Når slædehunde tager i Storcenter ! • 28. september 2007 • Foto: Heidi Taymyr Holm © Tekst: Heidi
Kulturnat med polar-ditto
For en, der ynder at falde i søvn på sofaen om aftenen, og derfor synes, at de sender 'Forbrydelsen' aaaaaalt for sent, så er ordet 'kulturnat' helt i min ånd - når det slutter kl. 21.00.
Nevertheless blev vi i løbet af sommeren spurgt, om vi kunne samle nogle slædehunde til op- og fremvisning i Vestsjællands centret den 28. september. Det ku' vi. Indkaldt blev Sanne fra .... hm .... ja, det ved vi ikke endnu, så lad os bare kalde hende 'Sanne fra Harekærvej' .... samt Anders, Anette og Jens fra kennel Klaråsen. Alle ku' heldigvis og så var den ged barberet.
Når man siger ja til den slags, så ser man for sig, hvordan vi alle står der med vores hunde og nyder en lun sensommeraften i et mylder af mennesker. Da dagen nærmede sig, lod vejrprofeterne det skinne igennem, at arj ... sådan skulle det nok ikke gå. Ved forestillingen om, at 'vi alle står der med vores hunde og nyder en pisøseregnvejrsaften i ensomme majestæter, fordi publikum ikke gider blive sjaskvåde', så ærgrer man sig nok en liiiiiiiillllle biiiiiittte smule over, at man ikke bare skulle noget andet lige præcis den aften! Men ... sådan spiller klaveret da slet ikke i Slagelse. Regnvejr? Så kommer man bare på første sal, hvor en langside af p-huset blev spærret af og reserveret til os med 4 ben og 3 hjul. Sejt - slædehunde med 'eget' P-hus :-)
Når slædehundene ta'r i indkøbscenter
På slaget 5 åbnede vi bildørene og lukkede omkring 20 meget larmende slædehunde ud af bilen. Der var bogstaveligt en time til seks, og klokken seks skulle vi stå og ligne nogen, der er vant til at være slædehundeejere i et P-hus i Vestsjællandscentret. Der skulle bare liiiiige råbes og skriges af inden da, og DET er altså noget 'vi' kan.
Vi aftalte med Charlotte - vores tovholder på projektet, og 'Aluu'skan Malamut-ejer, hvilket jo indebærer, at der bare MÅ være slædehunde med på kulturnatten - at et par vagter skulle spærre op- og nedkørsel af klokken 19 og klokken 20, så hundene kunne komme ud og køre et par runder. Og så ku' vi iøvrigt benytte ventetiden til klokken 19 med at svare på spørgsmål, forklare, fortælle og nyde hvordan hundene fik super meget opmærksomhed.
Jesper og Sanne kørte en opvisningsrunde klokken 19, mens jeg stod og bandede over, at mine batterier til blitz'n var ganz flade. Klokken 20-turen blev aldrig til noget, for der skulle ryddes foran indgangen, så en ambulance kunne komme forbi. En ældre dame var faldet, og havde slået hovedet ned på de hårde klinker lige inden for svingdøren. Føj for en masse blod.
Da klokken slog 21, kunne vi pakke godt og vel 20 Siberian Huskies sammen, der var både noget mere stille og langt mere trætte, end da vi kom. Tak til Sanne, Anders, Anette og Jens for en rigtig hyggelig aften. Det var næppe alle de 24.000 besøgende i Vestsjællandscentret, der fik klappet slædehunde, men det føltes som om at mindst 20.000 af dem, lige kiggede forbi :-)
Der begynder så småt at dukke nogle hundeklappere op.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Og hundene er klar - velkommen!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Lidt flere gæster
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
De bli'r mere og mere modige efterhånden som de finder ud af, at hundene slet ikke gør noget, men er vilde med at blive klappet.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Især Xanadoo, der fik mange nye venner den aften !
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Sputnik prøver tricket med "hvis ikke du gi'r en godbid, så bider jeg tungen af mig selv"
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Hygge
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Xanadoo med en af sine nye venner :-)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Fister med det udtryk man kender så godt, hvis man kender Fister - PISSESUR !!! Det der med at få sele på, og så bare blive sat i stakeout uden at komme ud og køre .... DET byder man altså ikke Fister ustraffet. Han lagde sig under autoværnet og så bare så møghamrende smækfornærmet ud, som kun Fister kan. Når folk kom for at tale med ham, så lignede han bare én, der var klar til at fortælle dem om alle sine lidelser og "synes du ikke også de er rigtig dumme mod mig?"-agtigt.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
... eller også sukkede han bare dybt og smed stængerne i vejret!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Der er bare så meget Peek-a-boo i en yngre udgave over Sanassok, men det er jo ikke så mærkeligt, eftersom Sanassok er søn af Peek-a-boos kuldbror Money.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
... og her er så Money og Peek-a-boos kuldsøster Joy, der er så heldig at ha' fået et fantastisk dejligt hundeliv hos Klaråsens Anders.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Og så har Xanadoo lagt sig på et barn. Det ta'r kun 5 min. at klappe Xanadoo, men hun vil så gerne ha' man bli'r lidt længere !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Anders, Sanassok og Joy fortæller beredvilligt om racen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Fotografer, der ikke sørger for at blitzen virker INDEN hunden skal ud og køre opvisningstur, burde fyres på gråt papir. Det var denne fotograf formentlig også blevet, hvis der havde været et alternativ. Det var der ikke, så vi må nøjes med nogle kiksede, uskarpe og lysmanglende billeder fra turen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Jesper og Pernille på vej rundt på 1. sal !!! Sanne er lige i hælene (eller hedder det i dækkene??)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Knyt sylten. Jeg HAR sagt min blitz ikke havde nogle batterier !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Et par misundelige tilskuere til køreturen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Når man er blevet klappet 3.758 gange, så må man godt være lidt flad!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Men os på to ben havde pli nok til at stå oprejst, selvom vi også var en smule møre, som aftenen skred frem.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Joy har også givet op. Men pyt ... bare klapperne ka' nå alligevel, og det ku' de !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Yepper deler kys ud.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
De ER nu altså bare halvsøskende, selvom de lige et øjeblik godt kan ligne siamesiske tvillinger.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Peek-a-boo ... træt, men ikke for træt til at holde i hånd med Pernille
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Klokken nærmer sig 21, men NU kan vi altså snart heller ikke holde os oprejst mere :-)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
Go'nat si'r Whobee
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm