Ugerapport • 21. maj 2006 • Foto: Maj Tryk og Jesper Holm mfl.
©

Synkronafslapning
På Petershøjvej har tiden siden sidste ugerapport været lige præcis
så oplevelsesløs, som vi ønskede os. Ingen syge hunde, og ingen ulykker!
Nåe ja, Whobee har godt nok spist en sok, men det opdagede vi ikke før
den kom ud samme vej, som den kom ind - i en pikant gulerodsmarinade.
Hvis sokker ka' li' gulerødder, så må det være en behagelig død.
Hvad Whobee angår, så bliver næste projekt at lære hende, at uanset
hvor fodkold sommeren end er, så virker sokker bedre udvortes end indvortes !

Wendy og familien Falkenberg i Tivoli Friheden
Tivoli Friheden
Lørdag den 13. maj var der Hundens Dag i Tivoli Friheden i Århus. Dansk
Kennel Klub havde arrangeret raceparade, og som racerepræsentant for
Siberian Husky var ingen mindre end Wendy (Taymyrs Wish Called Wanda).
Jeg var på arbejde i Friheden, og havde derfor ikke tid til at tale
ret meget med hverken Wendy eller familien Falkenberg. Men det blev
da til et par billeder og et kram til Wendy - og så nåede familien Falkenberg
oven i købet også at bilde mig en historie på ærmet. Tænk engang ....
de påstår at Wendy graver !!! HAR man da hørt magen !!!!!!
For det første, så var Wendy særdeles ren og fin i pelsen, og lignede
absolut IKKE en gravemaskine. For det andet, så har hunde altså kun
et vist antal gener de ka' gi'

Et par flotte unge piger i Tivoli Friheden
videre. Farmand Fister graver ikke. Det ligger helt fast. Det må jeg
jo til gengæld indrømme, at mor Stufee gør. Men helt ærligt .... Når
jeg ser på Whobees konstante sorte poter og jordslåede snude, så KAN der
ganske enkelt ikke ha' været flere gravegener at dele ud af fra Stufees
side.
Så DET må altså være en Århusianer historie !!!
Bornholmer Bisser
Peek-a-boo har, med sine 4 Bornholmer BIS'er, ligesom lagt stilen for
Bornholm og sort/hvide Siberians.
Det kan jo være lidt svært at leve op til, men det afholdt ikke et par
sort/hvide 'damer' af samme slags, for at prøve lykken, da DKK Kreds
8 afholdt sit årlige skue i Rønne. Og jeg skal da lige love for at de
holdt stilen !

Når det er på Bornholm, må det vist hedde
'Et par go'e
sild' :)
Peek-a-boos kuldsøster Zaphir (Taymyrs Prime Time) var meldt til som
senior.
Zaphir blev BEST IN SHOW Senior, og senere blev hun BEST IN SHOW #2.
Brormand Buus har vundet en del i sin karriere, men han har ingen BIS
Senior på CV'et. Faktisk har han endnu aldrig været udstillet som senior.
Men Zaphir blev altså også udstillet præcis på dagen for seniorklasse,
så det er jo svært at hamle op med :)
WinnieWooo (Taymyrs Winnie The Wooo) er bosat på Solskinsøen, og havde
på skuet sin absolutte debut i udstillingsringen. Jeg ku' desværre ikke

Rødt ER nu flot til en sort/hvid Siberian
heppe på hende - og jeg gætter på at samtlige fastboende i hørbar fugleflugtslinie
fra Herlufmagle til Rønne er taknemmelige :). Men det var åbenbart heller
ikke nødvendigt. WinnieWooo blev ikke mindre end BEST IN SHOW Hvalp.
Sikke en dag ! Det er nu lidt ærgerligt, at man har placeret Bornholm
så langt væk, at man ikke lige smutter forbi. Lad det være en opfordring
til brobyggerne - fast forbindelse til Bornholm :). Indtil da må jeg
nøjes med at se billeder, og det er jo i hvert fald også bedre end ingenting.