Hjem • Nyt • Racen • Hunde • Hay je Ho • Taymyr • Hvalpe • Galleri • Links • Kontakt

Ugerapport • 30. april 2006 • Foto: Maj Tryk og Jesper Holm mfl. ©

---

Hunde er jo - som mennesker - vidt forskellige. Det ses mange gange i løbet af dagligdagen - bl.a. på gåturene rundt omkring. Twister og Whobee går næsten på bagbenene og oftest med utålmodige skrig, hvis det går for langsomt. Pepsi går koncentreret fremad, Peek-a-boo skifter lidt mellem at snuse og trække. Stufee er 100% i snusekategorien. Hun får læst særdeles mange aviser på sådan en tur rundt i skoven, og misser sjældent ret meget. Et musehul under det dybe græs har hun opdaget i løbet af ingen tid, og kaster sig oftest over det med stor iver. Stufee lever i sin helt egen verden, når vi er på gåtur.

På en af ugens ture i Tybjerg skoven sprang Stufee op i luften og kastede sig - med snuden i rovfuglestilling - ned mellem det høje græs. "OK ... endnu et musehul" tænkte jeg, og lod hende muntre sig. Faktisk var hun så ivrig, at jeg overvejede nøje, om hun mon for en gangs skyld havde haft heldet med sig.

Det er svært at se hvad det nu engang ER der foregår nede i bunden af de høje græsstrå, men noget foregik der ... det var sikkert. Og desværre fandt jeg ud af, hvad det VAR der foregik !! Jeg har en særdeles veludviklet angst for slanger - og det har sådan set ingen betydning om vi taler en flere meter lang fætter , eller 'bare' en hugorm. Det er noget ækelt kryb, og jeg er kæmpe bange for dem.

De få, der har haft 'fornøjelsen' af at se mig i direkte konfrontation med sådan et væsen ved, hvordan det ser ud - og ikke mindst lyder. Og både udseende og lyd var 'same procedure', da Stufees fangst pludselig dukkede frem fra det høje græs. En ækel, klam hugorm. Jeg kan multitask'e - hoppe, spjætte og hviiiiine på én gang !! FY FOR DEN ... !!! Jeg skal lige love for, at Stufee blev kommanderet ud på stien, og DER måtte hun blive på resten af turen. Ikke mere snuseri.

FASAN FOR SØREN
Om det var på samme tur eller en af de efterfølgende husker jeg ikke. Men det var i samme skov, vi var tæt på at være tilbage ved bilen, da jeg så en fasan løbe fra stien om bag et træ lidt foran os. Utroligt nok opdagede hundene den ikke. Jeg holdt øje med træet, men så aldrig fasanen komme ud på den anden side af træet. Man er jo lidt på vagt, for med vores i alt 5 hunde i mavebælter, så skal man helst ikke være alt for uforberedt på møde med fasan. Men jo tættere vi kom på, jo mere fik jeg bildt mig selv ind, at fasanen nok bare havde taget en usynlig dragt på, da den løb ud på den anden side af træet. "DUUUUUH !!! Og da vi kom forbi den stamme, jeg mente fasanen var løbet ind bag ved, uden at se den var der al mulig grund til at slappe helt af. Det gjorde vi så ....
Lige indtil vi kom forbi næste stamme. Der stod han ... lige indtil 5 hunde i 2 mavebælter kastede sig ind i skovbunden ... så satte han i det karektaristiske fasanhvin og benede hen ad skovbunden. NØJ, hvor vi vågnede !!!!! Så er det altså bare om at plante stolperne solidt i jorden, læne sig bagover og stemme mod. Altså jeg si'r bare ... hvis der er nogle fra Kennel Taymyr, der får skulder- eller andre skader, så må det da være nogle af os tobenede fra Petershøjvej eller Hjelmsølillevej, der er spændt i den tykke ende af mavebæltet eller har fødderne på pedalerne. Hundene har ikke haft disse skader, men vi andre har jævnligt alverdens skavanker på den konto *G*. Måske vi er dårligt bygget :)

AGILItime
Sidste week-end bragte os på gåtur i en skov i Næstved, og turen sluttede ved den indhegnede hundeskov ved Herlufsholm. Her fik Whobee lov at rende løs og lege med en flok store men venlige hunde. Kameraet var desværre ikke med. Det var det til gengæld, da vi idag var til Agility i Myndeklubben.

Lørdag var vejret rigtig lækkert, og den tilbragte en del af os SH ejere så indendøre i Korsør, hvor DSHK afholdt generalforsamling.

Søndag derimod - hvor lige så mange af os formentlig tilbragte timer udendørs med hundene - var grå og kedelig. Men bortset fra, at billeder nu engang er sjovest i et godt lys, så er det faktisk godt, at det ikke er for varmt, når man skal dyrke 'adræthed'. Især når banen skal sættes op, får man sved på panden. Men det gi'r nu altså også en sund kulør at piske rundt på forhindringsbanen ....

Alle 5 Petershøjvej-hunde var med, men kun Peek-a-boo, Twister og Whobee deltog. Og Whobee naturligvis kun i babyversionen. Twister er faktisk ret god til det, men har lidt svært med koncentrationen. Der er altid lige et eller andet, der trækker på opmærksomheden :) Nybegynderen Whobee havde lidt begyndervanskeligheder, men opfatter ret hurtigt, så hun blev ganske habil. Peek-a-boo er som altid en ørn til den slags. Han er vild med at føre sig frem, og han er god til det ! Det eneste ikke engang Peek-a-boo er god til, er de 3 dæk, der skal springes igennem lige efter hinanden. Den bli'r aldrig noget hit for dem.

Da alle hundeejerne var trætte (under påskud af, at det var hundene, der var det !!), indtog vi den medbragte mad. Uanset hvordan vejret arter sig, så må det være ethvert menneskes ret, at kunne indtage frokosten på en udendørs havebænk i slutningen af april ! Og faktisk var det liiiige før solen næsten tittede en lille bitte smule frem, mens vi sad der og hvilede vores trætte legemer.

Og så var der sjov for firebenede igen, for snorene blev taget af de tilbageværende hunde ( hvilket for vores vedkommende var Stufee og Whobee), og så blev der løbet. De mynder - især whippets - løber solen sort. Det går ualmindelig stærkt. I starten ku' Whobee følge med sådan nogenlunde, men de fik hurtigt kørt hende træt.

Myndeklubben er gode til at lave arrangementer for hundene, der ikke nødvendigvis betyder noget med udstillings eller brugshalløj. Alle føler sig velkomne - selv os med ikke-mynder, og vi havde 3 super hyggelige timer. Ikke mindst hundene, der nu sover meget tungt. Selv Pepsi, der hverken løb agility eller løs med de andre hunde. Men hun fik masser af indtryk og oplevelser .... nåe ja, og så koster det jo også en del kræfter at bruge 3 timer på at gø af folk :)