HAY je HO Siberian Husky ©
Ugerapport • 15. oktober 2006 • Foto: Maj Tryk og Jesper Holm mfl. © Tekst: Heidi
Skarpt er det sgutte !!!
Copyright Xanadoo's første tur på cyklen
© Maj Tryk
Men det er sæsonens første cykelbillede fra skoven, så på skal det !!

Siden sidst
.. er Kennel Taymyr erstattet af to nye kenneler, hvoraf Hay Je Ho er den ene. Men bortset fra kennelnavnet og nogle rent praktiske ting, så vil det ikke gøre den store forskel på hjemmesiden. Det er stadig den samme autodidakte amatørskribent, der hamrer pølsefingrene i tastaturet, og hundene er også de samme. Så hvis ellers man ka' huske adressen, så er indholdet stort set det samme. Og det udtales 'haj dji how'. Ja, og så har jeg fået kennelmærke sammen med min søde mand, og det er faktisk slet ikke så ringe endda [smil].

Resultater
Jazzy - ch. Taymyrs Ray of Light - har været til lydighedsprøve - LP1. Hun har bestemt arvet sin fars skarpe hjerne [smil]. Janni og Jazzy bestod ganske enkelt LP1 !!!! .... Desværre ikke med helt nok point til 1. præmie, og den medfølgende titel, men meget tæt på. Jeg venter med spænding på næste prøve. Jazzy har bevist at man godt ka' ha' pæren i orden selvom man ser godt ud ... nåe ja, for slet ikke at tale om Janni. Et STORT tillykke efterfulgt af PØJ PØJ til næste omgang.


På udstillingsfronten har Fister - multich. Taymyrs Special Effect - været i Rostock, hvor han sikrede sig endnu et tysk cert. Der mangler nu kun et enkelt før endnu en titel er i hus.

Copyright Peek-a-boos favoritbeskæftigelse
- udkigsposten
© Maj Tryk/JHO
Og tilbage til det med cykel og skov
Løbssæsonen er startet, men for vores vedkommende kun på cykel indtil videre. Når vi cykler i vores egen skov, kan Xanadoo nemlig komme med.
Mens Jesper cykler med 2 x 2 hunde, trisser jeg rundt med Xanadutten og oplever ting, inden jeg ta'r sidste hold. Og der er nok at opleve. Rideklubben, der er nabo til "vores" skov, har fået pløjet deres ridebane op (og guderne skal vide, at den heller ikke var møjt bevendt, så det er et klogt træk !!), så rytterne bruger skoven i langt højere grad end normalt.

Sådan nogle kræ er store. Xanadoo sidder på sin flade rumpe og betragter. Det er tydeligt, at der farer mange ting gennem hovedet. "OK ... dårlig ånde over hele kroppen ... DET er nedern!". "Hvor mange gange skal jeg spise, før jeg bli'r lige så stor?". "Og når jeg bli'r lige så stor, skal jeg så rende rundt med hende den langbenede på ryggen?".

Copyright Fy og Bi ... Whobee og Xanadoo
© Maj Tryk
Hvis hesten stopper op for at tale ... nej ommer ... hvis hestens ejer stopper hesten, fordi ejeren skal høre hvad det dog er for en sød lille grønlandshund jeg har der (gud jøsses ... har jeg ikke hørt det før ??? ... så ER der måske noget om det !), så står Xanadoo og logrer af hesten. Men naturligvis i behørig afstand, og med vægten på bagparten, så flugten hurtigt kan indtages.

Forleden dag mødte vi en dame, der kom trækkende med en middelstor pony, bærende på to små piger, der sad på ponyen uden sadel. Sødt scenarie. Jesper, der var ude med et hold, mødte dem også. I god afstand stoppede han hundene, så ponyen ikke blev bange. Det blev den lidt alligevel, og damen - der åbenbart har læst alle de forkerte hestebøger - vendte ponyens bagdel mod Jesper, så den ikke ku' se ham, når han cyklede forbi. Nu er heste ikke sådan at narre, så ponyen snurrede rundt, hvilket resulterede i, at de to små piger simpelthen gled af. Jesper nåede lige at gøre damen opmærksom på at hun havde tabt noget, inden pigerne stak i et hyl. Heldigt hun opdagede det, og ikke bare trissede videre !!!

Nå, men der skete ikke noget alvorligt.

Copyright Når man ved hvordan Twister opfører sig, når hun har sele eller halsbånd på, så er det imponerende så rolig hun kan
være, når vi er hjemme
© Maj Tryk
På trods af at Tybjergskoven er et stille, roligt sted, så har vi også mødt et hold bedsteforældre, der var ude og lufte deres to brune labradors (UDEN snor !!!) og barnebarnet (der også var uden snor, men knap så savlende på mine bukser !!). Xanadoo syntes de var flinke, men lidt vilde (hundene altså .... ). Det synes jeg til gengæld om den rottweiler og schæfer vi mødte nogle dage senere, så der fik hun ikke lov at hilse, men måtte kigge til i passende afstand.

Xanadoos socialisering taget i betragtning, så har det været et passende tidspunkt at vores stille skov har været 'legeplads' for et væld af mennesker med deres respektive 'kæledyr'.

Skide fasaner
.... ja, men de ER altså nogle skide nogen. Før cyklerne kom frem, var det de flade konvolutter, der stod for skud når hundene skulle motioneres.

Der var lige en periode med regn, og en af dagene, kom vi først afsted da det var sådan lidt kvartmørkt. Det tissede ned, og det er jo i sig selv ØV. Det er sådan en dag man ønsker at kærligheden var faldet på kanariefugle eller hvide mus i stedet for hunde.

Copyright Xanadoo på vej op i et træ ?
© Maj Tryk
Måske havde vi snydt med turen dagen før pga. vejret, det husker jeg ikke. Jeg kan bare huske at alle 6 hunde (Xanadoo var for lille, og måtte blive hjemme) var totalt gak i låget. De trak og skabte sig, så vi havde noget svært ved at holde dem.

Og så var det altså vi mødte de skide fasaner. Der har vist været 8-10 stykker, og de syntes ikke der var nogen grund til at flytte sig fra stien bare fordi vi kom. Vi kunne ellers ane dem i den regnfulde skumring, og fløjtede, råbte og gjorde os til for at skræmme kræene. Men fasaner har vrangmasker i kysetøjet, og når der nu ikke var en bil de lige ku' hoppe ud foran, så ku' de jo da i hvert fald blive på stien, da vi kom med vores 6 sultne TRÆKdyr. Ih guder et gedemarked. I sådan en situation gælder det i aller bogstaveligste forstand om at holde begge ben på jorden.

Selvom vi med megen møje og besvær fik hundene forbi, så var det desværre ikke det sidste hold selvmordskandidater vi mødte, og jeg fatter ikke hvordan vi forblev i oprejst stand, og hvordan fasanerne overlevede. Jeg ved bare at de fasaner har fået et helt nyt ordforråd den dag, for gennemblødte, kolde, våde, trætte og sultne, røg der vistnok en enkelt finke af fadet undervejs.

Der er bare dage, hvor man ønsker man ikke har ladet skinne igennem, at man er lidt af et friluftsmenneske.

Fasaner er noget opreklameret hø, og de burde kun findes i stegt tilstand
Copyright OK ... det er måske nok lidt svært at få taget et skarpt stå-billede, når man både skal holde hvalp og kamera.
© Maj Tryk
med en velsmagende sovs til. Så ku' vi andre måske få lov at nyde naturen i fred :-)

Næsten 8 uger senere
Det er utroligt at det snart er 8 uger siden vi fik set et halvt afsnit af Nikolai og Julie.

Tiden er fløjet afsted, og snart skal Foo'E hjem til Sanne og flokken igen. Det bli'r tomt uden hende, for hun fylder meget .... ja, hendes 3 hår taget i betragtning, så er det ikke sådan rent fysisk.
Hun er også et aktiv i selen, så vi har på mange måder nydt at ha' hende.

Jeg har snart fået vandret nogle ture på Petershøjvej med hende og Xanadoo, og undervejs har jeg observeret ting ved Xanadoo, der ikke behagede mig helt. Det si'r sig selv, at hendes små fede ben ikke ka' følge trit med Foo'Es, der trods alt ikke er helt så lange, som de ser ud til at være lige nu, hvor pelsen er forsvundet.
Når Xanadoo ikke kan følge med, så kaster hun sig skrigende frem i halsbåndet og knokler afsted på bagbenene. Og SÅ bli'r jeg meget træt, for åååååååh nej ............... IKKE EN TIL !!!!!!!!!!!!!!!! Som om det ikke var nok med Twister og Whobee. Det bli'r en lang sommer næste år, hvis Xanadoo har planer om at fortsætte sådan. Men den tid, den glæde :/

COPYRIGHT MAJ TRYK
Xanadoo driver gæk med mormor Stufee
© Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
De ser hårde ud de opdragelsesmetoder, men de ka' være nødvendige. Er det iøvrigt det man kalder at gøre sine hoser grønne ??
© Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Xanadoo i skoven
© Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Mer Xanadoo i mer' skov.
© Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Mer Xanadoo i mer' skov.
© Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Og så ka' man altså godt gå hen og blive lidt go'nat i hovedet af alle de oplevelser !
© Maj Tryk