Hjem • Nyt • Racen • Hunde • Hay je Ho • Taymyr • Hvalpe • Galleri • Links • Kontakt

Ugerapport • 9. og 22. april 2007 • Foto: Maj Tryk © m.fl. Tekst: Heidi

---

KM på bræt
Og det har INTET med slædehundeløb og meget flade slæder at gøre. Næh, Jesper brugte en solrig søndag i marts på at genvinde sit klubmesterskab i backgammon. Med den gentagne succes fra sidste år, kan Jesper bryste sig af, at være den første i Ringsted Backgammon Klub, der vinder titlen to gange - og dermed også den første, der vinder den to gange i træk. Så jo, der foregår også til tider ting, der slet ikke har noget med hunde at gøre :-)

And then the pibe got another sound
De sidste to år har vi startet foråret indendøre med at rive vægge, lofter mv ned. I år er der nye boller på suppen, og vi starter udendørs. I astadigt tempo skal vi ha' forvandlet vores miserable løbegårde til noget brugbart, og imens vi fjerner hegn og skæve træanordninger mellem og rundt om løbegårdene, så hygger hundene sig med at grave for, der hvor vi skal ha' gravet ud til fliselægning, inden vi sætter nye stolper i jorden!

De er flittige - hundene, og flere billeder kan ses under Galleriet -> "Hul i det".

Da sikkerheden i de 'gamle' løbegårde ikke er i top, får hundene kun lov at være der, når vi er i nærheden. Når der er lukket til arbejdspladsen, muntrer de sig så med havekrukkerne. Begrebet at 'knække anemoner med nakken' er en saga blot. Hos os er det blevet til at 'knække nakken på stedmoderplanterne'. Og det med at knække nakken på dem var bare første skridt. Ikke nogen katastrofe, for der vokser jo blomster på dem igen. Men nej ... det gør der så ikke mere, for nu har de ædt planterne også !!!! :(

Fodring efter BARK-princippet
Økologi, grøn mad og generel sund indtagen er noget man efterhånden lægger meget vægt på - også til vores firebenede venner. Indtil Peek-a-boos mave og tarmsystem sagde definivt NEJ TAK til kødben fodrede vi selv BARF. Og der findes sikkert mange gode måder at fodre sine hunde på, som man aldrig har hørt om. F.eks. har jeg aldrig hørt om BARK-princippet.

Men sådan bliver Shikha (Hay Je Ho Yet Set) tilsyneladende fodret. Når ikke hun prøver at blive gode (eller bedre!) venner med katten Sally, så er det altså BARK, der optager hende. Og ja .... sådan kan man altså også fodre sine hunde. Gad vide om Sally også er på BARK?
Vi har fået digitale meldinger fra både Shikha og Nuuk (Hay Je Ho Yo Joe), og de ser jo ud til at trives lige præcis så godt som deres familier skriver de gør.

Morgenstund har guld i mund
Selvom det nu - i hvert fald efter vores mening - er blevet for varmt til at køre vogn med hundene, så har hundene stadig jævnligt seler på. Eftermiddagene er ved at være for varme, men vi har i allerhøjeste grad nydt nogle morgener i Tybjerg skoven med cykler og hunde.
Morgenerne har - lige på nær et par ugers 'varmepause' - været ret kølige, og når solen har skinnet, har det virkelig givet nogle s kønne ture. Der er mange dyr i Tybjergskoven - mest fasaner og rådyr, og de gi'r god pace til hundene. Arj ... altså ikke god i DEN forstand. For de tåbelige dyr følger jo ikke stien, men ta'r den på tværs, og så er det jo så som så med GOD pace. Men vi er da kommet hjem hver gang endnu - omend vi til tider står der noget tid, før der er succes med at få overbevist hundene om, at det går bedst, når man velo'er på stierne og ikke i den knoldede skovbund.

Velo er særdeles spændende og udfordrende. Til tider lige lovlig meget. På vores fællestur kører jeg med Peek-a-boo og Stufee, mens Jesper kører med Twister og Whobee. Med respekt for alle 4 hundes opdrættere, så har de sgu' knald i kalotten (hundene altså), når de får seler på - og det gælder da i hvert fald ikke mindst Twister og Whobee. De to sidstnævnte kan jeg simpelthen ikke holde, så det var heldigt, at det var Jespers cykel de var spændt på den dag, hvor vi fik en temmelig alternativ start. Alle 4 hunde var spændt foran de 2 cykler, og vi var igang med det sædvanlige cirkus. Komme tilbage til cyklen, få rejst den op, og så få korpuset svinget op på cyklen - altsammen uden at hundene kickstarter UDEN os !! Jeg var kommet op på cyklen, og kæmpede en kamp for at holde 'mine' to halvhjerner - hvilket altså heller ikke er nemt, når Stufee vil afsted. Mens Jesper prøver at komme op på cyklen, sætter hans kæde sig fast - samtidig med at bremsekablet hopper af. Nedtur !!

Jesper hev og sled for at få hundene så tæt på, at han kunne få sikkert fat i deres seler (altså EFTER man har konstateret, at "Whobee og Twister ... plads" ikke virker !!!) - nøj, de er lange sådan nogle skagler! Jeg var absolut IKKE til nogen hjælp, for jeg havde nok at gøre med at holde Stufee og Buus. Jesper fik hevet i hundene, og pludselig fik en af dem - Whobee vistnok - vendt sig om, så både sele og halsbånd var ved at ryge ud over hovedet. Jeg måtte udøse af min milde røst, så hun stoppede, og det lykkedes heldigvis Jesper at få fat i selerne på begge hunde, og få smidt dem i bilen i sikkerhed. Det hele foregik imens alle 4 hunde foran cyklerne skreg og råbte af iver, og de 3 tilbageværende i bilen skreg af utilfredshed over IKKE at deltage i det, der formentlig har lydt rigtig sjovt.

Da Whobee og Twister var i sikkerhed i bilen måtte jeg køre Buus og Stufee ned forenden af stien og tilbage igen, for jeg kunne ikke holde dem længere. Efter den lille bitte tur, kunne de slappe så tilpas meget af, at jeg kunne holde dem til Jespers cykel igen var klar og de to grå stjerner uden hjerner igen var monteret sikkert foran. Det er i hvert fald ikke kedeligt at ha' slædehunde :-)

Der er iøvrigt også mere civiliserede dyr i skoven end fasaner og rådyr. Vi møder ofte heste derude, og især et par af dem er meget snakkesagelige (rytterne ovenpå hestene altså !!). De stopper op og vi sludrer lidt, inden det går videre hver sin vej. God træning for hunde og heste og hyggeligt for os.

Ribe tur/retur
Ja, ja .... jeg ved det godt. Vi ender med at få en GPS en dag. Men lad os for guds skyld trække pinen længst muligt. Da vi aftalte at følges med Linda til Ribe for ca. en menneskealder siden, kan jeg ikke mindes noget om at GPS'en var med i aftalen. Det kom den så, for hos os bruger vi noget gammeldags noget, man kalder internet, og mine Krak print duede jo naturligvis ikke. Næh, ind med 'Gåsen til venstre', og så kunne vi altså fornøje os med den milde røst. Linda kunne berolige os med, at hendes og Kims GPS ikke er en af den slags, der beder én om at lave U-vendinger de mærkeligste steder. PUH ... det var da dejligt.
Jeg kan nu ikke huske om vi stadig var på tilkørselsrampen, eller om vi VAR nået ned på motorvejen, da 'gåsen til venstre' syntes vi skulle vende om !!!!!!!!!!!!

Der var engang, hvor det var top-nice at ha' en farvelaserprinter og man ku' score lidt point på at medbringe FARVEprint fra krak-siderne. Idag svarer det sådan ca. til at gå ind i en musikbutik og spørge efter den sidste nye LP-plade med Grethe og Jørgen Ingemann. Eller som at køre på motorvejen en sommerdag og føle sig ret så fremme i skoene, når man lige trykker på en knap og kører soltaget i damebilen tilbage ... der er bare ikke rigtig nogle, der ser imponerede ud, og man har ligesom overset, at den slags oldtidsfund er erstattet af aircondition - selv i biler med sort/hvide nummerplader!!! HVIS der er nogle, der viser opmærksomhed, når man sidder og trykker på knapperne på det soltag, der er fabriksmonteret og var herresejt, for 10 år siden ( altså da bilen blev fabrikeret !!), så er det et eller andet barn i en 'nabobil', der spørger farmand "hvorfor har damen hul i taget?" Gad vide hvad det næste bliver .... at det er umoderne at gå med sokker i sandalerne ???

Nå, men Ribe ligger nu engang hvor Ribe altid har ligget .... altså lige på nær af, at der er lavet nye rundkørsler - faktisk flere af slagsen - så 'gåsen til venstre' gik i selvsving og troede vi kørte ind over diverse brakmarker. "Beregner nye rute" .... "Beregner nye rute" .... "Beregner nye rute" .... Ja, måske havde Krak-printet (i FARVER!!) været meget godt alligevel ;-)

Til gengæld kunne hverken GPS eller FARVE-print hjælpe på spørgsmålet om, hvorfor vi mon sammen med PM'et havde fået tilsendt en seddel, hvorpå der stod UDE i den ene ende og INDE i den anden ende. Det var meningen vi skulle vise den til p-vagterne, men de havde absolut ingen idé om hvad den højere mening var med det, så vi parkerede der, hvor alle andre også parkerede.

HVIS nu der skulle ha' været en enkelt sovende Ribengenser tilbage, da vi havde fået slået telt, bure og hunde op i passende afstand fra ringen, så kan det nok være, at det ligesom var slutprutfinale med DET. Vi syntes ellers at Xanadoo skulle med og få lidt oplevelser i det jyske, men det kom vi så ellers til at fortryde. Når Yepper blev taget ud af buret, skreg Xanadoo som en stukket gris, og når Xanadoo blev taget ud, gjorde Yepper det samme. Sådan blev de ved, og til sidst skreg de også selvom de begge var i buret, for nu var stemmebåndene jo ligesom varmet op. Til tider hjalp Peek-a-boo og Whobee til, og i naboteltet beviste Jazzy og Oliver, at DE altså også er vaskeægte Siberians, for de ku' også sige særdeles høje lyde.

Stakkels Linda og Bessi - nåe ja for altså slet ikke at tale om de førnævnte Ribengensere og de øvrige folk på udstillingen. Linda tilbød at gå med en af de små - formentlig i håb om at skrigeriet skulle holde op, og det hjalp da også lejlighedsvist. Først da vi var færdige i ringen, blev der fred. Heldigvis var vi på allerførst, men der er alligevel lang tid fra 8:30 til 10:00 !!! Ok jo .... nu tror jeg nok vi er kvit med Lindas GPS *grin* ... ikke ET ord mere om den !!!

Der var ikke alvorligt mange Siberians tilmeldt, og Yepper var første man 'på scenen'. Han opførte sig nogenlunde anstændigt, og blev bedste baby. Ja, også eneste, men det er jo ingen garanti for at få SL !! Han er for tiden mest ben og ører - og benene har han ærlig talt temmelig svært ved at styre, men det er en familiesvaghed det med at ha' lange stænger, der står til venstre og højre. Hvis 'familiesvagheden' fortsætter, så ender han heldigvis med at få styr på stængerne. Men på trods af de lange, ustyrlige stænger, kunne dommeren sagtens finde hans kvaliteter, og hans allerførste kritik var super fin.

YEPPERS KRITIK: "3 mdr. gammel, men allerede særdeles tiltalende helhedsindtryk, velansatte bårne ører, god skalle, velmarkeret stop, velformede øjne, dejligt næseparti, god hals, stærk ryg, velanlagt kryds, herlig krop for alderen, velvinklet for og bag, korrekt pels, herligt temperament".

Peek-a-boo var tilmeldt seniorklassen, og blev bedste han. Whobee og Jazzy endte sammen i bedst i køn, og her løb Jazzy sig til sejren. Mere stabil i bevægelsen pga. alderen sagde dommeren, og det er jo korrekt. Jazzy har alderens fasthed med sig. Men begge tæver fik flotte ord med på vejen, og super kritikker. I BIR/BIM skulle far og datter så dyste. Det har de i hvert fald gjort mindst en gang før, og det er jo altid sjovt. Her var det så Peek-a-boo, der rent bogstaveligt løb af med sejren. Efter 3-4 runder i en ret stor ring, løb Peek-a-boo stadig som på første runde (ikke et ORD om hvordan JEG så ud på det tidspunkt!!!), og blev BIR - iøvrigt for første gang siden han blev kastreret sidste år.

PEEK-A-BOOs KRITIK: "8 år gammel, særdeles velbygget og velgående med maskulint udtryksfuldt hoved, korrekt bid, veludfyldt næseparti, velansatte velbårne ører, god hals, stærk ryg, velanlagt kryds, herlig krop, velvinklet for og bag, frie kraftfulde bevægelser, korrekt pelsstruktur, ikke i helt bedste pels på dagen, herligt temperament".

WHOBEES KRITIK: "Middelstor, middelkraftig med fortrinligt hoved og udtryk, velansatte og -bårne ører, udmærket skalle, velmarkeret stop, velformede øjne, veludfyldt næseparti, korrekt bid, smuk hals, tilstrækkelig stærk ryg, lidt fladt liggende kryds, veludviklet krop, velvinklet for og bag, kraftfulde bevægelser, korrekt pels og farve, herligt temperament".

Det er bedst at være på først, for så har man tid til at tusse rundt og få talt lidt med folk. Inde i hallen mødte vi en udstiller, hvis race var i fuld gang med at blive bedømt. 'Puh her er fyldt godt op' kunne vi konstatere, for der var nærmest ikke mange ledige milimeter på gulvet. Men nej .... det havde været temmelig meget værre. Der havde været nærmest dobbelt så mange, men heldigvis var mange kørt hjem efterhånden som deres racer var færdigbedømt. Det kan godt være vi havde det koldt udendørs, men der er alligevel ikke 10 tosser, der kunne få mig til hellere at ville være indendørs - og da slet ikke under de forhold.

God tid betød også god tid til at købe lidt legetøj til hundene. Orh ja hvad Linda .... Vores hunde har da IKKE meget legetøj i forvejen *smil*.

I hallen med store ring fik Yepper charmeret sig ind hos Tina Skyewalker og Tonny DK Staff, og fik en lille lur på skødet af Tina, der bestemt mente at han klædte hende noget så glimrende. Det gjorde han også, men sig for guds skyld ikke til Tonny, at jeg har sagt det :-)

Da juniorhandlerne var færdige i store ring, var det Babyernes tur, og dermed Yeppers første entré i en store ring. Vi har glemt at træne løb på gulvtæppe, og det synes han ikke var sjovt at løbe på. Han ville hellere løbe på det glatte trægulv, og det tror jeg egentlig han havde klaret rigtig godt, hvis ikke jeg havde løbet og prøvet at få ham ind på tæppet. Men så ved man det, hvis man skulle få chancen en anden gang. Endnu engang fik han charmeret sig ind hos dommeren trods sine lange stænger, og han blev BIS3 baby.

Jesper og Peek-a-boo var i senior sammen med Linda og Bessi, og ingen af dem fik noget. Så ventede vi bare på gruppe 5, hvor jeg skulle ind med Peek-a-boo. Når man lige har udstillet en lille baby, så er det en fornøjelse at få gode gamle Buus i hænderne igen. Han løber bare, og han ved lige præcis hvad han skal. Han løber måske nok lige lovlig stærkt til at hans seniorhandler helt kan følge med. Han er 8 år gammel og altid tilmeldt som senior. Hans fysiske form fejler intet, og hans vægt er som den skal være. Selvom kastrationen har givet ham lidt mere pels, så har vi det sjovt i ringen - og så længe vi har det, bliver vi ved. Så er den egentlig ikke længere !!!!

Efter at Janni, Jazzy og Linda havde hoppet på tungen, danset fandango, raslet med poser og iøvrigt ellers gjort en fantastisk indsats for at vi kunne få et billede af Yepper med hjem, så kunne vi pakke østfrugterne og drage tilbage mod Sjælland. En lang, kold men rigtig god og hyggelig dag.








Den sidste påskedag
... også kaldet 2. påskedag. Bortset fra lidt cykel- og gåtur, bageri, lidt gym og et par andre småting, lavede vi absolut intet (good golly miss molly .... skulle vi ikke ha' lavet noget i løbegårdene? Nå pyt, der kommer altid en sporvogn og en pige til !). Og mens vi gjorde det - altså lavede ingenting - var Sanne i Holland med Fister og Foo'E. Det blev til både BIR og BIM, en ny hollandsk champion, en international champion, en gruppevinder og en BIS6. Ja, jeg ved ikke hvad du syn's, men JEG syn's det er topnajs !!! Og så fik Fister gjort præcis samme indtryk på DK-staff Tommy, som sønnike Yepper et par dage før gjorde på Skyewalker Tina. Jeg ville nu gerne ha' set Tommy sidde med en sovende Fister på skødet :-) Ja, nu har I jo også købt selerne *GRIN*




Nye legetøj - især i grønt - er populært .... i hvert fald hos dem, der får lov at lege med det !
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm


... er man kun lille, så må man nøjes med det gamle legetøj!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

øKOlogi
Siden jeg sidst havde fat i denne fil, hvilket var 9. april, er der ikke sket revolutionerende. Et fantastisk godt foredrag med Irene Jarnved og så en masse arbejde! (og så har vi fået GPS, men det taler vi kun om med småt!)

I denne week-end var det - efter et par uger med lidt for høje temperaturer - vejr til en cykeltur med hundene. Og så trængte vi ellers til at der skulle ske lidt andet.

Hvert år bliver danske økologiske malkekøer lukket ud på græs for første gang på samme dag og samme tidspunkt landet over. I år var det den 22. april kl. 12:00, og Jesper, Xanadoo, Yepper og jeg drog derfor mod Musikkotellet Hauritsgård ved Fuglebjerg for at nyde synet af en masse glade øKOer.

Det var herligt at se de store dyr 'spæne' ud af stalden for første gange i år. Hundene blev klappet og nusset, og blev fodret med masser af godbidder af en dame, der selv havde hund. Ikke med, men derhjemme. Hun kiggede på vores to og sagde "Nå, I har to ... ja, jeg har tre, og det er altså lige i overkanten". Det blev en fornøjelig dag for damen, der senere kunne køre hjem og glæde sig over, at hun kun havde tre hunde, og ikke SYV !!! :-)


Der er intet overladt til tilfældighederne, når økøerne lukkes på græs på musikkotellet. Regionalhymnen skal overståes før tøserne slippes løs
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Når BH'erne er brændt, slippes yverne ud i det fri ... efter 6 lange måneder på stald!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

'Nøj, de løber stærkt' råbte et barn. Ja, alt er jo relativt .... især når man er ko!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Utæt eller selvudløselig?
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Halvtræt allerede?
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Ja, stangsmarte er de jo ikke, sådan nogle økøer!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Vel????????
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Nå, men udseende er jo heller ikke alt
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Lille spejl i pytten der, hvem er smukkest på marken her?
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Økokager??
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Logrende i takt, akkompagneret af Xanadoos - synes hun selv - seje gøen !
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Det blev dog lidt mere ynkeligt at høre på, da koen hentede 3 af sine allergrimmeste venner!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Det var en rigtig, rigtig ko' oplevelse vi fik på musikkotellet ved Fuglebjerg!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm