Sæsonstart 2007/08 • 21. oktober 2007 • Foto: Heidi Taymyr Holm © Tekst: Heidi
Debut turen med dette 6-spand - 6. oktober. Lidt tidligere debut end ventet, men det var nødvendigt pga. et orienteringsløb i skoven, så tiden var ikke til et 4-spand og et velo-spand bagefter.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Rystet ?? ... ja så prøv lige selv at holde balancen på et spand i fart med kun én hånd på vognen. Det er ikke ment - heller ikke selvom Stufee vist ikke laver såååå meget lige på det tidspunkt !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Pause i morgensolen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Glade hunde
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Selvom billedkvaliteten ikke er i top, når man tager billederne på den måde, så kan man alligevel fornemme hvilket scenarie af morgenskønhed, vi er vidner til på disse ture. Det var iøvrigt lige præcis på dette sted, at der igår - den 20/10 - stod et får lige præcis midt på stien. Vi opgav at komme forbi, da vi kunne se, at der dukkede et får mere op. Så blev spandet vendt. Klaråsens Anders og Annette fik senere flyttet fårene. Men Anders havde heller ikke en helt så stor kylling med på vognen, som Jesper havde (ja, får og kyllinger .... der er mange dyr i skoven !!)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

På vej det sidste lille stykke hjem, efter en super god tur.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Dagen efter var der heste i skoven. Der er der ofte om søndagen. Hundefolk, heste, kondiløbere og mountain'bikere. Kom ikke og sig, at danskerne er en nation af dovne folk, der ligger og snuer hver søndag morgen !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Hundene glor lige lidt, når hestene kommer og 'parkerer' lige ved siden af, men de vænner sig heldigvis hurtigt til det. Den plettede fætter i baggrunden hedder Wilfred.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Xanadoo har hørt Sanne på den anden side af stien, og venter på en guf.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Yepper kan godt li' en god sild - især efter en tur foran vognen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Ja, der kommer lidt skidt og savl på overtøjet, når man er i skoven, men hvad gør det. Bare vi har det sjovt ... og DET har vi !!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Foo'Es kuldbror Nanú. For nogle måneder siden blev ejeren til en fundet Siberian Husky efterlyst på DSHK's hjemmeside. En formentlig udenlandsk opdrættet Siberian Husky var fundet i Jylland, men der meldte sig ingen ejer. Hundens ID-nummer blev efterlyst rundt omkring på diverse internationale ID-nummer sider, men uden resultat. Dansk Hunde Register har registreret det pågældende nummer, men på en hund af en helt anden race. Og det eneste sted i udlandet nummeret fandtes, tilhørte det en Engelsk Bulldog! Den fundne hanhund boede hos kennel Yaz' Yarkova i en tid, men hvad gør man med sådan en hund, hvor ejeren ikke vil kendes ved ham. Jo, han flyttede hjem til Nanú, hvor han nu bor og har et rigtig hundeliv - et af de gode hundeliv vel at mærke. De to hanner går godt i spænd, og har rigtig stor glæde af hinanden. DET er en af de historier, der varmer ens hjerte.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Lørdag den 20. oktober - endnu en smuk morgen med rim i græsset. Det ER altså svært at være morgensur, når man starter dagen sådan. Og så er det rigtig hyggeligt - omend vognen måske er lidt lille til formålet - at køre ud sammen.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Efter turen med fårene. En pause før vi når tilbage til Jessen. 6 dampende hunde - og Peek-a-boo, der traditionen tro lige skal ryste sig.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Det er på dette sted Twister formentlig en gang har haft en dårlig oplevelse med glat føre. Hver eneste gang vi kommer her, sætter hun farten ned og trækker ind i græsset.
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Så er der morgenbad. Jessens hus forude. Tænk at bo sådan et sted !
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

The bitch fell off !!!!
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Dem der kender mig ved godt, at ikke alene er jeg en kylling - jeg er også høne'mor'!!! Lørdag var første gang hundene skulle ud på den lange rute, og formen er jo stadig ikke helt god, så Jesper tog 'sløjfen' alene. Særdeles hurtig og effektiv slankekur for spandet :-). Da de havde været afsted i 1 minut, begyndte jeg at synes de havde været væk længe. Efter to minutter fik jeg sommerfugle i maven, og efter 3 minutter var jeg på hysteriets rand - helt sikker på, at der var sket en hel masse ting undervejs. Man kan jo spekulere på hvor hysterisk jeg havde været, hvis ikke både Jesper og jeg var udstyret med hver vores mobiltelefon. Efter 4 minutter var jeg klar til at tilkalde både politi og brændvæsen - på trods af, at ikke engang 'rigtige slædehunde' kører den tur på 3-4 minutter. Og SÅ ... efter ca. 100 års ventetid ... kunne jeg i det fjerne høre ... YIP YIP [kooooooom nu videre - og I må gerne løbe, hvor det går ligeud!!]. Puuuuuh .... endnu en gang (for der er 7-9-13 og heldigvis ikke sket noget endnu) uden uheld. Billedet viser tydeligt, at jeg var RYSTENDE angst :-)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm

Og så hjemad .... via det andet sted på ruten, hvor Twister må ha' oplevet noget glat. Her trækker hun også ind i græsset og sætter farten ned.
Idag søndag var vi afsted igen. Her startede vi med 'sløjfen' og når man gør det, så kommer man til en ret stejl bakke, hvor det efterfølgende går meget skarpt til venstre. Hele vejen hen mod bakken, stod jeg så og bekymrede mig om, hvordan vi nu skulle overleve at tage nedturen så tidligt på ruten. Måske skulle jeg stå af, så jeg ikke risikerede noget. Narj, ingen god idé, for så skulle Jespers vægt klare hundene alene. UH ... bremse bremse bremse ... vi kom helskindede igennem. Og endda nogen som helst form for problemer. Det kan godt være jeg er en kylling, men kedelig - DET er jeg fa'me ikke. I hvert fald ikke når man har mig med på vognen !!!
Hundene fik slæbt os rundt i skoven, omend vi lige måtte kæmpe lidt med nogle rådyr undervejs. Efter kun 2. tur på den lange rute - og så 2 dage i træk - var det nogen meget flade hunde, der vendte snuderne hjemad. Energien rækker til at trække os op ad bakkerne, men den rækker ikke helt til at holde farten. Ja, formen er langt fra i top endnu, men det skal nok komme.
På det sidste stykke - det der ses på ovenstående billede - kom en meget stor flok motionsløbere imod os. De fleste var vågne, og trak ind til siden, men en enkelt dame, luntede afsted i sit eget tempo og med blikket rettet skråt bagud, uden at ænse hvad der skete omkring hende. Selvom hunden var trætte, så var farten alligevel for høj til, at der var tid til "Undskyld - damen med det gode sovehjerte. Vi kommer lige på vej ned af en bakke med 6 slædehunde foran, og det går lidt stærkt, så kunne vi måske lokke dig til at trække lidt ind til højre - DIN højre vel at mærke!!". I stedet råbte både Jesper og jeg af ren refleks i munden på hinanden "HALÅÅÅ" ..... Det ER jo trods alt bedre at råbe en smule højt, end at køre midaldrende motionsløbere ned. Damen vågnede, trak til højre, mens hun ualmindelig surt gloede på os, og sagde "ÅRH JA, slap dog lige af".
Nå, men man kan ikke vinde hver gang. Og hvor i alverden skulle de da også vide fra, at vi kom der. Godt nok var de der efter sigende også sidste søndag, og godt nok havde de lige forladt en parkeringsplads med MINDST 10 hundebiler, MINDST 60 slædehunde, og masser af trehjulede vogne, men det betyder jo ikke, at der nødvendigvis befinder sig fartbøller på stierne :-)
© Maj Tryk/Heidi Taymyr Holm
..... ja, sæsonen 2007/08 er i fuld gang. God terapi for tobenede, og god motion for 4-benede. Og frisk luft har alle godt af. Vi prøver at nyde det i fulde drag, for vi ved af erfaring at lige om lidt, står vi derude og ønsker hinanden en rigtig god sommer og tak for denne sæson. Det gør vi med endnu en sæson i rygsækken, en masse oplevelser særdeles 'kloge' samtaler med ligesindede rigere.
Meeeen den tid den glæde. Nu skal vi lige rigtig igang, og det er næppe de sidste billeder, der bliver taget i denne sæson. Så kig forbi en anden gang.