Ugerapport • 26. november 2006 • Foto: Maj
Tryk mfl. © Tekst: Heidi
Igen og igen og ... gaaaab ...
1 uge efter hjemkomsten fra Polen var det igen tid til at smide hunde i bad. Og det var altså ikke lige just lysten, der trykkede.
Gøg og gokke !!
© Maj Tryk Men i bad kom de og det pyntede !! Jeg ved ikke hvordan de bærer sig
ad med at blive så beskidte på så kort tid.
Jeg har vist før nævnt Twisters manglende Cacib :-) og det trak jo lidt, så vasken blev overstået og taskerne pakket igen igen.
Lørdag morgen sådan ca. ottetredive, blev tasker, bure, hunde mv. flyttet fra vores skrammelkasse til Ayoes Transporter, og så gik turen nordpå.
Den berømte fru GPS
Nu har jeg læst stolpe op og stolpe ned om den nok så berømte 'fru GPS'. På turen til Hamar fik jeg mødt hende. Og 'fru' synes jeg ikke er nogen god betegnelse. Mage til rejekælling skal man da lede længe efter. Hun kæfter op i tide og utide og det er jo altså ikke altid lige fornuftigt det hun lukker ud. "Lav en U-vending" si'r hun frejdigt mens man holder på færgedækket. Man når da heller ikke af færgen, før hun forlanger næste U-vending. For mange af dem, og man er fuldstændig rundtosset, og aner ikke i hvilken retning man kom fra, eller hvor man skal hen. Men så har man jo selvfølgelig også rigtig god brug for en GPS. Sådan en beregende kælling :-)
Og så ved jeg ikke hvilket royalt danskkursus hun har gået på, men Danmarksk er marjt marjt difficult. Noget som at udtale "anden" - altså den anden, der kommer efter første ... DET ku' hun ikke. Til gengæld ku' hun sige "anden" - altså som den and der kommer efter ælling - eller som den der er inde i Anders Mattesen. "Kør ind i rundkørslen og vælg anden til højre". Gad vide om hun har taget højde for fugleinfluenza ! I al den stund jeg sad på passagersædet, så ku' jeg da godt på et tidspunkt føle mig lidt truffet over det trivielle "anden til højre". Når det skal være på den måde, så tror jeg altså jeg udskifter "fru GPS" med "Gåsen til venstre" (og nej nej ... det er ikke Ayoe jeg mener!!).
Nå, men heldigvis er det meste af vejen til Hamar jo ligeud, så 'gåsen til venstre' holdt bøtte på lange dele af turen.
Ølhunden der glammer
Velankommet til Hamar (og 'gåsen til venstre' er altså ikke så behjælpelig, når det drejer sig om at finde ledige p-pladser), var vi eddersultne (hvorfor er jeg altid sulten?). Hotel Victoria havde i årstidens anledning disket op med julebuffet. Noget anderledes end en dansk ditto, men med masser af gode ting. Dog var der faktisk to ting jeg absolut ikke ku' li', og det er jo noget af en sensation, når det drejer sig om mad. Et eller andet fiskenoget, der ikke smagte helt som om det var beregnet til menneskeføde, og så noget kartoffelruskomsnusk. Resten røg ned med fuld musik - men selvom norsk chokoladebudding ikke hører til i kategorien "havenisser og knödel", så bli'r det nu heller aldrig min livret.
Efter lufteturen var det bare go'nat ... troede vi. Men NKK afholder Winner Galla samme week-end som deres Hamar udstilling, og en masse af udstillerne var ude og mænge sig til gallaen. De havde efterladt hundene på hotellet, og regnet med at hundevelfærd er et spørgsmål om at åbne vinduet. Hotellet bestod af 4 'længer', der dannede en lukket gårdsplads i midten - mellem de fire 6-etagers bygninger. Når der sidder en masse hunde og gør for åbne vinduer, så gi'r det noget af et festligt ekko i den lukkede gårdsplads. Det havde vi så fornøjelse af til langt ud på natten.
Det var vist iøvrigt et gevaldigt party. En af deltagerne havde tumlet rundt i hotellets foyer samtidig med at Senseo-Anders og Senseo-Heidi kom retur fra gallaen, og han var så stangbarcardi, at han da nærmest ikke ku' huske racen på sin egen hund. Jeg kan egentlig ikke helt huske 
Sleeping Beauties !!
© Maj Tryk hvad de havde sagt til ham, men han tog det ilde op, og pointerede, at de
var 'members of the danish kennel club', og han ville ringe og melde dem til
Svend Lövenkjær. Godt jeg ikke var i hans (fuldebøttens
- ikke Svends, for jeg tvivler på at Svend nogen sinde har modtaget
den klage!!) hoved søndag morgen, men han er måske en af de uforskammede
personer, der kan drikke sig fra sans og samling uden at ha' ondt andre steder
end i samvittigheden næste morgen. Og den har han såmænd
nok heller ikke mærket meget til.
Nå, men vi fik da sovet lidt, og efter en stor morgenbuffet (gad vide hvordan de norske kjöttboller og cocktail pølser dog endte i min taske !!!), var det tid til at vende snuden mod vikingeskibet.
Den røde klud ....
Der var 27 tilmeldte Siberians, og vi havde regnet ud, at vi faktisk kunne hjembringe 6 titler på vores tilsammen 4 hunde. Vi skulle på op ad dagen, og havde derfor tid til at få godt med nerver på. Det benyttede jeg mig af i dagens anledning. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg var ekstra nervøs - måske fordi jeg skulle udstille Whobee for første gang og fordi Twister faktisk ku' blive både NCH og INTCH. Men endelig var det vores tur, og Ayoe var første dansker med U.f.o. i åben klasse.
Jeg skal undlade at vade mere i U.f.o. og Sinners opførsel, når de er i ringen samtidig, men jeg var blevet truet med, at jeg skulle udstille U.f.o., hvis både ham og Sinner fik CK. Så gik jeg der og håbede på at U.f.o. blev bedst placeret, så jeg ku' få Sinner, for han er dog lidt lettere. Iøvrigt havde jeg glemt den røde savleklud, og den har jo ellers været temaet, når man udstillede U.f.o. samtidig med at Sinner var i ringen .... altså ikke til U.f.o., men til at tørre sveden af sig selv !!
U.f.o. blev 2. vinder i åben klasse, og Ayoe skulle ind med Sinner i championklasse lige efter. Det var første titel, der røg der, da U.f.o. ikke fik certet. One down - five to go !! U.f.o. var lidt bøvlet mens Ayoe og Sinner var inde, og jeg frygtede for min entre i bedste han. Sinner vandt championklassen, og så var der ingen vej udenom. Men da U.f.o. først lige havde set at Ayoe og Sinner var der endnu, så glemte han alt om dem, og var eksemplarisk.
Ingen unghunde eller juniorer havde fået CK, så vinderen af åben klasse hanner løb forrest, U.f.o. og mig nr. 2, og lige i rumpen havde vi de to championhanner med Sinner forrest. Åben klasse hannen havde ikke været så vild med gulvet i åben klasse, og det blev helt galt i bedste han. Han løb halve omgange, men skulle slæbes gennem næste halvdel, til han så løb igen. I starten holdt jeg tilbage og ventede, men det ku' vi jo ikke blive ved med - man må jo nyde, når U.f.o. bare løber upåvirket videre. Selvom der var en Nordisk Vindertitel på spil, var jeg ikke spor nervøs. Jeg ku' regne ud - som scenariet blev ved - at det ikke blev åben klasse hannen, der vandt, men tog det som en selvfølge at Sinner ville ryge op foran. Så jeg løb og løb og løb ... mens jeg ventede på at Sinner røg op foran. Sådan blev det bare ikke. Da åben klasse hannen havde fået adskillige forsøg, blev U.f.o. placeret som nr. 1 - bedste han og Nordisk Vinder 2006. Temmelig overrasket stillede jeg mig på 1'er pladsen. Jeg synes faktisk det var hår-på-brystet-agtigt af dommeren, der dømte racen for første gang officielt. Det havde været så nemt at sætte de to championhanner op foran, og slippe for at bytte rundt på noget, men han ku' altså bedst li' de to åben klasse hanner, så han valgte ikke den nemme løsning. Og så var vores første titel i hus.
Det' Hamar Hamar fedt ... jeg krammer dig om lidt
Ud af bedste han med U.f.o. og ind i juniorklassen med Whobee. Hun opførte sig rigtig godt, selvom hun aldrig er blevet udstillet af mig før. Hun er sgu lidt sej hende Whobeep'n. Nå, men hun vandt sin klasse, og så var der sørme endnu en titel til at overdøve 'gåsen til venstre' på hjemturen ... Nordisk Unghundevinder 2006. Det sku' blive sjovt at ringe hjem til Jesper, men først var der nu lige Twisters åben klasse. Bare et lille bitte cert måske ??? Men næh nej ... i cert klassen tog Ayoe Whobee, og sørme om hun ikke også tog certet !! Måske hævn for at jeg førte mig frem med U.f.o. - omend det jo lidt var 'den enes død den andens brød'.
Whobee under Xanadoo
© Maj TrykI championklasse vandt Lamse over de 4 konkurrenter, og jeg havde allerede
glemt at det ikke var en championhan, der blev bedste han. Det ER jo ofte
champions, der vinder, så jeg havde forventet, at Lamse blev bedste
tæve. Men det gjorde hun ikke. Det blev sørme Whobee. Lille Whob's
på bare et år. Nøøøj, hvor fedt. Både
Twister og Lamse ku' blive internationale champions, og Ayoe var så
ikke færdig med at rage til sig :-) .... Med Twister i hånden
tog hun det cacib, som Whobee var for ung til at få. Ny INTCH .... For
pokker da :-) :-) :-).
Europavinder- og Verdensvindertitler følger Cacibet, men den nordiske vindertitel følger bedste han/tæve, så Whobee var pludselig både Nordisk Unghundevinder og Nordisk Vinder. Den regel har jeg altid synes var fuldstændig tåbelig. Det ligner en skrivefejl, når man skriver begge titler på samme hund fra samme år. Men sådan er reglen - præcis som den også var for 4 år siden i Hamar, hvor Whobees farmand Fister gjorde nøjagtig det samme - vandt begge titler og blev bedste han. I BIR blev han så slået af Whobees mor Stufee, og jeg regnede også med - Whobees alder taget i betragtning - at hun ville blive slået i BIR. Gad vide om titlen Nordisk Vinder er arvelig - det kan godt se sådan ud.
U.f.o. er jo noget mere erfaren end Whobee, og Whobee var også til sidst lidt påvirket af gulvet (hvilket iøvrigt også er arveligt, for Fister er ikke pjattet med den slags gulv, og det er Fisters far Silver heller ikke). Men selvom U.f.o. i BIR'en løb bedre end Whobee, så valgt dommeren alligevel at sætte sin bedste tæve op til BIR i stedet for den han, der egentlig var 2. bedste han i hans øjne. Forståeligt nok, men jeg blev så befippet, at jeg fluks måtte kramme en eller anden. Dommeren stod tættest på, og den stakkel måtte se sig omfavnet af et diffust stykke kvindfolk. Jeg regner med, at han på det tidspunkt har noteret sig hvem jeg var i en lille sort bog. "Mind mig om hende der næste gang jeg dømmer Siberians ... hun må ikke vinde noget som helst, der ka' gi' anledning til kram" :-). Nå, men jeg tænker at han overlevede krammet !!!
Da Whobee blev placeret som reserve i en hård gruppe, styrede jeg mig og undlod at kramme dommeren. Men det var sgu svært at tørre det fjogede fra-øre-til-øre-smil af. Sikke da en week-end. Det er ikke sidste gang jeg stjæler norske kjötboller og cocktail pølser med i dametasken.
Sweet homeAlabama Herlufmagle
Da Whobee var blevet fotograferet af NKK's officielle fotograf til titelgalleriet, var det tid til at vende snuden hjem. Jeg havde muntret mig med en rulle chokoladedimser, og Ayoe havde ingenting fået at spise, så vi var pænt sultne. Ind på nærmeste 'By The Way' i Oslo, og bestille noget mad. Mens vi ventede på maden gik vi til kassen for at betale, og mens jeg stod og savlede over det glas friskpressede appelsinjuice jeg havde taget, så kunne kassemanden konstatere, at der var fejl på mit Visakort !!! Arj, come on .... det har da virket idag. Han prøvede igen, men noap ... 
Whobee BIG-r
© Ayoe Hansen
det duttede ikke - fejl!! Nå, men så måtte vi ty til Ayoes
kort, mens jeg spekulerede på hvorfor dælen mit kort ikke virkede.
Så var der altså lige den mindre detalje, at Ayoes kort heller
ikke virkede. I mellemtiden kom maddamen og satte to tallerkener med varm
mad, som vi ku' stå og savle over, men det hjalp ikke. Ingen af vores
kort virkede. For fanden i anden da. Vi ku' ikke betale kontant, for vi havde
ligesom brugt alle vores norske kroner på alle de betalingsdimser man
passerer i Oslo (3 stk.). By The Way folkene havde en masse gode forslag til
hvordan vi kunne få fat i kontanter, for der lå hæveautomater
inde i byen. Men DET gad vi altså ikke, så vi måtte køre
med uforrettet sag ... mest ærgerlig med min friskpressede juice.
Når det bedste alternativ ikke virker, må man ty til det næstbedste og det blev en MacD. Meget kan man sige om MacD, men deres pengeautomater ... DE virker. Vi fik noget mad, og jeg fik en appelsinjuice i papkarton. Det smager da lidt af fugl !!!
Og mens gåsen til venstre forblev pakket ned i 'den lille sorte' - for hjem kan man altid finde - førte Ayoe automobilet sikkert til Danmark med 'anden til højre' skiftevis sovende og vågen.
Klokken ca. halvtre og meget midt om natten, kunne vi returnere mine pakkenilleker fra transporter til skrammelkasse. Selvom turen var fantastisk, så var det jo læææænge at undvære dem derhjemme, så det var dejligt at være hjemme igen.
Her hjemme i 'privaten' venter jeg så stadig på de billeder den officielle fotograf tog af Whobee, og som jeg betalte 250 norske kroner for at modtage på e-mail. De er ikke dukket op endnu. Jeg har endda rykket, men ikke hørt noget, så det viser sig måske at være en AND!
Igen og igen og ... gaaaab ...
1 uge efter hjemkomsten fra Polen var det igen tid til at smide hunde i bad. Og det var altså ikke lige just lysten, der trykkede.
Gøg og gokke !!© Maj Tryk
Jeg har vist før nævnt Twisters manglende Cacib :-) og det trak jo lidt, så vasken blev overstået og taskerne pakket igen igen.
Lørdag morgen sådan ca. ottetredive, blev tasker, bure, hunde mv. flyttet fra vores skrammelkasse til Ayoes Transporter, og så gik turen nordpå.
Den berømte fru GPS
Nu har jeg læst stolpe op og stolpe ned om den nok så berømte 'fru GPS'. På turen til Hamar fik jeg mødt hende. Og 'fru' synes jeg ikke er nogen god betegnelse. Mage til rejekælling skal man da lede længe efter. Hun kæfter op i tide og utide og det er jo altså ikke altid lige fornuftigt det hun lukker ud. "Lav en U-vending" si'r hun frejdigt mens man holder på færgedækket. Man når da heller ikke af færgen, før hun forlanger næste U-vending. For mange af dem, og man er fuldstændig rundtosset, og aner ikke i hvilken retning man kom fra, eller hvor man skal hen. Men så har man jo selvfølgelig også rigtig god brug for en GPS. Sådan en beregende kælling :-)
Og så ved jeg ikke hvilket royalt danskkursus hun har gået på, men Danmarksk er marjt marjt difficult. Noget som at udtale "anden" - altså den anden, der kommer efter første ... DET ku' hun ikke. Til gengæld ku' hun sige "anden" - altså som den and der kommer efter ælling - eller som den der er inde i Anders Mattesen. "Kør ind i rundkørslen og vælg anden til højre". Gad vide om hun har taget højde for fugleinfluenza ! I al den stund jeg sad på passagersædet, så ku' jeg da godt på et tidspunkt føle mig lidt truffet over det trivielle "anden til højre". Når det skal være på den måde, så tror jeg altså jeg udskifter "fru GPS" med "Gåsen til venstre" (og nej nej ... det er ikke Ayoe jeg mener!!).
Nå, men heldigvis er det meste af vejen til Hamar jo ligeud, så 'gåsen til venstre' holdt bøtte på lange dele af turen.
Ølhunden der glammer
Velankommet til Hamar (og 'gåsen til venstre' er altså ikke så behjælpelig, når det drejer sig om at finde ledige p-pladser), var vi eddersultne (hvorfor er jeg altid sulten?). Hotel Victoria havde i årstidens anledning disket op med julebuffet. Noget anderledes end en dansk ditto, men med masser af gode ting. Dog var der faktisk to ting jeg absolut ikke ku' li', og det er jo noget af en sensation, når det drejer sig om mad. Et eller andet fiskenoget, der ikke smagte helt som om det var beregnet til menneskeføde, og så noget kartoffelruskomsnusk. Resten røg ned med fuld musik - men selvom norsk chokoladebudding ikke hører til i kategorien "havenisser og knödel", så bli'r det nu heller aldrig min livret.
Efter lufteturen var det bare go'nat ... troede vi. Men NKK afholder Winner Galla samme week-end som deres Hamar udstilling, og en masse af udstillerne var ude og mænge sig til gallaen. De havde efterladt hundene på hotellet, og regnet med at hundevelfærd er et spørgsmål om at åbne vinduet. Hotellet bestod af 4 'længer', der dannede en lukket gårdsplads i midten - mellem de fire 6-etagers bygninger. Når der sidder en masse hunde og gør for åbne vinduer, så gi'r det noget af et festligt ekko i den lukkede gårdsplads. Det havde vi så fornøjelse af til langt ud på natten.
Det var vist iøvrigt et gevaldigt party. En af deltagerne havde tumlet rundt i hotellets foyer samtidig med at Senseo-Anders og Senseo-Heidi kom retur fra gallaen, og han var så stangbarcardi, at han da nærmest ikke ku' huske racen på sin egen hund. Jeg kan egentlig ikke helt huske
Sleeping Beauties !!© Maj Tryk
Nå, men vi fik da sovet lidt, og efter en stor morgenbuffet (gad vide hvordan de norske kjöttboller og cocktail pølser dog endte i min taske !!!), var det tid til at vende snuden mod vikingeskibet.
Den røde klud ....
Der var 27 tilmeldte Siberians, og vi havde regnet ud, at vi faktisk kunne hjembringe 6 titler på vores tilsammen 4 hunde. Vi skulle på op ad dagen, og havde derfor tid til at få godt med nerver på. Det benyttede jeg mig af i dagens anledning. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg var ekstra nervøs - måske fordi jeg skulle udstille Whobee for første gang og fordi Twister faktisk ku' blive både NCH og INTCH. Men endelig var det vores tur, og Ayoe var første dansker med U.f.o. i åben klasse.
Jeg skal undlade at vade mere i U.f.o. og Sinners opførsel, når de er i ringen samtidig, men jeg var blevet truet med, at jeg skulle udstille U.f.o., hvis både ham og Sinner fik CK. Så gik jeg der og håbede på at U.f.o. blev bedst placeret, så jeg ku' få Sinner, for han er dog lidt lettere. Iøvrigt havde jeg glemt den røde savleklud, og den har jo ellers været temaet, når man udstillede U.f.o. samtidig med at Sinner var i ringen .... altså ikke til U.f.o., men til at tørre sveden af sig selv !!
U.f.o. blev 2. vinder i åben klasse, og Ayoe skulle ind med Sinner i championklasse lige efter. Det var første titel, der røg der, da U.f.o. ikke fik certet. One down - five to go !! U.f.o. var lidt bøvlet mens Ayoe og Sinner var inde, og jeg frygtede for min entre i bedste han. Sinner vandt championklassen, og så var der ingen vej udenom. Men da U.f.o. først lige havde set at Ayoe og Sinner var der endnu, så glemte han alt om dem, og var eksemplarisk.
Ingen unghunde eller juniorer havde fået CK, så vinderen af åben klasse hanner løb forrest, U.f.o. og mig nr. 2, og lige i rumpen havde vi de to championhanner med Sinner forrest. Åben klasse hannen havde ikke været så vild med gulvet i åben klasse, og det blev helt galt i bedste han. Han løb halve omgange, men skulle slæbes gennem næste halvdel, til han så løb igen. I starten holdt jeg tilbage og ventede, men det ku' vi jo ikke blive ved med - man må jo nyde, når U.f.o. bare løber upåvirket videre. Selvom der var en Nordisk Vindertitel på spil, var jeg ikke spor nervøs. Jeg ku' regne ud - som scenariet blev ved - at det ikke blev åben klasse hannen, der vandt, men tog det som en selvfølge at Sinner ville ryge op foran. Så jeg løb og løb og løb ... mens jeg ventede på at Sinner røg op foran. Sådan blev det bare ikke. Da åben klasse hannen havde fået adskillige forsøg, blev U.f.o. placeret som nr. 1 - bedste han og Nordisk Vinder 2006. Temmelig overrasket stillede jeg mig på 1'er pladsen. Jeg synes faktisk det var hår-på-brystet-agtigt af dommeren, der dømte racen for første gang officielt. Det havde været så nemt at sætte de to championhanner op foran, og slippe for at bytte rundt på noget, men han ku' altså bedst li' de to åben klasse hanner, så han valgte ikke den nemme løsning. Og så var vores første titel i hus.
Det' Hamar Hamar fedt ... jeg krammer dig om lidt
Ud af bedste han med U.f.o. og ind i juniorklassen med Whobee. Hun opførte sig rigtig godt, selvom hun aldrig er blevet udstillet af mig før. Hun er sgu lidt sej hende Whobeep'n. Nå, men hun vandt sin klasse, og så var der sørme endnu en titel til at overdøve 'gåsen til venstre' på hjemturen ... Nordisk Unghundevinder 2006. Det sku' blive sjovt at ringe hjem til Jesper, men først var der nu lige Twisters åben klasse. Bare et lille bitte cert måske ??? Men næh nej ... i cert klassen tog Ayoe Whobee, og sørme om hun ikke også tog certet !! Måske hævn for at jeg førte mig frem med U.f.o. - omend det jo lidt var 'den enes død den andens brød'.
Whobee under Xanadoo© Maj Tryk
Europavinder- og Verdensvindertitler følger Cacibet, men den nordiske vindertitel følger bedste han/tæve, så Whobee var pludselig både Nordisk Unghundevinder og Nordisk Vinder. Den regel har jeg altid synes var fuldstændig tåbelig. Det ligner en skrivefejl, når man skriver begge titler på samme hund fra samme år. Men sådan er reglen - præcis som den også var for 4 år siden i Hamar, hvor Whobees farmand Fister gjorde nøjagtig det samme - vandt begge titler og blev bedste han. I BIR blev han så slået af Whobees mor Stufee, og jeg regnede også med - Whobees alder taget i betragtning - at hun ville blive slået i BIR. Gad vide om titlen Nordisk Vinder er arvelig - det kan godt se sådan ud.
U.f.o. er jo noget mere erfaren end Whobee, og Whobee var også til sidst lidt påvirket af gulvet (hvilket iøvrigt også er arveligt, for Fister er ikke pjattet med den slags gulv, og det er Fisters far Silver heller ikke). Men selvom U.f.o. i BIR'en løb bedre end Whobee, så valgt dommeren alligevel at sætte sin bedste tæve op til BIR i stedet for den han, der egentlig var 2. bedste han i hans øjne. Forståeligt nok, men jeg blev så befippet, at jeg fluks måtte kramme en eller anden. Dommeren stod tættest på, og den stakkel måtte se sig omfavnet af et diffust stykke kvindfolk. Jeg regner med, at han på det tidspunkt har noteret sig hvem jeg var i en lille sort bog. "Mind mig om hende der næste gang jeg dømmer Siberians ... hun må ikke vinde noget som helst, der ka' gi' anledning til kram" :-). Nå, men jeg tænker at han overlevede krammet !!!
Da Whobee blev placeret som reserve i en hård gruppe, styrede jeg mig og undlod at kramme dommeren. Men det var sgu svært at tørre det fjogede fra-øre-til-øre-smil af. Sikke da en week-end. Det er ikke sidste gang jeg stjæler norske kjötboller og cocktail pølser med i dametasken.
Sweet home
Da Whobee var blevet fotograferet af NKK's officielle fotograf til titelgalleriet, var det tid til at vende snuden hjem. Jeg havde muntret mig med en rulle chokoladedimser, og Ayoe havde ingenting fået at spise, så vi var pænt sultne. Ind på nærmeste 'By The Way' i Oslo, og bestille noget mad. Mens vi ventede på maden gik vi til kassen for at betale, og mens jeg stod og savlede over det glas friskpressede appelsinjuice jeg havde taget, så kunne kassemanden konstatere, at der var fejl på mit Visakort !!! Arj, come on .... det har da virket idag. Han prøvede igen, men noap ...
Whobee BIG-r© Ayoe Hansen
Når det bedste alternativ ikke virker, må man ty til det næstbedste og det blev en MacD. Meget kan man sige om MacD, men deres pengeautomater ... DE virker. Vi fik noget mad, og jeg fik en appelsinjuice i papkarton. Det smager da lidt af fugl !!!
Og mens gåsen til venstre forblev pakket ned i 'den lille sorte' - for hjem kan man altid finde - førte Ayoe automobilet sikkert til Danmark med 'anden til højre' skiftevis sovende og vågen.
Klokken ca. halvtre og meget midt om natten, kunne vi returnere mine pakkenilleker fra transporter til skrammelkasse. Selvom turen var fantastisk, så var det jo læææænge at undvære dem derhjemme, så det var dejligt at være hjemme igen.
Her hjemme i 'privaten' venter jeg så stadig på de billeder den officielle fotograf tog af Whobee, og som jeg betalte 250 norske kroner for at modtage på e-mail. De er ikke dukket op endnu. Jeg har endda rykket, men ikke hørt noget, så det viser sig måske at være en AND!