HAY je HO Siberian Husky ©
Ugerapport • 20. juni 2007 • Foto: Maj Tryk © m.fl. Tekst: Heidi • LANGSOM SIDE - MANGE BILLEDER !!!
Copyright Yepper Depper ... vand er godt, men vådt !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Helt privat
Siden sidste opdatering har der været så travlt, at jeg ikke har haft tid til opdateringer. Jesper er i Tyskland 3 hverdage om ugen, og jeg har haft en del week-end arbejde. Alt er dog ikke gået op i arbejde, der har også været tid til hundene, men så heller ikke meget mere.

Siden sidst har vi fået klistermærke på transporteren. Ikke et fancy "Hay Je Ho" mærke, men et "Må benyttes til privat kørsel" mærke ! Det er påkrævet at sætte sådan et på sin gulpladebil, hvis man har betalt i dyre domme for at benytte den privat. Dem der ikke har betalt momsen slipper for det grimme hvide klistermærke. Nå, men pyt. Det er af sådan en kvalitet, at det snart ryger af i vask (altså hvis vi en dag skulle finde på at vaske bilen), og så kan vi få fornøjelsen af at kontakte Skat for at få et nyt. Helt gratis ... ja, der skal ikke mangle noget *G*.

Så er det sagt
"Jeg har brugt doping" (klik klik klik klik klik klik klik ....) "Jeg har taget EPO" (klik klik klik klik klik klik klik klik ....).

Sådan lød det, da mit store idol Bjarne Riis (Arne Friis ... var det sådan ???), holdt pressemøde en fredag for snart mange uger siden. Jeg har nok sovet i timen, for jeg har faktisk aldrig hørt ham sige, at han ikke havde brugt det. Det eneste jeg har hørt, var det kendte "Jeg har aldrig været testet positiv, og jeg går ind for en ren sport". Men jeg har - som fast støtte til Ørnen fra Herning - troet på hvert ord han sagde. Præcis lige så naiv som resten af Danmarks befolkning, der troede det var sådan.

Copyright
Der er vel ingen der forestiller sig, at vi kan få hundene til at slæbe os rundt på våde skovstier, hvis vi ikke doper dem med lidt sild og andet fedt fra fryseren :-)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Men pænt naivt ikk'? Når vi hver sommer sidder og kigger på Tour'en, så gider vi ikke se kedeligt TV. Det er ufatteligt smukt, når kameraerne fanger den franske natur, og Mader - nu uden Leth, der jo gik lidt for meget op i kokkedatterens køkkenregioner - beretter om historien bag de smukke scenarier. Men det gider vi jo ikke se på i flere timer. Vi vil se når en sej dansker med fråde om munden iført gul trøje, lader sig glide ned i rækkerne af konkurrenter, mens vi med hjertet i halsen råber "hvad fanden sker der .... Riis er gået ned", hvorefter vi begejstres i topklasse, når han let og ubesværet gi'r dem alle baghjul, blæser op ad Hautecam og vinder endnu en etape i smukkeste stil, mens han kysser korset (eller var det en anden ?? - sutten var i hvert fald Sastre .... !!).

Det er cykelløb i topklasse, og så sidder vi der i vores småborgerlige stuer og - mens vi lader os underholde - tror, at det drejer sig om en ren sport. Give me a break. Hvis vi vil underholdes i så høj grad, så skal vi altså nok ikke også forlange, at de skal køre 3 uger i træk, mere end 200 km dagligt i høje bjerge, og så gøre det på spinat og havregrød. Mine damer og herrer - er det virkelig Bjarne Riis, der har narret os??? I think not !!! .... det er os selv. Hvem hulen gider da også sidde og glo på Miss Wet T-Shirt konkurrence, hvis deltagerne har fjernet de klistrede gajoler fra bunden af dametasken og klasket dem op på brystkassen? Næh, der må silikone til !!! Nåe ja, ikke fordi Miss Wet T-Shirt og Bjarne Riis fortjener nogen øvrig sammenligning - Riis HAR jo li'ssom slet ikke nogen T-shirt mere !!! Og jeg så ham heller ikke på Bakken, så jeg tvivler på han har klistrede gajoler !

Vi er blevet underholdt, vi er blevet begejstrede, og os der næsten var med i '96, får stadig gåsehud, når vi hører "Bjarne i den gule trøje, op hvor bjergene bli'r høje". Det var 3 fantastiske uger. Og han har ikke sat andres liv på spil ved at iføre sig EPO mv. under den gule trøje. So fuc....beep.... what. Hvem vil benægte, at Tour de France årgang 2006 ikke var helt så spændende som den plejer. Men bevares ... den var måske mere ren end ellers. Kedelig, men ren !!!

Jeg er stadig Bjarne Riis fan. For jeg skal være den allerførste til at sige det .... Fyld mig med EPO, Cortison og væksthormon, og Tybjerglille Bakke vil STADIG i mine øjne ligne Col de la Madeleine, hvis jeg møder den på cykel. Hvis man er i stand til at vinde et cykelløb på mere end 3.500 km på 3 uger, så er man ikke skabt af doping. Så er man skabt af noget større. Doping gør bare, at man kan gi' den det sidste gas, så man kan være i toppen af det felt, hvor alle de andre også kører på andet en skummetmælk. Og min overbevisning er stadig, at Riis havde vundet det samme cykelløb, hvis alle i løbet havde været 'rene'. De totale tider havde måske været lavere, og vores TV oplevelse havde måske også været lidt mere kedelig, men han havde stadig besejret den store Indurain.

Men man kan godt imponeres over den loyalitet de indbyrdes konkurrenter udviser overfor hinanden i cykelsporten. Måske skulle man alligevel prøve at stikke et eller andet i armen, sadle jernhesten og bestige Tybjerglille Bakke !!!!!

Ud og køre med de skøre :-)
I slutningen af maj var Whobee med på undervisningsbesøg i det ganske danske land. En dag i Herning, en dag i Assens, og så another day at the office i Solrød. Alle 3 dage
Copyright
Eftertragtet kagepause i Solrød !!!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
kom en masse mennesker med og uden hunde, og skulle undervises og indvies i DKK's nye Barn og Hund materiale.

I Herning forelskede hun sig i to små pudeldrenge - en sort og en hvid. To små lækre fyre, der vistnok var dem, der blev forelsket allerførst. 'We lååååååååve u' sagde de til Whobee, og så lå de tre og flirtede på pudlernes flotte knaldrøde petbed. Uha, de var søde ... omend det var svært at koncentrere sig om det væsentlige, når de var så søde.

Der var ingen smækkerlækker-pudler i Assens, men der var til gengæld fugle. I frokostpausen gik jeg en tur ved en nærliggende sø (og hold da op, hvor hundeejere nogle svin i Assens - der lå stort set efterladenskaber alle vegne!!), og ved en lille park var der et stort voiliere med masser af fugle i. Det var små papegøjelignende fugle i små udgaver - knap så farverige, og knap så talende. Whobee var svært interesseret i fuglene, og trak ivrigt for at komme tættere på. Hvad Whobee IKKE kunne se var, at der bag ved voilierne lå en sø med masser af ænder i. Da Whobee var tæt på de små burfugle, blev et par ænder omme bagved vrede over et eller andet, og skrappede højere end højt. Whobee troede det var de små burfugle, der var vrede, så pludselig syntes hun ikke det var interessant længere.

Copyright
Enkel og billig menu ... vi fik helstegt guldørred, og det smagte forrygende.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Nogle gode dage med masser af nye hundevenner, og Whobee (samt undertegnede) sov godt hver aften.

Strandtur
Hele året igennem kæmper jeg en kamp for at være så sød som muligt, så jeg kan få godt vejr på min fødselsdag. Så kan vi nemlig lave min favoritbeskæftigelse på sådan en dag - strandtur med hundene. Det er heftig hygge !! (og så kan man jo mene om vejret og min indsats hvad man vil *smil*).

Igen i år var det super strandvejr, og med 4 hunde i bilen drog vi mod Bisserup Strand. Nogle af mine søde kollegaer havde beriget mig med friske jordbær, boblevand og chokolade, og det var med i rygsækken - som tilbehør til en solnedgang! Mææææææn ... vi havde været dumme nok til at tage Yepper med, og hans tålmodighed rækker ikke til stillesiddende strandhygge, så vi gik tur i stedet, og gemte de medbragte herligheder til vi kom hjem.

Efter gå- og badetur (sidstnævnte kun for de firbenede ... jeg har trods alt ikke været så sød, at badevandet var badeegnet for landkrabber !!!) satte vi hundene i bilen og spiste på Bisserup Fiskebar. Et lille hyggeligt sted, der ikke har det store menukort, men til gengæld har ganekræs på tallerknerne. Ved små vakkelvorne borde sad vi i haven og nød den formidable udsigt. Det er absolut anbefalelsesværdigt ..... !!!

Søsum Marked - årets første
Udover at der altid er en masse at kigge på for os, så er de forskellige sommermarkeder også et godt sted at medbringe hunde. Der er en masse oplevelser, lyde og lugte, de møder hunde, børn, tivoli'er og meget andet.

For at komme i form til årets Roskilde Dyrskue, kørte vi week-enden inden på Søsum Marked ved Slagelse. Vi ville ha' en rolig dag, og medbragte Whobee og Twister. Ingen af os kan huske hvad der gik galt, siden vores hjerner lavede kobling mellem rolig og så Whobee/Twister. Dårlig dårlig kombination :-) ... og vi ved det egentlig godt. Det var bare røget i glemmebogen. De to kan piske en stemning op, hvis lige ikke findes. Twister er værst, men Whobee stiller ikke
Copyright
Jeg glædede mig til at se hundenes reaktion, når de så girafferne, men de var uimponerede. Twister var bare interesseret i at tisse på det plastic, der lå ved papkasserne !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
op for bollemælk. De råber og skriger, mens de trækker i snoren, så man er ved at gå kok-amok. Twister synes det er dræbende kedeligt, hvis man står stille og kigger på ting, men vil meget hellere hilse på en hund hist og et isspisende barn pist .... for ikke at tale om kamelerne.

Der er altid mange, der vil hilse på hundene, og især et par var meget interesserede. Manden kunne fortælle, at han selv havde haft Siberian engang. Men den var meget større, meget kraftigere og havde meget mere pels, for den var nemlig efter amerikanske showlinier. Javeeeeel ja ..... Jow, man lærer da lidt hver dag !!!!!!!!!!!!! Jeg kan ikke huske om det var 30 eller 35 kg den havde vejet, men begge dele forekommer nu altså at være en anelse i overkanten - selv for en af disse åbenbart særdeles store og kraftige amerikanske Siberians af 'showlinier' !!!.

Apropos store, kraftige og pelsede, så var Brødrene Olsen også på Søsum Marked. De ka' nu altså et eller andet med musik. Det er nemt at lytte til, og endnu nemmere at synge med til (men - vil jeg tro - ikke så sjovt at høre på når jeg synger med !!!). De trak faktisk en del flere mennesker til, end den kamel, som børnene kunne få en tur på. Det havde nu også været noget af en kamel at sluge, hvis deres popularitet var blevet overhalet af en pukkelrygget platfod !



COPYRIGHT MAJ TRYK
Sødere end køn !!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Men hunde går ikke op i udseende - de var ret pjattede med kamelen !!!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Brødrene Olsen - fanklubben havde taget de gode pladser, så alle os skabsfans måtte nøjes med lyden - og så synet af et par mørkklædte mænd ude i periforien !
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Bisserup svaner - et billede jeg er meget glad for, for sådan nogle svaner er store, så jeg ser gerne deres hæl før deres tå ....
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Xanadoo, Yepper, Buus og Stufee med på fødselsdagstur
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Jeg husker motorbåde lidt anderledes fra Baywatch og Miami Vice !!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Yeppers vandglæde kommer ikke fra Twister - hun er ikke såååå pjattet med vand.
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Xanadoo prøver at lure et par svømmefif af ...
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
... og dem var der mange af, for vi mødte en meget vandglad retriever !
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Det var 3. gang den dag, retrieveren var ved stranden og bade, og alligevel var den ikke til at drive op!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Det obligatoriske fødselsdagsbillede af mig, der prøver at se rolig ud, mens jeg bliver slæbt afsted af en flok Siberians!
© Jesper - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Billed af køer er også snart obligatorisk.
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Vandet er ikke det bedste ved Bisserup Strand, men så er der tilgengæld udsigt for resten. Der er fantastisk smukt.
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Et anbefalelsesværdigt spisested !!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Middag i Fiskebaren
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
... Udsigten er lige så god som maden!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Og apropos ... tak for mad ... bøvs !
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Brændenælder er faktisk ret flotte, når bare de ikke er i vores have !!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
... det må roserne til gengæld gerne være, men de er nu også nok så klædelige i Fiskebarens have.
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Mere udsigt fra Fiskebaren
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Et par dage senere i haven hjemme
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Yepper har sat fedtørerne på standby, og har sat kurs direkte mod Peek-a-boo .... det store idol !!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Stufee og Peek-a-boo på boldfangst!
© Heidi - Maj Tryk
COPYRIGHT MAJ TRYK
Xanadoo og Yepper med Whobee i baggrunden - trætte af at blive slæbt med rundt her og der og allevegne !
© Jesper - Maj Tryk