Vejen og Rønne 2009 • Tekst: Heidi Taymyr Holm • Foto: Heidi Taymyr Holm, Jesper Holm, mfl. ©
VEJEN
I week-enden den 13.-14. juni blev årets første danske dobbeltudstilling afholdt. Vi pakkede samtlige hunde i bilen og drog mod den meget kendte ferieby Vejen fredag aften !! Vi var så heldige at være i samme ring begge dage, så da teltet var sat op fredag aften (vi sov på Danhostel, der ligger på udstillingsområdet), blev det stående til vi pillede det ned igen søndag aften.
Lørdag morgen inden udstillingen nappede jeg mig en lille løbetur med Whobee. Der er nogle rigtig gode stier i området, og det var nemt at finde rundt (!!). Og efter et bad var vi klar til at rykke ind på udstillingsområdet. Søndag morgen gentog jeg succes'en med Peek-a-boo, men formåede naturligvis at løbe forkert !!! Heldigvis ikke mere end at jeg nemt kunne finde rundt og hjem, men helt ærligt .... hvor dårlig kan sådan en stedsans egentlig være !!!!????
Vejen Idrætscenter er et rigtig godt udstillingssted. OK - der kan være lidt langt at gå for nogle af udstillerne - men til gengæld er der god plads, og så er der noget som ikke findes ret mange andre steder i sportscentre - SUND MAD !! Sanne, Jesper og jeg nød at spise en god, sund og velsmagende frokost i stedet for de sædvanlige klamme fritter, pølser eller en eller anden kedelig, tør bolle med noget lige så kedeligt pålæg. Vi blev faktisk på området lørdag aften og spiste i restauranten igen - og aftensmaden var fuldt ud lige så god som frokosten. Herligt at et idrætscenter lever op til ansvaret om at være et sundt sted i stedet for en tro kopi af en grillbar !
Sanne skulle bo på samme værelse som os fra lørdag til søndag, men vi fik endnu en logerende i løbet af lørdagen. En logrende logerende !! Nemlig labrador hvalpen Gyldenkål (Gyldenspjæt, Gyldenkam, Bamse - kært barn har mange navne). Gyldenkål skal forhåbentlig være servicehund (www.servicehunde.dk), når han bliver stor, og i det job får han et sjovt liv, hvor han hjælper en handicappet person. I Vejen skulle han dog kun på visit. Han boede oprindeligt i Nordjylland, men skulle flytte til Sjælland, så Jesper og jeg passede ham fra lørdag til søndag, hvor Lise Lotte Christensen, der er cheftræner på 'STH - Servicehunde til handicappede' kom forbi og hentede ham.

Her er han så - Gyldenkål ! For dælen han var (og er stadig) søøøøøøød !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Med Gyldenspjæt kom også hans lille 'flytte hjemmefra' kuffert !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Bessi bom (med Linda i den anden ende) blev BIR senior lørdag og søndag, og skulle derfor i store ring med Tuttelis aka Queenie.
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

WDS hunden (World Dog Show) hunden var på overarbejde hele weekenden, og overrakte pokaler og rosetter til alle dem der endte på det første podie.
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

En af disse to glade fyre er 'far' til WDS hunden, ja for det hedder vel ikke 'forfatter' i dette tilfælde ??!!
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Gyldenkål mødte American Akita Knuth og en ridgeback hvalp.
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Knuth har lagt Gyldenkål ned :-(
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Mææææn ... den slags gør man ikke ustraffet !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Og så en velfortjent slapper - og hastigt tømt vandskål !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Søndag skulle Tuttelis også i BIS veteran - her forfulgt af Amilton og Pia!
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Tuttelis
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©
Søndag var vi igen på først, og det var en god ting, for vi skulle straks efter bedømmelserne agere tourguider. Med Whobee og Gyldenkål som førehunde, var der vist ikke mange milimeter af udstillingsområdet vi ikke fik set, inden vi dejsede om ved store ring til de afsluttende konkurrencer. Vi nåede heldigvis at være ved raceringen længe nok inden tourguiden til at høre med til dem, der kollektivt bliver beskyldt for at ha' sagt et eller andet om en eller anden - tror jeg nok. Ved ikke hvad eller om hvem, men jeg er glad for at være med i et eller andet fællesskab *DUUUUH* !!!
Det var en flok trætte os, der efter to lange dage, kunne sætte næserne mod djævleøen igen. Jesper var så heldig at have fri mandag, mens jeg kæmpede mig gennem arbejdsdagen. Jeg gav op kl. 15.00 og pjækkede de sidste to timer (og må hellere for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at når jeg 'pjækker', har jeg logget mig ud, og betaler derfor selv for tiden !!).
SE EN LILLE VIDEO MED GYLDENSPJÆT HER -
Gyldenspjaet
RØNNE
Første weekend i juli gik det løs igen med dobbeltudstilling. Vi var inviteret til at bo hos Linda og Kim i deres lejede sommerhus, så der var godt læs på bilen, da vi, 6 hunde, tøj, udstillingsting, pakkenilleker, drikkevarer osv. OG dyner, hovedpuder, lagner samt oppustelig luftmadras i enkeltmandsstørrelse, kørte ombord på 'langsom-færgen' fra Ystad mod Rønne. Her brugte vi en del tid i køen til buffet'en med Linda og Kim. Med 2½ times sejlads skal alle - og jeg mener ALLE - ha' fiskefilet'er på nøjagtig samme tid som Linda og jeg, og jeg måtte også kæmpe en brav kamp for at få citronfromagebuddingagtigdessert, men vi nåede det hele, inden vi landede i den gamle, vaklende Rønne !

Yepper i ringen dag 1 - han var iført en lille sommerbadebuks.
Foto: Jesper Holm ©

Twister vandt racen - her med dommer Gert Christensen
Foto: Jesper Holm ©

I BIS champion konkurrerede Twister med Eurasier. Twister BIS1 Champion!
Foto: Jesper Holm ©

Twister blev også BEST IN SHOW !!!!
Foto: Jesper Holm ©

Og så drog vi mod sommerhuset - ja, det her er vores bil.
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

HER er sommerhuset
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Minihus
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Bornholm 62 !!
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

View !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Her er aftensmaden ved at blive tilberedt
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Bessi spiser sine 600 gram grønt !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Bono
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Det er IKKE sol over Gudhjem !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Foto: Heidi Taymyr-Holm ©

Der var præcis så smukt på Bornholm i 2009, som der plejer at være. Måske kommer vi igen i 2011 !
Foto: Heidi Taymyr-Holm ©