Hjem • Nyt • Racen • Hunde • Hay je Ho • Taymyr • Hvalpe • Galleri • Links • Kontakt

Ugerapport • 2. juli 2006 • Foto: Maj Tryk ©

---

Petershøjvej har ikke været verdens meste spændende hundehus i den forgangne tid. Ombygning ta'r tid, og det ta'r tid fra hundene. Men så kan de heldigvis beskæftige sig selv. Især Peek-a-boo synes det er kanon at sidde og glo ud på brakmarken, og fra tid til anden får han selskab af en eller flere af de andre. Han kan sidde der i timevis og bare glo. Om morgenen er der rådyr derude, og om eftermiddagen kommer en pinto-kat og leger ("leger" som i fang, dræb og æd nogle mus formentlig). Hvis man venter længe nok, så er det altså pludselig morgen eller eftermiddag !!! ... og så gik der tid med det !!!

Nåsår'en
De sidste par uger har Foo'E været på besøg på Petershøjvej og har været med mig på arbejde hver dag. Men før det, var Whobee med nogle gange.
På mit kontor ligger et mega hudben, og første dag hun var med, kunne jeg i formiddagens kaffepause høre, at benet blev brugt flittigt af Whobee .... troede jeg. Da jeg kiggede ind på kontoret, kørte et bedre afsnit af "The julekalender" hen over nethinden .... der lå afdøde nisser allevegne.
Whobee havde fundet en kasse med julepynt i et hjørne, og forvandlet sig til en Nåsår. Skræmmende !!! Men når jeg tænker over det, så ER hun nok en rigtig "The julekalender" hund. Der har før været situationer, hvor hun har splittet noget, og det forekommer mig, at hun helt klart har lignet en, der - hvis hun ku' tale - ville undskylde sig med, at "my father was a very famous snitter".
MEN ... det er nu nok min egen skyld, for i hele december måned stod hvalpekassen under æ mistelten. Den slags gør man åbenbart ikke ustraffet *GRIN*.

Når der går kukkuk i den
Jeg har i mine 10 Siberian år deltaget på mange specialklubudstillinger - faktisk var der før i tiden sjældent en specialklubudstilling jeg ikke var på, uanset dommeren. Det har ændret sig, og idag er det næsten omvendt. Der er nemlig nogle udstillere, der har gjort det til vane at skrive vrede indlæg i klubbladet eller på egen hjemmeside, når de selv får dårlige resultater (og p.s. - det gør de åbenbart ofte !!). Efter den sidste specialklubudstilling jeg deltog på, gik de over gevind, og skrev et ualmindelig uartigt indlæg på deres hjemmeside, der udover særdeles udokumenterede påstande om kennel Taymyrs hunde (og prøvede at tørre deres påstande af på alle andre også ved at skrive "alle ved ... bla bla bla ... ), også stort set anklagede os for at være korrupte, at være med til at uddanne dommerne, og at kennelen også var med til at vælge de inviterede dommere. De fleste normalt tænkende mennesker behøver heldigvis ikke den helt store ledvogtereksamen for at se, at det indlæg er skrevet i frustration over gentagne gange at måtte se en avlsgodkendelse fløjte forbi med ca. 110 i timen. Henrik sidder godt nok i klubbens udstillingsudvalg, men det har så sandelig ikke noget med kennel Taymyr at gøre (og HVIS udvalget alene sad der for at hytte egne interesser, var der muligvis et par dommere, der ikke var inviteret - det behøver man heller ikke en studenterkyse for at se). Og ingen af os har nogen indflydelse på uddannelsen af dommere - hverken i Danmark eller de øvrige skandinaviske lande.

Jeg vil vove den påstand, at hvis vi kigger os længe nok i spejlet, så vil vi finde ud af, at vi alle er dårlige taber på en eller anden måde. Men helt ærligt .... hvad med at brokke sig over dommeren (som jeg f.eks. har tænkt mig at gøre senere i denne ugerapport *G*) i stedet for at lade frustrationerne gå ud over andre. Kennel Taymyr står naturligvis inde for kvaliteten - eller mangel på samme hvis man mener det - på egne opdrættede hunde, men hvad andre folk slæber hjem af 3. præmier ... DET må dælme stå for egen regning.

Nuvel ... det gider jeg ganske enkelt ikke stå model til, så min deltagelse på specialklubudstillinger vil være yderst begrænset (hvilket nok kan få nogle til at kukkukke med flaget !!). Det er jo ærgerligt for klubben, der mister indtægten og for udstillingsudvalget, der mister tilmeldinger ... de er jo heller ikke ansvarlig for kvaliteten på de tilmeldte hunde. Men derfor var jeg heller ikke med, da udstillingen i Skive løb ad stabelen - dagen før DKK udstillingen i Ålborg. Men der var skam Taymyr hunde repræsenteret, og det giver mig med et stort smil på læben anledning til at side; "Taymyr oplærte dommere min bare !!!!". Men det vender vi tilbage til senere.

Sommergult i Skive
Mens andre 'hyggede' sig i Skive, så gik der hundevask i den på Petershøjvej. Da klokken var 17:30 var hundene vasket, og jeg var lige præcis færdig med at stryge mit tøj. Jesper kom med en kommentar om, at det var da ærgerligt, vi ikke havde tænkt på at finde et vandrehjem eller lignende, så vi kunne ha' vendt snuden mod Ålborg allerede lørdag. Klokken 17:35 havde jeg fundet Danhostel i Ålborg og Jesper ringede og bestilte plads. Kl. 18:15 var bilen pakket med alle 5 hunde og vi kørte mod Ålborg.

I bilen fik jeg endelig tid til at kigge på min biltelefon, og der lå ikke mindre end FEM ubesvarede opkald fra Janni, der sammen med Ayoe havde været i Skive. "OK ... det må være spændende" tænkte jeg, og skyndte mig at ringe for at få rapporten. Det VAR spændende. Der var vist lige en dommer, der var smuttet i stakken af "Taymyr oplærte dommere" *GRIN*. Whobees bror Gibson aka Kamatz startede i hvalpeklassen med at få 3. præmie - eller mindre lovende hedder det vist. Først troede jeg det var fordi han stadig kun har én testikel, men nej ... det kommenterede dommeren slet ikke. Hun ku' bare ikke li' ham. Dernæst var det Sinners tur i championklassen .... sommergult bånd. Jeg kan forstå på det hele, at det vakte tilfredshed ved ringsiden, og der var faktisk nogle, der direkte sagde, at det jo var godt nok, for så kunne andre komme til. Tilfredsheden var vist hurtig til at overse, da de gule bånd blev ved med at regne ned over hundene - altså også dem, der ikke var 'Taymyr-lignende hunde'. Der var 33 hunde tilmeldt. 5 fik førstepræmie, og kun 3 med CK. Der blev vist givet 12-14 tredjepræmier.

Jeg tror desværre ikke den før omtalte alternativt formulerende kennel var til stede i Skive. Det havde ellers været spændende at se hvem der var blevet beskyldt for at være korrupte på denne udstilling, når det jo indlysende nok ikke var os *SMIL*.

Janni fik andenpræmie på både Some'R og Peek-a-boo datteren Diva, og det var jo ret flot når man ser på resten af præmieringerne. Det lod til at både Janni, Ayoe og hundene havde haft en fornøjelig dag alligevel, og dommeren havde været en flink dame, som de talte en del med bagefter. Så var de yderst tilfredse med, at de ikke havde fået nogle kritikker påført "ikke racetypisk" eller "for myndeagtig". Det er jeg iøvrigt også særdeles glad for, og at hundene så klarede runderne i ringen uden af få skulderskader, fuldender jo bare dagen *latter*.

På Danhostel i Ålborg blev de 5 luftet i et fantastisk scenarie af en solnedgang. Sommeraften for alle pengene !! De to ikke tilmeldte Stufee og Pepsi fik lov at komme med på værelset og sove (guuuuud ... måtte man ikke ha' hund med på værelset !!!!), og det var altså ret fornøjeligt at stå op kl. 05:30 i stedet for at køre hjemmefra kl. 04:30.


Mer' sommergult - og så endda indendøre
Vi skulle desværre udstille indendøre i Ålborg. Men når det nu SKAL være, så er det ikke den værste hal at gøre det i. Der var rimelig plads, og gulvet var ikke glat. Vores belgiske dommer var ikke tilfreds med at Gibson aka Kamatz manglede en testikel og det blev til endnu et ML. Jeg spekulerede lidt på hvordan han ville tackle Peek-a-boo, der var med i seniorklasse for første gang - i kastreret tilstand, men beroligede mig selv med, at der jo ER forskel på at mangle en enkelt testikel, og så være kastreret af helt andre årsager.

Der var nu ingen grund til at føle sig beroliget. Jeg havde naturligvis afleveret alle respektive papirer på Buus til ringsekretærene - dyrlæge erklæring og præmieringsliste, der viste at han havde været udstillet ca. en million gange MED normalt udviklede testikler. Da dommeren erfarede, at han havde med en kastreret han at gøre, nægtede han at bedømme ham. Normalt tænker man ikke meget på ringpersonalet - jo bedre de er, jo mindre lægger man mærke til dem. Men jeg skal lige huske at rose Inga Bonnez og Heidi Madsen for deres indsats. De gjorde absolut hvad de kunne, og efter at have brugt lang tid på at forklare dommeren, at det altså ER i orden at udstille kastrerede hanhunde i Danmark, måtte han til sidst gi' sig og dømme Buus. Nåe ja, ikke at han gad at glo på ham, når jeg løb rundt, og bortset fra at hive ham lidt i kraven, så var det heller ikke møjt han rørte ved ham (åh, måske den stakkel har troet at kastration smitter !!!!). Men han fik alligevel set nok til at konstatere, at her havde vi med en vaskeægte tredjepræmie hund at gøre. Og det til trods for, at Peek-a-boo jo ikke er så forskellig fra de øvrige 7 tilmeldte voksne hunde, der alle fik førstepræmie med CK.
Der var ingen tvivl om, at hans præmiering var påvirket af, at han syntes det var noget rygende fis, at udstille en kastreret hanhund. Det kan han jo også sagtens mene ... det er jo ikke ham, der har været en såkaldt feteret udstillingshund i næsten 7 år, og være så uheldig at få kræft i den ene testikel. Når man udstiller en multi BIS vinder i seniorklasse, så har det ikke ret meget med avl at gøre. Peek-a-boo var med sine 14 hvalpe alligevel kun 3 hvalpe fra at nå sit maximum i ht. avlsmatadorgrænsen, så om han står i seniorklasse med eller uden testikler, kan ret beset være ligegyldigt. Og jeg har ikke tilmeldt ham for hverken at promovere ham eller mig selv, men alene fordi vi i mange år har haft det super sjov i udstillingsringen. Og det bli'r vi altså ved med. Så kan der jo gå sport i hvor mange tredjepræmier vi kan indkassere pga. de manglende testikler. Buus skal i hvert fald ikke bare kasseres som udstillingshund, når han er så vild med at komme med. Og det er så her jeg gerne vil benytte lejligheden til at brokke mig over dommeren. Når man takker ja til at dømme i et andet land, så har man bare at sætte sig ind i reglerne, og dømme hundene efter danske regler. Alt andet er arrogant overfor os, der har betalt penge for at være der.

Efter ca. 20-30 minutters frustration og vrede, gik glansen af gertrud, og resten af dagen kunne bruges på hygge ... i konstatering af, at hvis man - efter at have været udstillet et enormt antal gange - med 31 gange bedste han alene i Danmark, skal blive 7 år før man får sin første tredjepræmie, så er det vel OK ;-).

Fister havde en rigtig dårlig dag ... nåe ja, det var kun ham selv der syntes det. Foo'E var i løbetid, og det var altså ØV !! I hvert fald når man ikke får lov (de ka' stadig høre ekkoet efter skrigene i Gigantium !!) Men hans datter Whobee blev BIR hvalp og han selv vandt racen. Jeg tror såmænd ikke Fister var specielt stolt, da Whobee også blev BEST IN SHOW hvalp, men da Jesper og Whobeep'n fik den røde roset, var jeg til gengæld stolt nok for os begge. Så dygtige de var de to;-) Fister selv blev 2'er i gruppen, så det var rigtig F-dag - Farmand Fister og hans fjollede, frække datter.

Buus og jeg må jo konstatere, at man ikke rigtig kan komme i store ring med en 3. præmie, meeeeen .... dan haben wir anderes metoden. Knap 13 årige Mette Pålsson lånte ham i juniorhandling. Det var Mettes første bekendtskab - sådan handlingsmæssigt - med Siberians, og selvom de ikke blev placeret, så skal jeg lige love for, at de gjorde det godt sammen.

Sol, sommer og søde piger
Efter udstillingen var det tid for U.f.o. til at møde en sød pige ... nemlie Foo'E. Og han syntes bestemt også hun var smækkerlækker ... men måske ikke heeeelt klar endnu. Efter en times forsøg, tog U.f.o. 'sagen' ... om jeg så må sige ... i egen hånd, og derfor var vi nødt til at holde pause af helt naturlige årsager.

Ayoe og Janni (der kørte i samme bil), Sanne, Jesper og jeg aftalte at mødes ved Vejle Transportcenter på vejen hjem, for at gøre endnu et forsøg. Gassen var godt nok gået lidt af ballonen, så det blev ikke til meget. Mens Jesper og jeg rendte rundt med U.f.o. og Foo'E og skabte os tossede, lå Ayoe og Janni i græsset og kom med tilråb af en sådan karakter, at jeg ikke kan gengive dem på en offentlig tilgængelig hjemmeside uden børnefilter. Tænkt engang ... jeg vidste slet ikke at de kunne så mange spændende gloser !!!! Et af de mere stuerene tilråb var, da Janni råbte "Så prøv dog Sinner", hvortil jeg måtte råbe retur "Gu' vil jeg da ej bruge sådan en tredjepræmiehund".

Da de spændende ordforråd var opbrugt, konstaterede vi, at uanset hvad VI mener, så ER det altså nok bare lige en dag for tidligt, og kørte hjem. Kl. 00.00 dut var vi hjemme i en noget brugt udgave.

Foo'E og U.f.o. mødtes iøvrigt adskillige gange i ugens løb, og vi krydser fingre for hvalpe omkring 22. august !

Og så blev det Skt. Hans ...
... hvor vi - med toptunet, nysynet kost - traditionen tro drog mod præstegården, der hører til en af Danmarks smukkest beliggende kirker - Pedersborg. Årets musikalske indslag var Erik Gripp, og da han begyndte at underholde slog det mig, at han faktisk var på plakaten første gang jeg - for snart mange år siden - var med til dette arrangement. Det ER jo ikke hans musik man hører mest i 'Verdens bedste formiddag' eller 'Morgenhyrderne', men han er nu ganske underholdende og synger noget musik, der er både hørevenligt og til at synge med på. Sidstnævnte er også tiltrængt i en tid, hvor der ikke rigtig er nogle af mine yndlingsprogrammer - dem, hvor man kan sidde og skråle med til en masse "gæt-selv" musik. Programfladen står p.t. mest på fodbold eller genudsendelser, og så lidt talentløst hundehviskeri, hvor Cesar Millan påstår at ha' et medfødt talent, der gør ham til en dygtig hundetræner. For os der ser programmet, virker hans kæft-trit-og-retning metoder ærlig talt som noget man brugte for 20 år siden, og evnen til at tvinge en hund til hvad som helst, med en kvæler kæde om halsen, kan næppe være ret medfødt. Så er han i hvert fald ikke født igår, for man bruger heldigvis helt andre, og langt mere fornuftige metoder til hundetræning i dag.

Whobee og Stufee var med i præstegården, og de fik hilst på en masse mennesker. Der var så mange henne og hilse, at Whobee faktisk lå brak hele lørdagen. Det er nu sjovt at ha' dem med, for de er relativt nemme, og de er vilde med opmærksomheden.

Bålet i Petersborg er ikke helt almindeligt, det er nemlig ikke et 'affaldsbål', men et æstetisk bål bygget op i brænde. Her går ingen dyr til, man kan nemlig kigge igennem på alle leder og kanter.
Lige så ikke helt almindelig er damen, der år efter år synger for, når vores milde røster bakker bålet op. Faktisk er hun sanger i kirken til daglig, og her er hendes stemme muligvis glimrende, men den ER altså ikke fantastisk til bålsang. Desuden er hun vistnok noget stædig. Det virker som om hun pure nægter at synge de sange vi (læs; Holger *smil*) foreslår. Råber vi nr. 18, så vælger hun nr. 7. Og råber vi nr. 7, så er det med garanti noget i stil med nr. 24 hun synger. År efter år står vi så der og hidser os lidt op ... men på den go'e måde, for det er nu egentlig ret sjovt .... og hele arrangementet er kanon hyggeligt.

Vi elsker vor land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.

... og så er det pludselig at det går op for en, at lige præcis mens man står der og synger, så er der nøjagtig et halvt år til lillejuleaften.

men den skønneste krans, bli'r dog din Sankte Hans! Den er bunden af sommerens hjerter, så varme så glade.
Petersborg Kirke. Når man står deroppe, har man udsigt over sø og land ...

Når man nu ikke må gnaske kødben, så er et salathoved vel et OK alternativ !!????!!!

Meeeen ... hvis man finder en gammel knogle, så er det bare om at vogte den !

Whobee kysser en ikke overvældende begejstret Foo'E

Whobee .... WHOOOOBEEEEEE ......

??? ... nogen der kaldte ... ???

Nå, klokken er sen, og vi er blevet trætte. Godnat ;)