Ugerapport • 28. januar - 13. marts 2008 • Foto: Heidi Taymyr Holm mfl. © Tekst: Heidi
Little big man
Han er ikke prototypen på et rigtigt mandfolk, han virker lidt klejn, ser ikke muskuløs ud og hvis han lugter af sved, så er det næppe det dersens slags vejarbejder-på-en-klistret-asfaltvej-på-en-hed-sommerdag-svedlugt ... altså ikke at jeg synes den slags er lækkert, men det siges at det er mandigt. Hans øjne ligner ikke 27 finske skovsøer, og hans stemmeleje kan ikke umiddelbart tale trussetøjet af enhver kvinde - om jeg så må sige.
Desuden er det nu så længe siden at alle folk vel nærmest har glemt alt om både guld og jetjagere. Sådan går det, når man er lidt af en opdateringssinke !!!
Men det bli'r nu aldrig for sent at sende en venlig tanke til Ulrik Guldbæk. Han kan noget med bold den 'little big man'.
Trivialitetsteorien
På denne årstid kan man rent faktisk bare genfinde sin ugerapport (nu halvårsrapport !!!!) fra sådan cirka samme tid sidste år. Der er mudder, jord, svineri, blæst, regn og kulde det meste af tiden.
En enkelt dag med sol og frist i ny og næ er hvad det kan blive til !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Noget er nu alligevel anderledes. Sidste år på denne tid havde vi varme. Det har vi ikke haft i 2 uger. Et rør var sprunget, og eftersom det ikke er nemt at grave huller under fliserne, når det er mørkt om aftenen, så stod det på hele ugen. Om søndagen fik Jesper så gravet ned til skaden. Mandag kom en taksator og kiggede på'ed. Torsdag - for Jespers vedkommende mange skovlfulde jord senere - blev skaden udbedret. Det var skønt, da der kom hele rør i jorden igen. Heldigvis har vi brændeovn, og i weekenden, hvis vi er hjemme hele dagen, så kan den snildt varme huset op. Men der har edderbrodereme været koldt, når man kom hjem i hverdagene !!! BRRRRRrrrrrrr .... Godt det er overstået.
Og der skal kun lidt sol til at få forårsblomsterne til at pible frem (fra muldvarpeskudene ... IIIIIHHHHHHJJJJJØØØØ!!)
Foto: Heidi Taymyr Holm
Ugens gæst
Efter lange overvejelser, som jeg kunne ha' trukket i langdrag i ubeslutsomhed, besluttede jeg mig for at takke ja til et nyt jobtilbud. Stadig på samme arbejdsplads, for der er jeg glad for at være. Det er svært at beslutte sig, når man faktisk er glad for det man laver i forvejen. Men udfordringer kan være belejlige, og jeg valgte at sige ja tak. Jeg troede aldrig jeg skulle glæde mig til at sige farvel til det jeg lavede i forvejen, men sådan endte det faktisk. Det der med "årh, det kan jeg da godt lige ...." det har sine begrænsninger. Så det er skønt at kunne overdrage de gamle arbejdsopgaver til min afløser. Og så slipper jeg også for at blive kaldt 'ugens gæst' herhjemme. Det har ellers været Jespers foretrukne betegnelse om mig de få gange jeg har haft møder eller lign. om aftenen, og derved været vågen til efter 20.00 ... alle andre dage er jeg stort set faldet om kuld på sofaen :-)
Ja, man skal sgu høre meget, bare fordi man kaldes for stræber blandt venner *smil*.
Udstillingsfolk
Ved flere forskellige lejligheder har jeg brugt en del tid sammen med ikke-udstillingsmennesker. Det er ret sjovt så forskellige holdninger der er til forskellige sportsgrene. De fleste folk der ikke går op i udstilling, synes vi er et højst besynderligt folkefærd. De har den opfattelse, at vi bruger en formue på tilmeldingsgebyrer, bruger en hel dag forinden på at vaske og føntørre hunde, og så endelig - på udstillingen - bruger ca. 2 min. pr. hund i ringen, hvorefter vi vandrer rundt hos en masse stande, som vi også besøgte på sidste udstilling, forrige udstilling, udstillingen før og også på dem der var sidste år, mens vi taler grimt om andre. Men sådan er det da heldigvis ikke, for havde det været det, så havde vi da været et besynderligt folkefærd !!!!!!!!!!!!!! ;-) Man forstår ikke hvor folk har den opfattelse fra *smil*.
Det kan godt være det ikke kræver den store ledvogtereksamen at gå på udstilling, men helt ærligt ... ser det ikke ud som om man morer sig ???!!
Foto: Jesper Holm
Til gengæld bruger vi ca. 30 min. på at pakke bilen, når vi skal i skoven. Det tager ca. 30 min. at komme ud i skoven. Vi bruger ca. 10 min. derude på at gøre vogn, skagler mv. køreklar. Når vi er færdige bruger vi 10 min. på at vande og 'guffe' hundene af. Vi bruger ca. 15 min. på at tage seler af, sætte hunde retur i bilen, pakke stake-out sammen og få vogn og/eller cykel på trailer. Når vi kører hjem - hvilket af gode grunde også tager ca. 30 min. - er det med bilen fuld af beskidte hunde, der har svinet hver en krog af bilen til. Og når vi kommer hjem, kommer hjemmet til at ligne hundene, der på det tidspunkt ligner den mudrede skovsti. For alle disse minutter har vi fået ca. 25-30 min. rundt i skoven med hundene spændt for vogn og/eller cykel.
Ja ja ja ja .... jeg kan godt selv se det. De dele af 'hundesporten' vi beskæftiger os med, kræver muligvis ikke den helt store ledvogtereksamen eller andre huer end dem, der kan varme ørerne, når det blæser. Men pyt skidt. Det er nu engang det vi kan finde ud af, og vi har det sgu også meget sjovt :-)
Lærdom om adfærd
Jeg har været på adfærdskursus. Måske jeg trængte, og det er der nu også flere andre der gør. Men det her var altså et hundeadfærdskursus !! Og på det område bli'r man aldrig udlært, så det var et super godt kursus. 3 dygtige og engagerede undervisere holdt os kursister til ilden i to hele dage. NØØØØØJ, jeg var træt om aftenen. (Men var der ikke også noget med, at jeg manglede en ledvogtereksamen?). Der var lige et par nætter, hvor jeg ikke drømte om meget andet end tærskelværdier og funktionskredse. Kurset var uden hund, men uden at nævne navne, så kunne jeg måske godt ha' medbragt en enkelt eller to, der også ku' lære lidt om adfærd. I hvert fald anden adfærd end graveadfærd!!! Godt der ikke står nogle steder, at man kun bør avle på hunde med høj tærskelværdi for at grave, for så skal jeg love for, at vi ikke havde flere avlsdyr tilbage !!
'Visse' med meget lav tærskelværdi for graveri!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Og så lidt lærdom om de nye udstillingsregler
Midt i februar - nærmere betegnet den 16/2 - var det tid til årets første danske udstilling i internationalt regi. Og dermed var det også tid til at stifte bekendtskab med det nye udstillingsreglement.
Efter en temmelig stresset morgen - egentlig ved jeg ikke hvorfor, men det var den (måske fordi det på det tidspunkt var svært at stresse af, selvom det var weekend!) - ankom vi til Odense lørdag morgen. Af en eller anden grund får man altid snakket til højre og venstre, så inden man ser sig om, er der bare ikke lang tid til at 'the show must go on'. Derfor var det ikke i mindre stresset gear, jeg startede med at rede hund nr. 1 ud af 5 ca. 30 min. før bedømmelserne startede. Både Jesper og jeg nåede dog at skifte tøj, og hundene blev da også sådan nogenlunde dullet på.
Når man melder til på udstilling, så skriver man under på, at man er bekendt med udstillingsreglementet, og det er jeg sådan set også. Men om jeg kan huske det - DET er en helt anden historie !!! Det nye system er altså noget anderledes. F.eks. er der ikke bedst i køn, det er kun hunde med Excellent, der deltager i hhv. CERT og CACIB-klasserne og der kan være op til 6 hunde i BIR/BIM.
Opstillingsringen til Juniorhandling i Odense. Reglerne for juniorhandling er heldigvis ikke ændret, så Buus skal bare gøre som han plejer !
Foto: Jesper Holm
Nå, men alt det havde jeg lykkelig glemt alt om, da jeg gik i ringen med Yepper. Han fik iøvrigt Excellent, og mens åben klasse hanner var inde, fik jeg forvirret den stakkels ringassistent med at spørge om certklassen var før eller efter veteranklassen. Ringsekretæren fik så forvirret mig ved at svare forkert, og derfor troppede jeg op i det jeg troede var certklassen, da åben klasse hannerne var færdige. De havde fået Very Good, og eftersom det kræver Excellent for at være i certklassen, undrede jeg mig ikke over at stå alene. Det var først da Yepper blev bedømt forfra, jeg undrede mig. Dommeren havde fået af vide, at det var veteranklassen :-) Nå, ud med Yepper og ind med Peek-a-boo, der ligesom åben klasserne fik Very Good.
SÅ var det tid til certklassen, hvor Yepper var sikret et cert som den eneste deltager. Fister var derimod eneste i cacibklassen, for her var Yepper for ung! Selvom der ikke er nogen bedst i køn konkurrence, endte Fister og Yepper i ringen samtidig. Sanne fik overrakt en BIR roset, og så var forvirringen total - især fordi dommeren stod ved siden af, og gentagne gange sagde til mig, at Yepper var bedste han. Nå, men det er jo høfligt nok lige at dømme tæverne, inden man uddeler BIR-rosetten *smil*. Til gengæld var jeg på det tidspunkt så relativt forvirret, at jeg ikke ville i ringen med Twister lige efter. Det ville ha' været synd at gå ind med hende og udsætte hende for mit stress, så det måtte Jesper gøre (der så til gengæld fik stress af at blive smidt i ringen i løbet af 2 sekunder - uden at være forberedt). Xanadoo skulle egentlig ind lige efter championklassen, men det smuttede altså også i forvirringen. Til gengæld var Whobee klar til Jesper, da åben klasse begyndte.
Whobee fik Excellent og skulle ind i CERT-klassen. Den vandt hun og så blev hun DKCH. I BIR fik Fister genset BIR-rosetten, men det var på 2. hånd, for denne gang vandt Yepper over farmand. Det blev han jo også næsten 'lovet' at kunne for nogle måneder siden i Herning ;-) - men når det går hurtigere end ventet, kunne man næsten foranlediges til at sige 'det er edder..... løgn'. Næh, det var det ikke, skulle den stolte hundeejer hilse at sige :-)
Sikke en dag, og sikke resultater. Men jeg skulle nu nok alligevel ha' stået lidt tidligere op, så jeg kunne ha' holdt hovedet mere koldt. Og så skal jeg måske bestræbe mig på ikke bare at have læst udstillingsreglementet, men også kunne huske det til næste gang. Ikke mindst fordi jeg så slipper for at forvirre en stakkels ringassistent. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har været så stresset på en udstilling !!
Prikken over i'et
Fister havde debut med sin avlsklasse, og sørme om han ikke blev BIS2 i store ring. Børnene Yepper, Whobee og Yingle hjalp til.
Senere skulle Yepper i gruppen, og han var kæmpe sød i opstillingsringen, hvor vi brugte rigtig meget tid !!! Men når man bare er ét år gammel, og så skal i store ring hele TO gange på EN dag, så bli'r selv en teenageknægt træt, og da vi endelig kom ind i store ring, var 'glansen ved at gå af gertrud'. Han var bare træt den lille mand. Og alligevel blev han BIG4, så der var alt mulig grund til at være glad og tilfreds. Jeg må gentage mig selv - sikke en dag !!!
Peek-a-boo fik genopfrisket ungdommens vår, da han sammen med Mia var med i juniorhandling. Jeg så desværre ikke så meget af det, for jeg stod i opstillingsring med Yepper. Men jeg så dem da de sad og ventede på at komme ind, og de så rigtig søde ud sammen. Mia var meget sød ved Buus, og det er jo altid noget, der varmer :-) De blev ikke placeret, men så prøver de bare igen en anden gang!
Vi skulle til fødselsdag i Farum, og var inviteret til kl. 18:00. Da klokken var 17:45 var vi færdige med at pakke, og kunne forlade Odense Kongress Center. Vi landede i Farum 19:15 - kun 'lettere' forsinket *smil*. Nå, vi havde nu advaret om at det kunne ske !!!
Foo'Es 3 Zulu Awards
Foto: Heidi Taymyr Holm
Zulu Awards
Nu er jeg normalt ikke fortaler for at bruge den samme hanhund 3 gange. Men når man har med stædige mennesker at gøre, så bliver det sådan <stort smil>. Man skal ikke komme til at sige at "den dersens Foo'E - den kan bare ikke få mere end 0 eller 1 hvalp, og det vil ikke engang Fister ku' ændre på!!" Så bli'r både Sanne og Fister stædige, for hvor klog tror jeg måske lige jeg er. Nåe ja, ikke specielt klog (og kedelig oven i købet !!) - det fik de to stædigheder så slået fast den 6. marts. Hele TRE hvalpe fødte Foo'E, og de er nu døbt Zulu Awards grundet deres alfabetiske islæt og det musikalske tilhørsforhold i deres kommende navne.
Egentlig er det ikke helt fair, at det nu er os, der har mulighed for at dikke på dem i døgndrift. Det er nemlig Sanne der har haft alt arbejdet med forberedelserne. Nåe ja, Fister og Foo'E har naturligvis hjulpet, og jeg gætter på at Sanne ikke selv har lavet blodprøven. Men bortset fra det .... !!! Arj, faktisk har Futte senior (eller er han Futte junior???) også hjulpet. Han har vogtet de to turtleduer, da Sanne rejste på ferie. Så ja ... faktisk er Jesper og jeg næsten de eneste, der i den forbindelse ikke har rørt en finger. Men erfaringen siger mig, at det kommer, når de bliver gamle nok til at klare deres nødtørft selv og inden de bliver gamle nok til selv at skifte aviserne og svinge rodalon-kluden !! Men indtil da (for så fortryder vi nok *smil*), så sender vi mange venlige tanker til Sanne for knokleriet .... også selvom det er alle gode gange 3 :-)
Den første hvalp - sort/hvid han - blev iøvrigt født kl. 12:13. "Ja, og ??????" kan man så sige, men det er faktisk lidt sjovt, for det var præcis samme klokkeslet Xanadoo blev født på for godt 1½ år siden. Det kan man kalde præcision.
De blev født i løbet af godt 2½ time, og alt forløb vel - nåe ja, man vænner sig jo til, at første hvalp i vores kuld konsekvent VIL ud med benene først. Peek-a-boo startede den trend for snart 9 år siden, og det er ikke mange gange det har slået fejl.
Nu skal vi nyde de næste 8 uger ..... arj, den første er allerede gået !!! Nå, men så de næste 7 uger. Og eftersom der umuligt kan være mere vand tilbage upstairs, så må foråret være på vej. Det bli'r dejligt !!
Nu må det høre på !!!
(som en eller anden engang skrev i medlemsbladet "Samojeden")
Så kan jeg vist ikke presse citronen yderligere i denne omgang. Årstiden er ikke rasende spændende. Der sker ikke meget andet end ture til Hvalsø, ture i Tybjergskoven, et par enkelte ture om Glumsø Sø, og så naturligvis på luftepladsen. Jeg startede på denne 'ugerapport' i midten af januar, regnede med at være færdig den 28. januar, men sidder altså her den 13. marts og lægger min sidste klamme hånd på skriveriet.
Tiden går og jeg vil gå med - men det bli'r op i seng!
... og i mangel af bedre (hvor spændende er det lige at tage billeder i gråt og vådt!!!) kommer her en uforskammet masse billeder fra forskellige ture på luftepladsen.
Flying trot ... (arj, trav kan det næppe kaldes) ... en med og en uden!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Xanadoo - det var før hun nogle dage senere løb ind i en af de mange buske på pladsen, og rev sit øje !!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
De 3 små ...
Foto: Heidi Taymyr Holm
... og igen ...
Foto: Heidi Taymyr Holm
Her er to af dem ved at tabe Whobee på vejen !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nåårh, der var hun. Hun har nok lige været nede og købe en flødeskumskage
Foto: Heidi Taymyr Holm
Så ER der jo ikke noget at sige til, at vores gulv ligner en mudderklire - selv 3 min. efter støvsugning.
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nåe ja pyt - bare de har det sjovt :-(
Foto: Heidi Taymyr Holm
Badenymfe
Foto: Heidi Taymyr Holm
Og så det store badedyr Buus. Han er uden sammenligning husstandens mest vandglade.
Foto: Heidi Taymyr Holm
Vandglad kan man derimod ikke anklage Twister for at være
Foto: Heidi Taymyr Holm
Hvad mener du med Buus ikke er så skarp mere??? ..... nåe billedet !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Han ka' stadig gi' den gas ....
Foto: Heidi Taymyr Holm
... men må leve med altid at være en halv hund langsommere end Yepper
Foto: Heidi Taymyr Holm
Yepper
Foto: Heidi Taymyr Holm
Whobee
Foto: Heidi Taymyr Holm
Her er grunden til at vi ALTID checker at lågen i modsatte ende er lukket, før vi lukker hundene ind. Det kan godt være at Yeppers ører vender i retning af vores råbeorganer, men de er til gengæld klasket helt ind til hovedet, så alt lyd forbliver ude!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Lufteplads igen - nu med afghanere
Foto: Heidi Taymyr Holm
Foto: Heidi Taymyr Holm
Yeeeeeehaaaaaa
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nogle billeder behøver ikke være skarpe for at vise sin egen historie. Yepper er tydeligvis faldet for en brunette.
Foto: Heidi Taymyr Holm
... og brunetten er tydeligvis ikke 'faldet samme vej'!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Men ka' man ikke charmere damerne, så kan man i hvert fald lære dem at rende i mudder !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Slut på den tur!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Little big man
Han er ikke prototypen på et rigtigt mandfolk, han virker lidt klejn, ser ikke muskuløs ud og hvis han lugter af sved, så er det næppe det dersens slags vejarbejder-på-en-klistret-asfaltvej-på-en-hed-sommerdag-svedlugt ... altså ikke at jeg synes den slags er lækkert, men det siges at det er mandigt. Hans øjne ligner ikke 27 finske skovsøer, og hans stemmeleje kan ikke umiddelbart tale trussetøjet af enhver kvinde - om jeg så må sige.
Desuden er det nu så længe siden at alle folk vel nærmest har glemt alt om både guld og jetjagere. Sådan går det, når man er lidt af en opdateringssinke !!!
Men det bli'r nu aldrig for sent at sende en venlig tanke til Ulrik Guldbæk. Han kan noget med bold den 'little big man'.
Trivialitetsteorien
På denne årstid kan man rent faktisk bare genfinde sin ugerapport (nu halvårsrapport !!!!) fra sådan cirka samme tid sidste år. Der er mudder, jord, svineri, blæst, regn og kulde det meste af tiden.
En enkelt dag med sol og frist i ny og næ er hvad det kan blive til !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Noget er nu alligevel anderledes. Sidste år på denne tid havde vi varme. Det har vi ikke haft i 2 uger. Et rør var sprunget, og eftersom det ikke er nemt at grave huller under fliserne, når det er mørkt om aftenen, så stod det på hele ugen. Om søndagen fik Jesper så gravet ned til skaden. Mandag kom en taksator og kiggede på'ed. Torsdag - for Jespers vedkommende mange skovlfulde jord senere - blev skaden udbedret. Det var skønt, da der kom hele rør i jorden igen. Heldigvis har vi brændeovn, og i weekenden, hvis vi er hjemme hele dagen, så kan den snildt varme huset op. Men der har edderbrodereme været koldt, når man kom hjem i hverdagene !!! BRRRRRrrrrrrr .... Godt det er overstået.
Og der skal kun lidt sol til at få forårsblomsterne til at pible frem (fra muldvarpeskudene ... IIIIIHHHHHHJJJJJØØØØ!!)
Foto: Heidi Taymyr Holm
Ugens gæst
Efter lange overvejelser, som jeg kunne ha' trukket i langdrag i ubeslutsomhed, besluttede jeg mig for at takke ja til et nyt jobtilbud. Stadig på samme arbejdsplads, for der er jeg glad for at være. Det er svært at beslutte sig, når man faktisk er glad for det man laver i forvejen. Men udfordringer kan være belejlige, og jeg valgte at sige ja tak. Jeg troede aldrig jeg skulle glæde mig til at sige farvel til det jeg lavede i forvejen, men sådan endte det faktisk. Det der med "årh, det kan jeg da godt lige ...." det har sine begrænsninger. Så det er skønt at kunne overdrage de gamle arbejdsopgaver til min afløser. Og så slipper jeg også for at blive kaldt 'ugens gæst' herhjemme. Det har ellers været Jespers foretrukne betegnelse om mig de få gange jeg har haft møder eller lign. om aftenen, og derved været vågen til efter 20.00 ... alle andre dage er jeg stort set faldet om kuld på sofaen :-)
Ja, man skal sgu høre meget, bare fordi man kaldes for stræber blandt venner *smil*.
Udstillingsfolk
Ved flere forskellige lejligheder har jeg brugt en del tid sammen med ikke-udstillingsmennesker. Det er ret sjovt så forskellige holdninger der er til forskellige sportsgrene. De fleste folk der ikke går op i udstilling, synes vi er et højst besynderligt folkefærd. De har den opfattelse, at vi bruger en formue på tilmeldingsgebyrer, bruger en hel dag forinden på at vaske og føntørre hunde, og så endelig - på udstillingen - bruger ca. 2 min. pr. hund i ringen, hvorefter vi vandrer rundt hos en masse stande, som vi også besøgte på sidste udstilling, forrige udstilling, udstillingen før og også på dem der var sidste år, mens vi taler grimt om andre. Men sådan er det da heldigvis ikke, for havde det været det, så havde vi da været et besynderligt folkefærd !!!!!!!!!!!!!! ;-) Man forstår ikke hvor folk har den opfattelse fra *smil*.
Det kan godt være det ikke kræver den store ledvogtereksamen at gå på udstilling, men helt ærligt ... ser det ikke ud som om man morer sig ???!!
Foto: Jesper Holm
Til gengæld bruger vi ca. 30 min. på at pakke bilen, når vi skal i skoven. Det tager ca. 30 min. at komme ud i skoven. Vi bruger ca. 10 min. derude på at gøre vogn, skagler mv. køreklar. Når vi er færdige bruger vi 10 min. på at vande og 'guffe' hundene af. Vi bruger ca. 15 min. på at tage seler af, sætte hunde retur i bilen, pakke stake-out sammen og få vogn og/eller cykel på trailer. Når vi kører hjem - hvilket af gode grunde også tager ca. 30 min. - er det med bilen fuld af beskidte hunde, der har svinet hver en krog af bilen til. Og når vi kommer hjem, kommer hjemmet til at ligne hundene, der på det tidspunkt ligner den mudrede skovsti. For alle disse minutter har vi fået ca. 25-30 min. rundt i skoven med hundene spændt for vogn og/eller cykel.
Ja ja ja ja .... jeg kan godt selv se det. De dele af 'hundesporten' vi beskæftiger os med, kræver muligvis ikke den helt store ledvogtereksamen eller andre huer end dem, der kan varme ørerne, når det blæser. Men pyt skidt. Det er nu engang det vi kan finde ud af, og vi har det sgu også meget sjovt :-)
Lærdom om adfærd
Jeg har været på adfærdskursus. Måske jeg trængte, og det er der nu også flere andre der gør. Men det her var altså et hundeadfærdskursus !! Og på det område bli'r man aldrig udlært, så det var et super godt kursus. 3 dygtige og engagerede undervisere holdt os kursister til ilden i to hele dage. NØØØØØJ, jeg var træt om aftenen. (Men var der ikke også noget med, at jeg manglede en ledvogtereksamen?). Der var lige et par nætter, hvor jeg ikke drømte om meget andet end tærskelværdier og funktionskredse. Kurset var uden hund, men uden at nævne navne, så kunne jeg måske godt ha' medbragt en enkelt eller to, der også ku' lære lidt om adfærd. I hvert fald anden adfærd end graveadfærd!!! Godt der ikke står nogle steder, at man kun bør avle på hunde med høj tærskelværdi for at grave, for så skal jeg love for, at vi ikke havde flere avlsdyr tilbage !!
'Visse' med meget lav tærskelværdi for graveri!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Og så lidt lærdom om de nye udstillingsregler
Midt i februar - nærmere betegnet den 16/2 - var det tid til årets første danske udstilling i internationalt regi. Og dermed var det også tid til at stifte bekendtskab med det nye udstillingsreglement.
Efter en temmelig stresset morgen - egentlig ved jeg ikke hvorfor, men det var den (måske fordi det på det tidspunkt var svært at stresse af, selvom det var weekend!) - ankom vi til Odense lørdag morgen. Af en eller anden grund får man altid snakket til højre og venstre, så inden man ser sig om, er der bare ikke lang tid til at 'the show must go on'. Derfor var det ikke i mindre stresset gear, jeg startede med at rede hund nr. 1 ud af 5 ca. 30 min. før bedømmelserne startede. Både Jesper og jeg nåede dog at skifte tøj, og hundene blev da også sådan nogenlunde dullet på.
Når man melder til på udstilling, så skriver man under på, at man er bekendt med udstillingsreglementet, og det er jeg sådan set også. Men om jeg kan huske det - DET er en helt anden historie !!! Det nye system er altså noget anderledes. F.eks. er der ikke bedst i køn, det er kun hunde med Excellent, der deltager i hhv. CERT og CACIB-klasserne og der kan være op til 6 hunde i BIR/BIM.
Opstillingsringen til Juniorhandling i Odense. Reglerne for juniorhandling er heldigvis ikke ændret, så Buus skal bare gøre som han plejer !
Foto: Jesper Holm
Nå, men alt det havde jeg lykkelig glemt alt om, da jeg gik i ringen med Yepper. Han fik iøvrigt Excellent, og mens åben klasse hanner var inde, fik jeg forvirret den stakkels ringassistent med at spørge om certklassen var før eller efter veteranklassen. Ringsekretæren fik så forvirret mig ved at svare forkert, og derfor troppede jeg op i det jeg troede var certklassen, da åben klasse hannerne var færdige. De havde fået Very Good, og eftersom det kræver Excellent for at være i certklassen, undrede jeg mig ikke over at stå alene. Det var først da Yepper blev bedømt forfra, jeg undrede mig. Dommeren havde fået af vide, at det var veteranklassen :-) Nå, ud med Yepper og ind med Peek-a-boo, der ligesom åben klasserne fik Very Good.
SÅ var det tid til certklassen, hvor Yepper var sikret et cert som den eneste deltager. Fister var derimod eneste i cacibklassen, for her var Yepper for ung! Selvom der ikke er nogen bedst i køn konkurrence, endte Fister og Yepper i ringen samtidig. Sanne fik overrakt en BIR roset, og så var forvirringen total - især fordi dommeren stod ved siden af, og gentagne gange sagde til mig, at Yepper var bedste han. Nå, men det er jo høfligt nok lige at dømme tæverne, inden man uddeler BIR-rosetten *smil*. Til gengæld var jeg på det tidspunkt så relativt forvirret, at jeg ikke ville i ringen med Twister lige efter. Det ville ha' været synd at gå ind med hende og udsætte hende for mit stress, så det måtte Jesper gøre (der så til gengæld fik stress af at blive smidt i ringen i løbet af 2 sekunder - uden at være forberedt). Xanadoo skulle egentlig ind lige efter championklassen, men det smuttede altså også i forvirringen. Til gengæld var Whobee klar til Jesper, da åben klasse begyndte.
Whobee fik Excellent og skulle ind i CERT-klassen. Den vandt hun og så blev hun DKCH. I BIR fik Fister genset BIR-rosetten, men det var på 2. hånd, for denne gang vandt Yepper over farmand. Det blev han jo også næsten 'lovet' at kunne for nogle måneder siden i Herning ;-) - men når det går hurtigere end ventet, kunne man næsten foranlediges til at sige 'det er edder..... løgn'. Næh, det var det ikke, skulle den stolte hundeejer hilse at sige :-)
Sikke en dag, og sikke resultater. Men jeg skulle nu nok alligevel ha' stået lidt tidligere op, så jeg kunne ha' holdt hovedet mere koldt. Og så skal jeg måske bestræbe mig på ikke bare at have læst udstillingsreglementet, men også kunne huske det til næste gang. Ikke mindst fordi jeg så slipper for at forvirre en stakkels ringassistent. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har været så stresset på en udstilling !!
Prikken over i'et
Fister havde debut med sin avlsklasse, og sørme om han ikke blev BIS2 i store ring. Børnene Yepper, Whobee og Yingle hjalp til.
Senere skulle Yepper i gruppen, og han var kæmpe sød i opstillingsringen, hvor vi brugte rigtig meget tid !!! Men når man bare er ét år gammel, og så skal i store ring hele TO gange på EN dag, så bli'r selv en teenageknægt træt, og da vi endelig kom ind i store ring, var 'glansen ved at gå af gertrud'. Han var bare træt den lille mand. Og alligevel blev han BIG4, så der var alt mulig grund til at være glad og tilfreds. Jeg må gentage mig selv - sikke en dag !!!
Peek-a-boo fik genopfrisket ungdommens vår, da han sammen med Mia var med i juniorhandling. Jeg så desværre ikke så meget af det, for jeg stod i opstillingsring med Yepper. Men jeg så dem da de sad og ventede på at komme ind, og de så rigtig søde ud sammen. Mia var meget sød ved Buus, og det er jo altid noget, der varmer :-) De blev ikke placeret, men så prøver de bare igen en anden gang!
Vi skulle til fødselsdag i Farum, og var inviteret til kl. 18:00. Da klokken var 17:45 var vi færdige med at pakke, og kunne forlade Odense Kongress Center. Vi landede i Farum 19:15 - kun 'lettere' forsinket *smil*. Nå, vi havde nu advaret om at det kunne ske !!!
Foo'Es 3 Zulu Awards
Foto: Heidi Taymyr Holm
Zulu Awards
Nu er jeg normalt ikke fortaler for at bruge den samme hanhund 3 gange. Men når man har med stædige mennesker at gøre, så bliver det sådan <stort smil>. Man skal ikke komme til at sige at "den dersens Foo'E - den kan bare ikke få mere end 0 eller 1 hvalp, og det vil ikke engang Fister ku' ændre på!!" Så bli'r både Sanne og Fister stædige, for hvor klog tror jeg måske lige jeg er. Nåe ja, ikke specielt klog (og kedelig oven i købet !!) - det fik de to stædigheder så slået fast den 6. marts. Hele TRE hvalpe fødte Foo'E, og de er nu døbt Zulu Awards grundet deres alfabetiske islæt og det musikalske tilhørsforhold i deres kommende navne.
Egentlig er det ikke helt fair, at det nu er os, der har mulighed for at dikke på dem i døgndrift. Det er nemlig Sanne der har haft alt arbejdet med forberedelserne. Nåe ja, Fister og Foo'E har naturligvis hjulpet, og jeg gætter på at Sanne ikke selv har lavet blodprøven. Men bortset fra det .... !!! Arj, faktisk har Futte senior (eller er han Futte junior???) også hjulpet. Han har vogtet de to turtleduer, da Sanne rejste på ferie. Så ja ... faktisk er Jesper og jeg næsten de eneste, der i den forbindelse ikke har rørt en finger. Men erfaringen siger mig, at det kommer, når de bliver gamle nok til at klare deres nødtørft selv og inden de bliver gamle nok til selv at skifte aviserne og svinge rodalon-kluden !! Men indtil da (for så fortryder vi nok *smil*), så sender vi mange venlige tanker til Sanne for knokleriet .... også selvom det er alle gode gange 3 :-)
Den første hvalp - sort/hvid han - blev iøvrigt født kl. 12:13. "Ja, og ??????" kan man så sige, men det er faktisk lidt sjovt, for det var præcis samme klokkeslet Xanadoo blev født på for godt 1½ år siden. Det kan man kalde præcision.
De blev født i løbet af godt 2½ time, og alt forløb vel - nåe ja, man vænner sig jo til, at første hvalp i vores kuld konsekvent VIL ud med benene først. Peek-a-boo startede den trend for snart 9 år siden, og det er ikke mange gange det har slået fejl.
Nu skal vi nyde de næste 8 uger ..... arj, den første er allerede gået !!! Nå, men så de næste 7 uger. Og eftersom der umuligt kan være mere vand tilbage upstairs, så må foråret være på vej. Det bli'r dejligt !!
Nu må det høre på !!!
(som en eller anden engang skrev i medlemsbladet "Samojeden")
Så kan jeg vist ikke presse citronen yderligere i denne omgang. Årstiden er ikke rasende spændende. Der sker ikke meget andet end ture til Hvalsø, ture i Tybjergskoven, et par enkelte ture om Glumsø Sø, og så naturligvis på luftepladsen. Jeg startede på denne 'ugerapport' i midten af januar, regnede med at være færdig den 28. januar, men sidder altså her den 13. marts og lægger min sidste klamme hånd på skriveriet.
Tiden går og jeg vil gå med - men det bli'r op i seng!
... og i mangel af bedre (hvor spændende er det lige at tage billeder i gråt og vådt!!!) kommer her en uforskammet masse billeder fra forskellige ture på luftepladsen.
Flying trot ... (arj, trav kan det næppe kaldes) ... en med og en uden!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Xanadoo - det var før hun nogle dage senere løb ind i en af de mange buske på pladsen, og rev sit øje !!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
De 3 små ...
Foto: Heidi Taymyr Holm
... og igen ...
Foto: Heidi Taymyr Holm
Her er to af dem ved at tabe Whobee på vejen !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nåårh, der var hun. Hun har nok lige været nede og købe en flødeskumskage
Foto: Heidi Taymyr Holm
Så ER der jo ikke noget at sige til, at vores gulv ligner en mudderklire - selv 3 min. efter støvsugning.
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nåe ja pyt - bare de har det sjovt :-(
Foto: Heidi Taymyr Holm
Badenymfe
Foto: Heidi Taymyr Holm
Og så det store badedyr Buus. Han er uden sammenligning husstandens mest vandglade.
Foto: Heidi Taymyr Holm
Vandglad kan man derimod ikke anklage Twister for at være
Foto: Heidi Taymyr Holm
Hvad mener du med Buus ikke er så skarp mere??? ..... nåe billedet !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Han ka' stadig gi' den gas ....
Foto: Heidi Taymyr Holm
... men må leve med altid at være en halv hund langsommere end Yepper
Foto: Heidi Taymyr Holm
Yepper
Foto: Heidi Taymyr Holm
Whobee
Foto: Heidi Taymyr Holm
Her er grunden til at vi ALTID checker at lågen i modsatte ende er lukket, før vi lukker hundene ind. Det kan godt være at Yeppers ører vender i retning af vores råbeorganer, men de er til gengæld klasket helt ind til hovedet, så alt lyd forbliver ude!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Lufteplads igen - nu med afghanere
Foto: Heidi Taymyr Holm
Foto: Heidi Taymyr Holm
Yeeeeeehaaaaaa
Foto: Heidi Taymyr Holm
Nogle billeder behøver ikke være skarpe for at vise sin egen historie. Yepper er tydeligvis faldet for en brunette.
Foto: Heidi Taymyr Holm
... og brunetten er tydeligvis ikke 'faldet samme vej'!!
Foto: Heidi Taymyr Holm
Men ka' man ikke charmere damerne, så kan man i hvert fald lære dem at rende i mudder !
Foto: Heidi Taymyr Holm
Slut på den tur!
Foto: Heidi Taymyr Holm