Holm. Paparazzi: Jette Køhler & Hanne Vistisen
Ja, og så blev det hverdag igen
2. januar var det slut med driverlivet og arbejdet kaldte igen. Nye indsatser, nye gevinster, og året tilbyder nye udfordringer, der kræver lidt tid i tænkeboks, før man endeligt beslutter sig for GO eller NO GO. Det er livet i en nøddeskal. Der er beslutninger man kun selv kan tage, men man ville ønske, der var en eller anden manual man kunne læse i. Det er der bare ikke, og det er måske godt nok endda. Det er jo netop det, der giver udfordringer, og så må man jo håbe at man vælger rigtigt. Nå, men den tid den glæde. Er man i tvivl kan man altid falde i søvn på sofaen, for DET ved man da i hvert fald hvad er, og det er en beslutning man ikke selv behøver at tage. Det kommer som regel helt af sig selv :-)
Rigtig godt nytår !!!
Og så bare et par stykker mere, for at bevise, at der faktisk VAR en solskinsdag i juleferien!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Foto: Heidi Taymyr Holm
Uha, det går stærktDa juleferien startede den 21. december klokken 'nu er julefrokosten slut', var der laaaaaaaaang tid til den sluttede. Nu er det slut. Det føles på en eller anden måde som igår den startede, men i virkeligheden er det faktisk et par kilo siden :-)
Vi har været nogle krykhusarer. Influenza begge to, og så naturligvis ikke en juleferie uden at mit slidte skrog - der i den grad kunne bruge nye reservedele - har ladet høre fra sig. Men det har så til gengæld betydet, at når vi ikke har været til julefrokoster, til juleaften eller i skoven med hundene, så har vi slappet af. Det har været tiltrængt, og det var næppe blevet til helt så meget afslapning, hvis ikke næsernes 11-taller havde gjort det nødvendigt. Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Nåe ja, og ind imellem Charleys Tante, Ballade på Christianshavn og ca. 1.000 andre genudsendelser og oldnordiske film, så har der da også været noget OK TV, vi har kunnet falde i søvn til !!
Er du blevet klippet?
Nej faktisk ikke. Men IGEN har jeg været tæt på. I starten af december måned måtte jeg endnu engang konstatere, at jeg har tunge fødder, og sådanne fødder giver tit tider røde pletter for øjnene. I 2 uger måtte jeg pænt gå og vente på HVOR tunge fødderne var, men kunne altså endelig konstatere, at nej .... de er ikke så tunge, at det koster klip i kørekortet.
Det er 2. gang inden for relativt kort tid, at jeg er ca. 2 km/t fra et klip. Og igen kan jeg konstatere, at politiet har nogle ublu priser. Det kan godt være man kan sige meget om kvaliteten på de billeder jeg tog, dengang jeg tog penge for at tage billeder, men man kan i hvert fald ikke anklage mig for at ha' taget kr. 1.000,- for noget uskarpt lort. Det er i hvert fald ikke allevegne man kan regne med at pris og kvalitet hænger sammen.
Ung han til salg
Det har i hvert fald været tæt på adskillige gange. Meget pænt kan der siges om Yepper, men når der er løbetid i farvandet, så er det i hvert fald ikke hjernen, der trykker ham platfodet. 4 dage før vi drog mod Stockholm kom Xanadoo i løbetid. Good golly miss molly. Yepper er om nogen teenager med kæmpe stort T. Poul Potts go home .... din tenor når ikke Yeppers til sokkeholderne !!! For hunde da, hvor kan den knægt skrige. Det varede heldigvis ikke 3 uger, men til gengæld er Stufee nu igang. Det er dog lidt nemmere, for Stufee er ualmindelig god til at fortælle mr. teen in luuuve, at NEJ .... du er ikke for lækker, og tag så lige og skrid'. Jeg forestiller mig, at Yeppers liv for tiden er lidt som en fartsynders. Det ene klip efter det andet, mens de røde pletter for øjnene danser op til julebal. Men hvis han så ellers får lov at ligge tæt på Stufee og putte, så går det an ... endnu !!!! Men hun er altså også først lige startet. Og vi venter stadig på Twister og Whobee !!! It's gonna be a long and lonely januar !!!!
Så længe Yepper får lov at putte tæt hos Stufee, går det an. Man kan dog nok fornemme Stufees trætte udtryk !!! Foto: Jesper Holm
Og så var der Stockholm
Ligesom med så meget andet i vores ualmindeligt fortravlede 2007, så var vi også bagud med at bestille værelse i Stockholm til årets Nordisk Vinder Udstilling. Der var fuldt booket på Kungens Kurva - hundefavorithotel nr. 1 - og vi bestilte et andet sted. Da snakken begyndte at gå på fælles dansk/svensk buffet-spisning lørdag aften netop på Kungens Kurva, var det jo ret beset sur fredagsrøv, at vi ikke skulle bo der. Men det fik svenske Wolfmark-Mats heldigvis klaret for os, for han kendte nogen, der alligevel ikke skulle bruge deres værelse. Og så var vi klar til en 8-personers buffet mit alles.
Yepper i ringen . Foto Jesper Holm
Med skam i tastaturet, må jeg indrømme, at vores hunde ikke var vasket siden Herning (hvilket er relativt ulækkert for aktive 'slæde'hunde, når vinteren viser sig fra sin mest efterårsagtige, våde side). Så det var hårdt arbejde at forvandle en flok hel-nussede lazaroner til charme, selvtillid og ikke mindst lækkert hår. Men det lykkedes for Jesper, der 'down on his knees', som det så populært hedder i de kongelige kredse, vaskede og vaskede og vaskede, mens jeg tørrede og tørrede og tørrede.
Lørdag morgen kl. 07.20 gjorde vi første stop - nemlig hos Sanne, hvor en nyvasket Fister blev halet ombord, og så gik det nordpå med bilen fuld af 4 drenge og 4 piger - alt inkl. Stufee var på lang week-end hos 'farmor og farfar', mens Peek-a-boo fik lov at komme med til Sverige - mest som turist .... men en ren en af slagsen.
Tiderne skifter - og ligeså gør hukommelsen
Da vi var i så god tid, havde jeg meldt ud, at jeg skulle i A6-centret ved Jönköping. Der har jeg været nogle gange for en del år tilbage, og husker det som et af de fedeste indkøbscentre i mands minde. Åh, en skuffelse. Måske var det forventningens glæde, der var for høj, måske var det hukommelsen, der bare ikke lige huskede helt korrekt, eller også har tiderne skiftet i A6-centret. Det var der nu ikke møjt grin ved. Mens jeg ikke brugte en krone, fik Jesper købt et par høredimser til mobilen, der senere viste sig ikke at virke. Så kan man naturligvis bytte, men det gør man bare ikke lige, når man vender næsen hjemad igen natten mellem søndag og mandag klokken 'puh, hvor er det bare midt om natten'. Nå, men man kan jo altid gi' dem til nogen man ikke ka' li' !!!! :-)
... og søster Yingle i ringen. Foto Jesper Holm
Lørdag aftens fællesspisning blev præcis så hyggelig, som jeg huskede den slags ku' være. Til gengæld er der noget med hukommelsen, når det gælder buffet'en på Kungens Kurva. Efter alle de år, hvor jeg har overnattet på selvsamme hotel, og spist af deres julebufet, så lykkes det mig alligevel gang på gang at glemme, hvor dårlig den rent faktisk er. Ikke en gang deres dessertbord kan rigtig imponere. Men hvad betyder det, når bare man har det sjovt :-)
Efter en go'nat bajer og ditto cola på - ja, jeg husker ikke om det var hos Wilfred og Agnete eller hos Anne og Henrik - så var det tid til lidt skønhedssøvn. Surt at være typen, der vågner lige præcis så tidligt, at jeg ligner mere søvn end skønhed, når jeg vågner :-(
Nordisk Vinderudstilling
Heldigvis havde hundene sovet lidt længere, for de vågnede med både charme, selvtillid og lækkert hår. Med Henrik og Annes 2 Siberians og vores 4 (ja ja ... ved godt af Fister er 'mors' dreng !!), stod vi for knapt 1/4 af tilmeldingerne, og lige netop 4 var det antal titler, der var til rådighed. Dem fik vi lov til at køre retur til Danmark, for både Yepper og Yingle fik hver deres Nordisk Junior Vinder titel, mens Fister og Twister - deres stolte forældre - tog hver en Nordisk Vinder titel.
Så var det Whobees tur. Foto: Heidi Taymyr Holm
Det var en forrygende dag, og selvom jeg havde nok at se til med de 4 hunde, jeg skulle i ringen med, så nåede jeg faktisk at nyde hvert sekund. Det var en vel det man kalder for en win win situation :-) Og langt om længe fik jeg endelig set de svenske Wolfmark-børnebørn. Det var herligt at se dem ... de er fantastisk fine :-)
Der var en rigtig god stemning ved ringen, og de svenske udstillere var meget søde, smilende og hilsende. Og så havde vi hyggeligt selskab af Lena fra Sydspetsens. TAK FOR HJÆLPEN med Xanadoo i bedste tæve !! Jeg er sikker på, at vores vinkende sælunge satte pris på selskabet :-)
Store ring under ombygning til WW08 i Stockholm. Foto: Jesper Holm.
Svensk orden - og så på hovedet hjem og i seng
Hvis der er noget svenskerne kan, så er det at holde udstillinger. Der er stort set styr på alt, når store Stockholm løber ad stabelen. Indgangene med veterinærkontrol er fyldt med kontrollører og veterinærer, så køerne bliver kortest mulige. Der render folk rundt med kost, fejeblad og savsmuld til at rydde op efter diverse uheld, og i det hele taget er der ikke rigtig overladt noget til tilfældighederne. Det er stort, det er flot, og der er styr på det. Eneste klagepunkt er rastpladserne. Det relativt lille aflukkede område bliver hurtigt ualmindelig ulækkert, for selvom folk rydder op efter deres hunde, så stinker der af tis (nej, faktisk af PIS, men det lyder ikke så pænt), og det er ikke bare noget, der lugter af. Der ER tis allevegne. Hundene synes ikke det er ret sjovt at skulle gøre noget som helst derude, og selv på hannerne kan man se, at bvadr .... det er klamt at gå rundt i.
Ude godt hjemme bedst - især når man får svenske tøjbamser med hjem. Whobee er bidt af en gal tøjbamse .... eller også er det omvendt !!! Foto: Heidi Taymyr Holm
Men så er der heller ikke meget andet at klage over. Store ring er altid flot. Temaet i år var "Vi bygger om til WW 2008", og alle officials rendte rundt i blå arbejdsbukser, gule t-shirts samt gule caps. I store ring var der opstillet stilladser og vejarbejdsskilte gjorde det ud for podiepladserne. Måske ikke så julehyggeligt, som det indimellem har været, men en rigtig sjov og opfindsom idé.
Fra opstillingsringen kunne man via storskærm følge vores unge danske juniorhandlere, da de først vandt guld i holdkonkurrencen, og senere satte sig på BIS1 og BIS2 i de individuelle konkurrencer. De gjorde det ikke mindre end fantastisk :-) .... som sædvanlig !!
Jeg er sikker på at WW08 bliver super flot. De svenskere kan bare noget med at arrangere udstillinger.
Efter en lang - men meget fantastisk dag - var det på tide at vende snuderne hjemad. Med Jesper bag rettet, mig foran hovedpuden og hundene højlydt snorkende, landede vi på hjemmeadressen ca. 02:30 - efter at Fister var blevet sat af back home hos en stolt Sanne, og 3 knapt så imponerede hunde-samboer.
Klister-skovtur. Når man går de 9 km rundt om Sorø Sø, så er man fantastisk glad for at ha' byttet spejlreflekskameraet ud med et gammelt PowerShot A20. Men både når man trykker på knappen, og når man senere kigger på billederne, så ærgrer man sig over, at man nu ikke alligevel slæbte rundt på spejlrefleksen. Hold da fest, der er forskel !! Foto: Heidi Taymyr Holm
Da det endelig blev juleferie ....
... var det så altså, at vi blev sådan lidt halvsyge-agtige. Jeg synes faktisk det er lidt uretfærdigt at være hypokonder, og så altid blive syg på fridage !! Så er der altså ikke helt så megen medlidenhed at hente. Nå, men den slags skal man ikke spøge med.
Men 11-taller under næsen eller ej - the juleshow must go on, og vi klarede da både klisterklubbens julefrokost (nu med 9 km gåtur rundt om Sorø Sø) lørdag inden jul, de sidste julegaveindkøb søndag, og så en fantastisk hyggelig juleaften hos hr. og fru husejer i Slagelse :-) Le chef á la Kim havde lavet en fantastisk julemiddag, og så glemmer man næsten, at halsen gør ondt. Det blev en af de juleaftener, der er værd at huske i mange år fremover. Også selvom jeg glemte min mandelgave (som jeg selv havde købt, men hurra for Imerco, for der kan man købe indpakkede mandelgaver, så man ikke engang selv ved what's inside). Og til Linda si'r jeg bare - hvem ka'? Jeg ka'(laha) .... eller også var det bare begynderheld. Måske skal jeg lade være med at udfordre skæbnen og be' om kvit eller dobbelt :-)
Næsen var OK, men ryggen helt gal, da vi 2. juledag drog mod Farum (NEJ ... vi skulle IKKE besøge Brixtofte!!) for at holde julefrokost i familiens skød (det er sgu da et mærkeligt udtryk for folk, der er lige lidt over sutteflaskestadiet .... hedder det virkelig sådan?????????). Og så var den jul ovre.
Det med at fortryde kameravalget var nu hurtig glemt igen, så PowerShot'n kom også med på luftepladsen.
Herretur - gamle Buus prøver at følge med mr. Teen aka Yepper Depper
I samfundets byttehelvede
Med 3. juledag (og åh, jeg glemte at ønske Mamuska-Jette tillykke ..... !!! øv !) kom også de åbne butikker, og ligesom en masse andre, skulle vi på byttetur og købe-ditto. Omend jeg holder meget af badevægten (det er kun det dersens skide display, jeg ikke kan li'!), så var to lige i overkanten, og det samme gjaldt 4 sæt højtalere til 2 computere. Vi endte med en Dyson støvsuger (poseløs naturligvis - det skulle være så smart!), et massagesæde og andre gode ting og sager. Selv Jespers fødselsdagsgave blev ordnet. Han havde ønsket sig en flad, og det fik han !!!
Hundene ville ikke ha' byttet deres julegaver - lidt til sidebenene fra 'farmor' Kis og 'farfar' Plys samt tøjdyr fra mor- og farmor Sanne. Så det slap vi for :-)
Ikke nytårskur men nytårsTUR. Foto: Heidi Taymyr Holm
Og her kan jeg ikke gi' hverken vogn eller kamera skylden for det rystede resultat. Men pyt .... vejret er smukt, også i rystet tilstand. Foto: Heidi Taymyr Holm
I am legend
For ca. 1½ år siden fik Jesper et gavekort til en Nordisk Film bio - sådan et af dem med to billetter, popcorn til man ørler og en præcis så lille sodavand, at den ikke engang kan fjerne saltet fra læberne. For at finde en Nordisk Film bio skal vi køre mindst 70 km (altså t/r), og det med biffen er jo iøvrigt heller ikke så 'hipt ' mere - ikke når man er os i hvert fald. Det er en lyksagelighed at sidde og se filmene hjemme i egen sofarække. Men det udløb 31/12 2007, så vi besluttede os for at bruge det på Jespers fødselsdag.
Jesper ville gerne se den nye Will Smith-film I Am Legend, og naturligvis får fødselsdagsbarnet lov at vælge. Jeg var fra starten klar over, at den film nok ikke var noget for mig. Filmen handler om:
Citat: "'I Am Legend' handler om den geniale videnskabsmand Robert Neville (Will Smith). Men selv ikke han kunne holde den forfærdelige, uhelbredelige og menneskeskabte virus nede, der spredte sig over hele kloden.
Neville, der åbenbart er immun, er nu det sidste overlevende menneske i New York. I tre år har Neville dagligt sendt radiobeskeder for at komme i kontakt med eventuelle andre overlevende.
Men helt alene er han ikke. Når solen går ned, kommer mutanterne frem. Mutanterne er dem, der overlevede virussen – De Inficerede – de lurer i skyggerne og overvåger hver en bevægelse fra Neville, mens de venter på, at han begår en fatal fejltagelse...
'I Am Legend' har tidligere været filmatiseret som The Last Man on Earth (1964) og 'The Omega Man' (1971)."
Selv med forventninger, der lå i sokkehøjde, blev jeg skuffet. Det blev Jesper iøvrigt også. Det var da noget af det arveligste l... jeg længe har set (men OK ... vi SÅ faktisk heller ikke Charleys Tante - vi har formentlig sovet!!). Scifi er ikke rigtig noget for mig, og en hund der dør, fordi den bliver overfaldet af en flok ualmindelig ækle hunde-mutanter uden pels ... arj ... heller ikke mig. Halvdelen af filmen var for klam til mine sarte nethinder, og jeg ku' ikke engang falde i søvn, selvom jeg lukkede øjnene. Næh, så vil jeg skisme hellere se Vild med Dans, Gæt en Vind (eller sang eller whatever) og hvad de ellers hedder - alle disse socialrealistiske TV-programmer (!?!?!?), der sendes i flæng på TV - når der altså ikke lige skal være plads til de sidste 4 års genudsendelser !
Det kan varmt anbefales IKKE at gå ind og se I Am Legend !!!!! Havde vi dog bare valgt Bee Movie !!!
3. dag i træk. Foto: Heidi Taymyr Holm
... det kræver en god pause mener Stufee. Foto: Heidi Taymyr Holm
Tre i rap
På nær en pausedag da vi var i biffen, fik vi udløst vores rigtig dårlige december-samvittighed og havde hundene et eller andet sted - lufteplads, skov eller lign. - hver dag i juleferien. Det faldt således sammen, at vi var ude og køre med de skøre 3 dage i træk frem til nytårsaftensdag, og det havde nær sendt os på forsiden af Ekstra Bladet som dyremishandlere. Da Stufee stod udenfor iført sele, klar til at blive læsset i bilen, lignede hun virkelig en, der var parat til at gå ind og ringe til børnetelefonen. NEJ .... IKKE IGEN !!!!!! Tre dage i rap er bare for meget for dullen. Til gengæld var vejret fantastisk smukt den nytårsaftensdag, så jeg havde kameraet med på turen rundt - og er der noget smukkere end et 6-spand, hvor den ene af de to bagerste hunde slår bremserne i hver 3. minut??? Der er i hvert fald ikke noget, der ser mere kikset ud end at stå der og balancere på den ene halvdel af vognen med kameraet om halsen, den ene hånd på knappen, og så være ved at ryge på bagperron og albuer, bare fordi den rødhårede gimpe valgte at bremse, bedst som jeg var ved at tage et billede.
1. januar fik hundene derfor fri fra skoven, og nøjedes med en kanon løbetur (ad libitum) på den store lufteplads.
Der er vel ikke noget at sige til, at man ryster lidt på hånden, når man opdager to paparazzi-fotografer på skovstien .-) Foto: Heidi Taymyr Holm. Paparazzi: Jette Køhler & Hanne Vistisen
Ja, og så blev det hverdag igen
2. januar var det slut med driverlivet og arbejdet kaldte igen. Nye indsatser, nye gevinster, og året tilbyder nye udfordringer, der kræver lidt tid i tænkeboks, før man endeligt beslutter sig for GO eller NO GO. Det er livet i en nøddeskal. Der er beslutninger man kun selv kan tage, men man ville ønske, der var en eller anden manual man kunne læse i. Det er der bare ikke, og det er måske godt nok endda. Det er jo netop det, der giver udfordringer, og så må man jo håbe at man vælger rigtigt. Nå, men den tid den glæde. Er man i tvivl kan man altid falde i søvn på sofaen, for DET ved man da i hvert fald hvad er, og det er en beslutning man ikke selv behøver at tage. Det kommer som regel helt af sig selv :-)
Rigtig godt nytår !!!
Og så bare et par stykker mere, for at bevise, at der faktisk VAR en solskinsdag i juleferien!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Foto: Heidi Taymyr Holm